Bliver den nye affaldsafgift et miljømæssigt tilbageskridt?

Skatteministeren er på vej med et sværtgennemskueligt forslag om omlægning af affaldsafgiften. Det har været til høring i efteråret, og nu venter vi på det endelige forslag. Formålet er bl.a. at fremme, at der kan brændes affald på kraft- og kraftvarmeværkerne, i praksis på de kulfyrede – og ikke kun på de særlige affaldsforbrændingsanlæg. Det kaldes medforbrænding. Det begrundes med, at kraftvarmeværkerne har en højere elvirkningsgrad end affaldsforbrændingsanlæggene.

Den store ændring er, at man afskaffer afgiften på affald, der leveres til forbrænding. Til gengæld indføres afgift på den producerede varme og på CO2-udledningen. Der lægges også afgift på evt. bortkøling af varme – heldigvis, idet anlæggene ellers kunne få et incitament til at bortkøle mere varme for at slippe for afgift. Derimod har man ikke taget højde for, at anlægsejerne skal tilskyndes til at indrette selve konstruktionen af anlæggene, så energiudnyttelsen bliver bedst mulig.
Det drejer sig bl.a. om den såkaldte røggaskondensering, dvs. at man afkøler røggassen, inden den forlader skorstenen og udnytter energien i røgen. Hvis afgiften gennemføres, som den er foreslået, vil økonomien i røggaskondensering blive forringet – formentlig i mange tilfælde fatalt, så det faktisk ikke bliver etableret på nye anlæg. Mange parter har gjort Skatteministeriet opmærksomme på dette, og forhåbentlig vil ministeriet ændre forslaget, så det ikke hæmmer røggaskondensering. Men afgiftsændringen vil også mere generelt modvirke indretning af anlæggene, så energieffektiviteten øges. Således har sammenslutningen af kommunale affaldsselskaber, Renosam,  påpeget, at en energieffektivisering ved affaldsforbrænding på 10% vil øge afgiften med, hvad der svarer til 20 kr/t affald. Dette negative incitament er der ikke noget der tyder på, at Skatteministeriet vil fjerne – udover muligvis en særlig løsning for røggaskondensering.

Hvis medforbrændingen udelukkende kommer til at ske på kulfyrede anlæg, kan dette samtidig komme til at vanskeliggøre afviklingen af kulfyring, idet der så kan komme til at mangle kapacitet til affaldsforbrænding, hvis man afvikler kulfyrede værker, som har medforbrænding. Det er dig uklart i dag, om medforbrændingen også vil kunne foregå på biomassefyrede anlæg.

Men er det overhovedet en god idé at brænde affald på kraftværkerne? Der er både fordele og ulemper. Som nævnt får man som udgangspunkt en højere elvirkningsgrad – men samtidig indebærer lovforslaget nogle negative incitamenter i retning af lavere energieffektivitet på det enkelte anlæg. En anden positiv effekt er, at man flytter noget affald over på kraftvarmeværker, som er underlagt EU's CO2-kvotesystem – men uden at der tildeles ekstra kvoter. Da størstedelen af kraftvarme-produktionen i dag sker på basis af kul, vil affald her i høj grad substituere kul, som har det højeste CO2-udslip. Hvis det medfører, at kraftvarmeværker ”stjæler” el- og varmemarked fra affaldsforbrændingsanlæg , betyder det, at denne el- og varmeproduktion flytter fra det ikke-kvotebelagte til det kvotebelagte område, uden at der tildeles flere kvoter. Det vil alt andet lige medføre en marginal stigning i kvoteprisen, som vil motivere til at sænke udslippene.

På den anden side vil det kunne medføre nogle helt andre forureningsproblemer. Affald indeholder flere tungmetaller og mere chlor end der er i kul og naturgas, som ellers brændes på kraftvarmeværker. Derfor stilles der krav om særligt god rensning på affaldsforbrændingsanlæg for såvel tungmetaller som dioxin. Regeringen har ikke planer om, at der skal stilles tilsvarende rensningskrav til kraftvarmeværker, som vil brænde affald. Derfor vil loven kunne føre til øget forurening.

Tilsvarende gælder for restprodukterne – slagger og flyveaske. Disse er mere forurenede, når de kommer fra affaldsforbrænding. F.eks. genbruges flyveaske fra kraftværker i cementproduktion, mens flyveaske fra affaldsforbrænding skal deponeres. Ved medforbrænding bruger man fortyndingsprincippet, så den mere forurenede aske fra affaldet slipper med ind i cementproduktionen – alene fordi den er fortyndet med aske fra kul.

Skatteministeriet har tilkendegivet, at man vil se positivt på forslag om at afgiftspålægge andre forureningskomponenter end CO2. Men det forudsætter, at der vil blive tale om et provenu af en størrelse, som kan retfærdiggøre de administrative omkostninger. Det kunne være afgift på tungmetaller eller dioxin. Sådanne afgifter findes i Norge. Her oplyser Avfall-Norge, at for et typisk affaldsforbrændingsanlæg udgør afgiften på CO2 og NOx langt den største del af afgiftsbetalingen – tilsammen ca. 80%. Men dioxin er den tredjestørste afgift, med 6-8% af den samlede afgiftsbetaling. Afgiften er stærkt differentieret, så der f.eks. betales 17 øre/kg NOx, men 70 kr/g bly og 2.598.300 kr/g dioxin! Der findes således en praktisk model, man kunne bruge for at påvirke kraftvarmeværkerne til en bedre emissionsbegrænsning, hvis de påbegynder medforbrænding. Men man kunne også løse det ved, at Miljøministeriet indførte emissionskrav til kraftvarmeværker svarende til affaldsforbrændingsanlæggene. I øvrigt har man i Norge generelt et langt lavere afgiftsniveau på affaldsforbrænding og derfor ikke samme incitament til at fremme genanvendelse som i Danmark. Men vi kunne blot i Danmark lægge forureningsafgifter svarende til de norske oveni den danske afgift på affaldsforbrænding – som så fremover vil være en energi- og CO2-afgift.

Afgiftsforslaget indebærer også et spørgsmål om forbrænding af gødning. Her er tidligere vedtaget en afgiftsfritagelse for forbrænding af den faste fiberfraktion fra gylleseparering – i forbindelse med bioforgasning af den flydende fraktion. Men nu vil man gå skridtet videre og fritage forbrænding af gødning som helhed. Det er svært at se nogen miljømæssig begrundelse for dette – sigtet er snarere at hjælpe især svinebaronerne fri af harmonikravet, dvs. sikre at de kan udvide deres dyrehold uden hensyn til, om de har jord nok til spredning af gyllen. Der er netop lavet et større udredningsarbejde på Fødevareøkonomisk Institut for Fødevareministeriet, mhp. at kortlægge landbrugets mulige bidrag til reduktion af klimagasudslip. Det viser, at bioforgasning af gylle har et af de største potentialer for reduktion. Det er i forvejen miljømæssigt tvivlsomt at brænde fiberfraktionen, fordi man fratager jorden et kulstoftilskud. Men hvis man brænder den samlede gødning, får man kun en meget begrænset brændværdi og mister både kulstofbidraget til jorden og biogas-potentialet.

Energiforliget fra februar åbnede også op for medforbrænding. Men det vil næppe ske i større omfang, medmindre forslaget til afgiftsomlægning vedtages. Derfor er det nu man skal tænke sig om både ift. medforbrænding og afbrænding af gødning – om det faktisk vil være et frem- eller tilbageskridt miljømæssigt. Meget taler for at undlade afgiftsfritagelsen for gødning. Hvis man gennemfører omlægningen mhp. at fremme medforbrænding, bør det suppleres såvel med tiltag, som sikrer energieffektiviteten, herunder røggaskondensering, som med enten skærpede emissionskrav til tungmetaller og dioxid eller differentierede afgifter på disse.

Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd

Bragt i Ingeniøren d. 9. januar 2009


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd

Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00

 

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis