Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Kvægbrug i Esbjerg Kommune får tilladelse til kraftig overgødskning med fosfor

Klage til Miljøklagenævnet

Klage over miljøgodkendelse af udvidelse af kvægproduktion, Vejrupvej 20, 6740 Bramming.

Det Økologiske Råd har den 18. december modtaget Esbjerg Kommunes miljøgodkendelse af udvidelse af kvægproduktionen på Vejrupvej 20, Bramming i henhold til § 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Udvidelsen indebærer, at kvægproduktionen udvides fra 248 dyreenheder (DE) til 362 DE.

Det samlede ammoniaktab fra stald og lager stiger med 938 kg N/år fra 2.653 kg N/år til 3.591 kg N/år.

Den samlede mængde fosfor indeholdt i den producerede husdyrgødning stiger fra 4.642 kg P/år til 6.778 kg P/år svarende til en stigning fra 28,7 kg P/ha til 41,8 kg P/ha. På bedriften anvendes sædskifte K 12, hvor der fjernes 25,4 kg P/ha/år med afgrøderne. Der er således allerede i dag en overgødskning med fosfor på 3,3 kg P/ha/år, og den vil stige til 16,4 kg P/ha/år efter udvidelsen.

Ejendommen er beliggende ca. 700 m og 1.250 m fra 2 kvælstoffølsomme moseområder, der er henholdsvis B-målsat og A-målsat i regionplanen. Esbjerg kommune har beregnet, at kvælstofnedfaldet på naturområderne maksimalt vil stige med 0,1 kg N/ha/år.

Da disse naturområder i forvejen er belastet med kvælstof ud over deres tålegrænse, finder Det Økologiske Råd, at der ikke bør tillades en yderligere kvælstofbelastning, da de har behov for en reduktion af kvælstofbelastningen for at opfylde deres målsætninger og opnå den maksimale naturkvalitet.

Bedriftens udbringningsarealer afvander via mindre vandløb til Holsted Å, Sneum Å og Vadehavet, der er udpeget som følgende internationale naturbeskyttelsesområder:

  • EF-habitatområde nr. 79: Sneum Å og Holsted Ådal,
  • EF-habitatområde nr. 78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde,
  • EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 57: Vadehavet, samt
  • Ramsarområde nr. 27: Vadehavet.

En række af de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområderne, er i større eller mindre grad følsomme over for en øget næringsstofbelastning af vandmiljøet. Det gælder sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, flodmundinger, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, samt vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand. Også en række fiskearter kan blive påvirket negativt, hvis levestederne forringes på grund af øget næringsstofbelastning, f.eks. Havlampret, Stavsild og Snæbel.

Desuden kan en række fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelses-områderne, blive påvirket negativt. Det gælder blandt andet ynglefuglene Klyde, Splitterne, Havterne og Fjordterne, samt trækgæsterne Knopsvane, Knortegås, Gravand, Pibeand, Krikand, Spidsand, Hvinand, Stor skallesluger, Edderfugl, Blishøne, Strandskade, Lille kobbersneppe, Islandsk ryle og Almindelig ryle, der alle er afhængige af fødesøgning på søterritoriet.

I de af miljøministeren vedtagne retningslinier indeholdt i Ribe Amts Regionplan 2016 er der for Vadehavet fastsat målsætning med skærpet kontrol og specifikke krav. Målsætningen er ikke opfyldt, blandt andet som følge af en for stor belastning af kvælstof og fosfor.

Risikoen for udvaskning af fosfor fra udbringningsarealerne til Vadehavet er ikke Esbjerg Kommune bekendt, da arealernes fosfortal ikke er oplyst.

Det Økologiske Råd mener imidlertid, at en overgødskning med 16,4 kg P/ha/år er uacceptabel uanset udbringningsarealernes fosfortal.

Det Økologiske Råd finder, at der for at meddele en miljøgodkendelse til en husdyrproduktion på 362 DE skal være foretaget en vurdering af dens virkninger på miljøet, herunder dens virkninger på internationale naturbeskyttelsesområder, og at der derfor skal foreligge oplysninger om udbringningsarealernes fosfortal, så det er muligt at vurdere virkninger af overgødskningen med fosfor.

Anvendelse af BAT:
Formålet med husdyrloven er bl.a. at sikre brug af den bedste tilgængelige teknik i husdyrbrug, og det sikrer udkastet til miljøgodkendelse ikke.

Det valgte staldsystem (sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)) har et ammoniaktab på 8% af den totale N-udskillelse i stalden, mens ammoniaktabet er 6% i sengestald med spalter (kanal med linespil) og 4% i sengestald med fast gulv, 2% hældning og skrabning hver anden time). Ved anvendelse af sengestald med fast gulv, 2% hældning og skrabning hver anden time i stedet for sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) vil ammoniaktabet i stalden kunne reduceres fra 10,8 kg N/årsko til 5,4 kg N/årsko. Ammoniaktabet fra både stald og lager vil kunne reduceres fra 13,2 kg N/årsko til 8,0 kg N/årsko svarende til en reduktion fra 11,2 kg N/DE til 6,8 kg N/DE.

Af bemærkningerne til forslaget til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug” side 39 står: ”Kravet om BAT vil gælde for både de eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller en udvidelse. For krav til eksisterende dele af et anlæg forudsættes det, at der indrømmes virksomheden en rimelig frist til at imødekomme de nye krav.”

Det Økologiske Råd finder, at der bør stilles krav om yderligere reduktion af ammoniaktabet på bedriften end referencestald 2005/2006 minus 15% for udvidelsen. En yderligere reduktion vil f.eks. kunne ske ved at anvende et staldsystem, der giver et mindre ammoniaktab eller ved etablering af gylleforsuring.

Der er i en række andre kommuner meddelt miljøgodkendelser af kvægbrug med et ammoniaktab på ned til 6 kg N/DE, uden at de var beliggende klos op ad værdifuld natur.

Det Økologiske Råd finder, at et fosforoverskud på 16,4 kg P/ha/år er i strid med lovens formål:

  • om at forebygge og begrænse forurening af …vand, jord og undergrund…
  • om at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer
  • om at fremme anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi

Et fosfortal på 2 til 4 anses for at være optimalt for planteproduktionen. Ved fosfortal 2-4 anbefales det, at der tilføres fosfor svarende til fraførslen, ved fosfortal over 4 anbefales, at tilførslen er mindre end fraførslen, indtil fosfortallet igen falder til niveau under 4. (Kilde: Knudsen, L. 2000: Fosforproblematikken set ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt. DFJ rapport nr. 34. Markbrug: 89-95).

Ifølge faglig rapport fra DMU, nr. 566 Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug vil et overskud på 10 kg fosfor pr. ha/år i 25 år forøge fosfortallet med ca. 1,0 enhed, dvs. et overskud på 16,4 kg fosfor/ha/år i 25 år vil forøge fosfortallet med 1,6 enheder, f.eks. fra 4,0 til 5,6.

Der bør derfor stilles krav om anvendelse af BAT for at forhindre, at overgødskningen med fosfor forøges kraftigt. Dette er muligt ved anvendelse af gylleseparering.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at der stilles krav om yderligere anvendelse af bedste tilgængelige teknik til reduktion af ammoniaktabet og til at forhindre overgødskning med fosfor. Det samlede ammoniaktab fra ejendommen bør ikke tillades forøget i forhold til det nuværende ammoniaktab på 2.653 kg N, og der bør ikke tillades en forøgelse af det eksisterende gødskningsniveau for fosfor på 28,7 kg P/ha/år.

Med venlig hilsen
Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis