Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Kan nanopartikler skade miljø og sundhed?

Bragt i Grøn Hverdag

Af Roza Pedersen, Specialestuderende, Miljøbiologi/ TEK-SAM, RUC, Praktikant hos Det Økologiske Råd, rope@ruc.dk

Hvad er nanopartikler?

Der er i de sidste 20 år investeret meget i forskning og udvikling af nanoteknologi i alle de vestlige lande samt Kina og Indien. Menneskeskabte nanopartikler er partikler, som er mindre end 100 nm, og har særlige egenskaber, som er knyttet til deres størrelse. En nm er en milliardtedel af en meter eller en milliontedel af en millimeter. Nanopartikler kan fremstilles af kendte kemikalier eller af helt nye kemiske forbindelser, og de kan bestå af et eller flere kemiske stoffer. Ved nanoteknologi arbejder man med partikler i nanoskala med det formål at designe, fremstille, manipulere og anvende materialer, komponenter og systemer med nye fysiske og kemiske egenskaber. Det globale marked for nanoprodukter antages at blive 100 milliarder dollars i 2025. Nanovidenskab forventes at kunne løse en lang række problemer af f.eks. teknisk og sundhedsmæssig karakter.

Anvendelsesområder og produkter med nanopartikler

I de senere år er antallet af forbrugerprodukter med indhold af nanopartikler steget. Det er mest kosmetik, solcreme, smudsafvisende overfladebehandling til biler, beklædning, sportsartikler samt antibegroningsmidler der kan købes. I Danmark har Miljøstyrelsen fundet 243 nanoteknologiske forbrugerprodukter. De fleste bliver fremstillet i udlandet, men kan skaffes via internetbutikker. Da der ikke findes nogen registrering af omfanget af disse produkter, kan der ifølge Miljøstyrelsen være endnu flere produkter med indhold af nanopartikler. Miljøstyrelsen har sammenlignet antallet af nanoprodukter på det danske marked med nanoprodukter på det internationale marked, kortlagt af Woodrow Wilson databasen.

Medicinalindustrien er et godt eksempel på en industri, hvor forskning og udvikling af nanomedicin, nanoredskaber og nye biologisk kompatible materialer – dvs. materialer, som kan indsættes i kroppen uden at blive frastødt - er i stærk fremmarch.

Med en nanochip vil man kunne transportere medicin til specifikke målorganer. Biokompatible nanomaterialer er plastmaterialer med overflader, som enten tiltrækker eller afviser bestemte celler eller molekyler. Ved denne metode kan man danne en forbindelse mellem levende væv og syntetiske materialer, hvilket forbedrer transplantationsteknikken. En fremtidig vision er at kunne reparere skadede nervebaner ved hjælp af elektrisk ledende nanostrukturer.

Hvordan udsættes vi for nanoprodukter?

Det er især nanopartikler opblandet i flydende produkter eller på sprayform, som vi udsættes for som forbrugere. Produkter på spray form udsættes vi for ved både direkte hud kontakt og indånding. Eksempler er kosmetik/cremer med nanopartikler, hvoraf nogle mistænkes for at kunne optages gennem huden, og spray til overfladebehandling af vores sofa og lign, der vil kunne optages via indånding. Det er primært de frie nanopartikler der giver anledning til bekymring for sundhed og miljø. Partikler der er bundne i produkter kan dog i nogle tilfælde blive frigivet under anvendelse af produktet. Det kan også ske, når produkterne kasseres. Under affaldsbehandling kan nanopartikler blive frigivet ved f.eks. forbrænding og dermed blive spredt til luften og senere i miljøet.

Når indhold af nanopartikler i forbrugerprodukter er hemmeligt

Både nano- titaniumdioxid partikler, zinkoxidpartikler, fullerener, og nanosølvpartikler anvendes i forbrugerprodukter. Nanotitaniumdioxid anvendes som fysisk solfilter i solcremer og som antibakterielt middel til vandbehandling, f.eks. i svømmebassiner og til at desinficere medicinsk udstyr. Nanozinkoxid partikler anvendes i kosmetiske produkter som solfilter i solcreme, som make-up fjerner, i fugtighedscreme samt i nogle pudderunderlag. Fullerener anvendes i fugtighedscremer. Nanosølv benyttes som et antibakterielt middel, der bekæmper infektioner og får beskadiget væv til at hele hurtigere og bedre, f.eks. i plaster. De anvendes i tekstiler og kan også hindre bakterievækst samt lugtgener i køleskabe. De anvendes i tekstiler og kan også hindrer bakterievækst samt lugtgener i køleskabe. Nanosølv kan bl.a. anvendes til fremstilling og emballering af fødevarer. Indholdet af nanopartikler findes bl.a. i personlig-pleje produkter som læbestift, hårshampoo, neglelak, parfume og barbersprit. Der findes ikke en officiel registrering af produkter med indhold af nanopartikler. Der er heller ikke nogen mærkningsorden, som fortæller forbrugerne via etiket, at produktet indeholder nanomaterialer. Det skyldes måske, at visse industrier ville anse det for et negativt signal – mens andre faktisk bruger ”nano” som en anprisning.

Når mærkningskrav mangler kan industrien markedsføre produktet med vildledende informationer. Det gælder nano ”zelens C-60”, som påstås at beskytte arveanlæggene(DNA), hudceller og reducere for tidlig ældning af hud. Men dette er videnskabeligt umuligt.

Hvordan kan nanopartikler skade miljø og sundhed?

Forskningen i miljø- og sundhedsfarlige effekter af nanopartikler er stadig på begynderstadiet, og meget er endnu uvist. Nanopartikler mistænkes for at være mere farlige end større partikler af samme kemikalie eller stof. Nanopartikler kan trænge ind i raske celler, hvor de skader cellen samt dets arveanlæg i cellekernen. Partiklerne kan passere gennem hud og lungevævs-barriere til blodbanen, hvor de enten kan påvirke hjertekarsystemet eller ophobes i indre organer med negative sundhedseffekter til følge.

Fullerener mistænkes for at være giftige for menneskers hudceller og skadelige på fisk. Nano titaniumdioxidpartikler samt fullerener er skadelige for vandlevende organismer, dafnier og alger. Nano zinkoxidpatikler hæmmer plantevækst. Det er generelt anerkendt, at sølv er skadeligt for miljøet. Specifikt mistænkes nanosølv for at beskadige bakteriernes celler og de enzymer, som transporterer næringsstoffer. Derudover mistænkes det for at være skadeligt for fisk, alger og dafnier - det menes at være farligere end almindeligt sølv. Overforbrug af nanosølv kan ligesom almindeligt sølv føre til udvikling af antibiotikaresistens blandt bakterier.

Manglende EU-initiativer til regulering af området.

Nanopartiklerne er endnu ikke reguleret som nanopartikler i EU. Der mangler retningslinjer for nanopartiklers miljø- og sundhedsmæssige effekter, for testmetoder og det sikkerhedsudstyr, der skal anvendes, når man arbejder med nanopartikler i f.eks. produktion eller forskning. Der mangler krav til at klassificere og mærke indhold af nanopartikler i produkter. Deres farlige egenskaber er ikke testet og oplyses ikke til forbrugerne. Nanopartikler vil i princippet blive omfattet af den nye EU- kemikaliereform, REACH (registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier), der trådte i kraft den.1. juni 2007. Men det vil normalt ikke gælde i praksis, bl.a. fordi der skal store mængder (i tons) af et stof til, før det omfattes af REACH.

EU's kemikalie lovgivning bygger på forsigtighedsprincippet, som netop skal anvendes, når der er utilstrækkelig viden om de mulige effekter på miljø og sundhed, men alligevel er tilstrækkeligt med indicier for eventuel farlighed. Den bygger også på klassificering og mærkningsprincipper af kemikalier for at beskytte mennesker og miljø. Dette gælder netop for alle nanopartikler inklusive nano titaniumdioxid, fullerener, nano zinkoxid og nano sølvpartikler. Derfor bør Danmark og EU direkte regulere nanopartikler, og forsigtighedsprincippet bør anvendes.

Forskning i miljø- og sundhedsfarlige effekter af nanopartikler er ikke højt prioteret nationalt og internationalt. På EU plan er, ud af et samlet budget på € 50.5 milliarder, kun 200 millioner øremærket til forskning i sundheds- og miljøeffekter af nanopartikler fra 2007-2013. Derfor bør en større del af de forskningsmidler, som afsættes til nanoteknologi både i EU og i Danmark, anvendes på de mulige miljø- og sundhedsrisici.

Menneskeskabte nanopartikler er partikler, som er mindre end 100 nm, og har særlige egenskaber, som er knyttet til deres størrelse. Fullerener består af 60 kulstofatomer arrangeret som sekskanter og femkanter, der danner et gitter, så de tilsammen ligner en fodbold. I hulheden (inde i bolden) kan rummes et lille molekyle.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis