"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Substitution af uønskede stoffer

Bragt i Miljø|Horisont

Det er en kendt sag, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Det gælder også for problemet med farlige kemiske stoffer. Her betyder forebyggelse, at man erstatter de farlige stoffer med mindre farlige – kaldet substitution. Substitution af farlige stoffer i færdige produkter bør fremover være noget man som virksomhed konstant tænker ind i produktionen. Det samme gælder for de processer, der i fremstillingen indebærer arbejdernes kontakt med farlige stoffer eller udslip af skadelige stoffer til naturen.

Anvendelsen af kemiske stoffer er steget eksplosivt op gennem det sidste århundrede. I dag kan man knapt købe et produkt uden at dette er tilsat diverse kemikalier for at hindre brand, forbedre holdbarhed og slidstyrke, eller for at produktet kan opnå særlige egenskaber. Mange af disse stoffer er først efter årtiers anvendelse begyndt at blive testet for eventuelle skadelige virkninger på sundhed og miljø, og flere af dem viser sig at have uheldige konsekvenser. Historien er ved at lære os bagsiden af de eftertragtede egenskaber, som disse kemikalier fører med sig. Dermed vil flere og flere stoffer blive reguleret og virksomheder vil blive tvunget til at erstatte de farlige stoffer med mindre farlige stoffer. Denne proces kan være både tidskrævende og omkostningsfuld, og det kan i høj grad være en fordel selv at tage initiativet til substitution. Dermed kan denne planlægges, så den passer bedst muligt i forhold til den daglige produktion.

Se Miljøstyrelsens liste

Miljøstyrelsen har udarbejdet en liste over hvilke stoffer der er uønskede. Denne liste kan bruges som en slags vejledning for industrien i forhold til hvilke stoffer, de kan forvente bliver forbudt eller begrænset i fremtiden. De mere progressive firmaer undersøger, om de bruger stoffer, som er anført på listen, og så forsøger de at finde mindre farlige alternativer til disse. Det optimale er selvfølgelig at erstatte dem med stoffer, der er vurderet helt ufarlige via en livscyklusanalyse, dvs. at stoffet er ufarligt i alle led fra råvareudvinding over produktion til bortskaffelse. På denne måde sikrer man, at man ikke bare skal gennem møllen igen på et senere tidspunkt. Substitution er dog ikke nogen simpel proces. Mange af de eventuelle stoffer man kan substituere til er endnu kun delvist undersøgt eller slet ikke undersøgt.

Omdiskuterede flammehæmmere

Et af de uønskede stoffer på Miljøstyrelsens liste, der bliver ivrigt diskuteret, er deca-BDE, som hører til de bromerede flammehæmmere. Deca-BDE er en af de mange polybromerede diphenylethere (PBDE). Deca-BDE anvendes i stor stil som flammehæmmer i plastkabinetter for elektronisk og elektrisk udstyr, tekstiler, møbler, køretøjer samt i kabler og rør i bygninger. I 2003 blev der på verdensplan brugt over 56.000 tons deca-BDE.

Egentligt blev hele PBDE-gruppen forbudt i EU, men Kommissionen ophævede forbuddet for deca-BDE gældende for 4 år. Det var særdeles problematisk, da deca-BDE netop er den mest udbredte inden for gruppen. Danmark har lagt sag an mod EU, og striden om deca-BDE breder sig kloden over. Adskillige stater i USA har besluttet at indføre forbud mod stoffet, og Sverige har indført et delvist forbud.

Fordi deca-BDE har været anvendt længe og fordi stoffet er svært nedbrydeligt (persistent) og dermed ophobes i naturen, udsættes vi ikke længere blot for stoffet fra de industriprodukter, der indeholder stoffet. Fødevarer, der indeholder deca-BDE, er blevet blandt de mest almindelige kilder. Småbørn er udsat for stoffet via modermælk pga. at fedtopløselige stoffer ophobes i moderens fedtvæv og derfra kommer over i mælken. En anden vigtig kilde for børn er støv i huset. Problemet med støv er at det binder kemiske stoffer fra luften, og børn har for vane at kravle rundt i gulv– og dermed støv-højde.

Generelt er PBDE’erne (deca-BDE samt BDE’er med færre bromatomer) mistænkt for at have hormonforstyrrende virkning, være skadelige for reproduktionen, være kræftfremkaldende samt at kunne forårsage neurologiske skader. Et nyt studie fra Rigshospitalet viser en klar forbindelse mellem mængden af PBDE i moderens brystmælk og forekomsten af cryptorchisme hos drengebørn (når en eller begge testikler ikke er faldet ned i pungen ved fødslen).

Gode og mindre gode alternativer

Der findes alternativer til deca-BDE. Miljøstyrelsen har afprøvet 26 alternativer til deca-BDE, hvoraf 6 anses for at være mindre farlige og stadig effektive. Staten Maine i USA har også fundet mere sikre alternativer. Desuden har det svenske firma Deflamo udviklet en flammehæmmer, Apyrum, der er miljøvenlig i hele sin livscyklus. Et lignende produkt er udviklet af en dansk teatertekniker, hvis miljøvenlige flammehæmmer, Burnblock, bl.a. bygger på citronsyre. Der er altså ingen grund til ikke at få substitueret deca-BDE.

Og der er masser af andre stoffer der ligeledes bør substitueres. Her er det dog vigtigt at man overvejer grundigt hvad man substituerer til. En anden udbredt flammehæmmer er TBBPA (Tetrabrombisphenol A), og denne vil kunne erstatte flere af deca-BDE anvendelserne. TBBPA anses for kun at have en lav grad af sundhedsrelaterede negative effekter i mennesker, hvilket umiddelbart kunne tale for en substitution til dette stof. Men der er andre problemer med TBBPA. Det er fundet meget giftigt over for vandlevende organismer og kan have langtidseffekter i vandmiljøet. I den sidste ende giver det ikke nogen mening at løse et problem ved at forøge et andet problem. For at undgå dette kan man anvende den før omtalte livscyklusanalyse. Nogle stoffer er ganske uproblematiske i fremstillingen, hvor der kan være taget særlige hensyn, og i selve produktet, da de ved almindelig brug ikke bliver frigivet. Når produktet så skal bortskaffes bliver de farlige stoffer frigivet ved forbrændingen og kan her skabe store problemer via luften. Et godt eksempel på dette er den helt almindelige teflonpande. Teflon nedbrydes og frigives ikke ved de temperaturer man normalt laver mad ved, men ved bortskaffelsen af teflonpander er det vigtigt man sorteret sit affald rigtigt. Teflon er uproblematisk, hvis det afleveres som metal og smeltes om. Bliver det derimod smidt ud med den almindelige renovation og forbrændes, vil der dannes perfluorerede forbindelser som kan deponeres med aske og slagger i jorden og have uheldige virkninger her.

Tag udfordringen op

Substitution er kommet for at blive, og man kan lige så godt tage udfordringen op med det samme. Ud over fordelen med at undgå tvungen substitution kan der også være markedsfordele af at være blandt de første til at substituere de problematiske stoffer. Med EU’s nye kemikalielovgivning, REACH, er der kommet et krav om, at virksomheder skal substituere de farligste stoffer. Så er man blandt de første, der har arbejdet med området, er der også gode muligheder for at sælge sin viden videre til de næste.

F.eks. har B&O og Fujitsu-Siemens længe arbejdet med substitution af bromerede flammehæmmere i deres produkter. Fujitsu-Siemens har bl.a. udviklet den svanemærkede Esprimo Pc til brug på arbejdspladser og den svanemærkede Lifebook til privat brug. Her er de bromerede flammehæmmere i plastkabinettet fjernet. Ligeledes er der sket reduktion af andre farlige stoffer som PVC, cadmium og kviksølv. Hvis en virksomhed ønsker at få et produkt godkendt til det nordiske miljømærke ’Svanen’ kræver det at de bromerede flammehæmmere i plastkabinettet fjernes og der er ligeledes begrænsninger på hvilke flammehæmmere, der kan anvendes i printkort og små plastdele. Der er ligger dog stadig et stort arbejde forude med også at erstatte de bromerede flammehæmmere her.

Det Økologiske Råd har udgivet bogen [’Farlige kemiske stoffer kan erstattes’](/publikationer/kemikalier.shtml), der indeholder en lang række eksempler på virksomheder, der har substitueret skadelige stoffer og processer. Der er gode muligheder for at substituere og allerede mange erfaringer at hente. Men det kan også være en krævende proces. Virksomhederne har dog alle været glade for substitutionsarbejdet og finder det spændende at være i front. Ikke mindst har det i flere tilfælde været en god måde at inddrage medarbejdere på og så er der jo en gevinst i sig selv ved at kunne profilere sig lidt grønnere.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17