"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Klage over miljøgodkendelse af minkproduktion

Brev til Miljøklagenævnet

Klage over Miljøgodkendelse af minkproduktion på Ørrevej 39, 7490 Aulum i Herning Kommune

Det Økologiske Råd påklager hermed Herning Kommunes tilladelse til etablering af minkproduktion på Ørrevej 39, 7490 Aulum i henhold til § 10 i ”Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug”.

Miljøgodkendelsen omfatter tilladelse til at etablere en minkproduktion på 2.000 minktæver (45,5 DE) i ti 2-række haller.

Miljøgodkendelsen indeholder ingen oplysninger om ammoniaktabets størrelse eller om foranstaltninger til at reducere det, men indeholder blot et krav i vilkår 2 om, at ”Udmugningsfrekvensen skal som minimum udføres som beskrevet i ”Vejledning om Pelsdyrfarme” under afsnittet ”Minkhaller uden tæt bund”.
Vejledningen er fra marts 2004.

Vilkår 12 om Bedst tilgængelige teknik (BAT) lyder således: ”12. I forbindelse med etablering, renovering, ændring eller udvidelse af bedriften skal der anvendes den bedst tilgængelige teknik.”

Af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 19 fremgår følgende: ”§ 19 Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at

  1. ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og
  2. husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.”

I bemærkningerne til lovforslaget står: ”Af § 19, stk. 1, nr. 1, fremgår, at husdyrbruget skal leve op til BAT. Det gælder ikke alene en videreførelse af princippet om BAT for IPPC-husdyrbrug, men også husdyrbrug, der skal tillades efter reglerne i § 10, og husdyrbrug, der skal godkendes efter reglerne i § 11.”

Ammoniaktabet fra minkproduktionen på 45,5 DE er ca. 3.300 kg N/år ud fra normtallet på 1,65 kg N/årstæve i ”Vejledning om Pelsdyrfarme” ved de stillede vilkår. Det svarer til ammoniaktabet fra et nyetableret svinebrug på 255 DE eller fra et nyetableret malkekvægbrug på 429 DE malkekvæg af tung race, der begge overholder kravet om bedste staldsystem 2005/2006 minus 15%.

For både svinebrug og malkekvægbrug gælder, at de skal opfylde krav om bedste staldsystem minus 15 %, hvis de er på over 75 DE. 75 DE svarer til et ammoniaktab på 975 kg N/år for slagtesvin og på 580 kg N/år for malkekvæg.

Det Økologiske Råd finder det på den baggrund helt urimeligt, at minkfarme først skal opfylde minimumskravet om bedste staldsystem 2005/2006 minus 15%, når deres ammoniaktab er på over 5.480 kg N/år.

I ”Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug” står:

”Tilvalg af ammoniakreducerende virkemidler på minkfarme:

  • Ændret rendebredde
  • Tømningshyppighed
  • Tilførsel af halm
  • Reduktion af proteinindhold

Afstand fra husdyrbrugets anlæg til beskyttede naturtyper.

Hvis husdyrbrugets anlæg er placeret inden for 300-1000 meter fra den beskyttede naturområde (bufferzone II) skal følgende oplyses:

  • Antal øvrige husdyrbrug inden for bufferzone II, bufferzone I og det beskyttede naturområde, dog højst 1000 m fra hele eller dele af husdyrbrugets anlæg
  • Afstand fra husdyrbrugets anlæg til kanten af det ammoniakfølsomme naturområde
  • Ruhed for naturområdet
  • Ruhed for terræn mellem anlæg og naturområde”
Tabel 1. Bedste stald- og lagersystem for husdyrtyper omfattet af reduktionskravet og estimeret reduktionskrav for de enkelte dyretyper og år (fikspunkter) for henholdsvis 2007, 2008 og 2009 for stalde med gylle. (Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Bilag 5.)
Dyretype – udskillelse af dyr Bedste staldsystem (referencestald)
Ammoniaktab i kg N
2007
15%
2008
20%
2009
25%
Mink, årstæve
5,07 kg N
Gødningsrende, ugentlig tømning
Tab = 1,65 kg N per årstæve
1,40 kg N 1,32 kg N 1,24 kg N

Vejledningens minimumskrav gælder imidlertid kun for bedrifter over 75 DE, selv om den ansøgte minkfarm ved 45,5 DE har et ammoniaktab på 3.300 kg N/år som nævnt har et ammoniaktab svarende til en slagtesvineproduktion på 255 DE og en malkekvægproduktion på 429 DE ved anvendelse af bedste staldsystem 2005/2006 minus 15%.

Ifølge Arbejdsrapport nr. 50 fra Miljøstyrelsen (2003) ”Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder” er det samlede kvælstoftab ca. 75% (ab. stald, ammoniakhandlings-planen), mens det samlede kvælstoftab til sammenligning på kvæg- og svinebedrifter er 10-20%.

Det fremgår af rapporten, at det er muligt at sænke foderets proteinindhold fra ca. 33% til ca. 29% uden konstatering af negative effekter, og at en sænkning helt ned til 25% ikke påvirker dyrenes trivsel, sundhed og skindkvalitet forudsat at proteinet har en høj biologisk værdi.

Det fremgår endvidere, at en optimal gødningsopsamling i render med daglig udmugning, forventes at medføre et samlet kvælstoftab på godt 60%, set i et livscyklusperspektiv.

”Hvor der findes gyllekummer til udtagning af ekskrementer fra minkbure, og der i disse kan foretages returskylning, vil der kunne indføres svovlsyrebehandling af gyllen. Det kan under alle omstændigheder indføres ved nyanlæg.…Potentialet for ammoniakreduktion er relativt stort pga. det høje proteinindhold i foderet. Luftrensning kan til gengæld ikke anvendes, da mink som oftest holdes i sideåbne huse.” (Forberedelse af Vandmiljøplan III. Teknologiske virkemidler til nedbringelse af næringsstofbelastningen.)

Det Økologiske Råd konstaterer, at Herning Kommune ikke har stillet krav om anvendelse af bedste teknik hverken med hensyn til fodring, bredde af gødningsrende, tilførsel af halm eller reduktion af proteinindhold i foderet.

I Bilag 5 side 46 til ”Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug” findes effekten af en række virkemidler, som Herning Kommune slet ikke har inddraget i miljøgodkendelsen.

Der står bl.a.: ”Der er anvendt følgende vurderinger af effekten ved de forskellige virkemidler:
1 cm. ændret rendebredde giver +/- 0,025 kg N mindre/større tab per årstæve I forhold til ugentlig tømning giver 2 gange/uge 0,15 kg mindre og daglig tømning 0,3 kg N mindre per årstæve.
Tilførsel af 0,2 kg halm udover halm ad lib. reducerer tabet 0,05 kg N per årstæve. Forskellen mellem halm ad lib og ingen krav til halm under burene til 0,1 kg N per årstæve
For hver % proteinindholdet i % af OE i uge 30-47 reduceres tabet 0,03 kg N per årstæve. Basis 33 %.”

Det Økologiske Råds krav er, at der i miljøgodkendelsen skal stilles vilkår om, at ammoniaktabet højst må udgøre 1,4 kg N/årstæve svarende til 2.800 kg N/år.

Denne reduktion af ammoniaktabet kan f.eks. ske ved:

  • at der skal etableres automatiseret udmugningsanlæg, og at gyllen skal svovlsyrebehandles med daglig returskylning for både at minimere ammoniaktabet fra stald, lager og udbringning,
  • at proteinindholdet i foderet skal minimeres herunder ved fasefodring, så minkenes udskillelse af både kvælstof og fosfor minimeres,
  • at gyllerenderne får en bredde på minimum 40 cm, og
  • at der tilføres halm for at minimere ammoniaktabet.

Ifølge normtallene indeholder gødning fra 1 DE mink 44 kg P, og der udbringes ifølge miljøgodkendelse 15,5 DE minkgødning (682 kg P) på ejendommens 11,5 ha svarende til 59 kg P/ha. Afgrødernes behov er typisk ca. 23 kg P/ha. Der er således tale om en overgødskning med fosfor på ca. 36 kg P/ha/år.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at der for at undgå overgødskning med fosfor stilles vilkår om, at der skal være fosforbalance på udbringningsarealer, hvor fosfortallet er over 6,0 og at der maksimalt må være et fosforoverskud på 4 kg P/ha på arealer med fosfortal på 4-6.

Med venlig hilsen

Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17