Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Herning Kommunes miljøgodkendelse af et slagtesvinebrug

Klage til Miljøklagenævnet

Klage over Herning Kommunes miljøgodkendelse af et slagtesvinebrug på 351,9 DE på Keldsgårdsvej 1, Linå, 7451 Sunds i medfør af § 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Det Økologiske Råd påklager hermed Herning Kommunes miljøgodkendelse af slagtesvinebrug på Keldsgårdsvej 1, Linå, 7451 Sunds, der er offentliggjort den 6. juni 2007.

Miljøgodkendelsen indebærer tilladelse til at udvide den eksisterende produktion af slagtesvin med 5.400 slagtesvin fra de nuværende 6.500 slagtesvin (30-102 kg) per år til 11.900 slagtesvin (30-104 kg) per år. Det svarer til en udvidelse af produktionen fra 179,2 dyreenheder (DE) til 351,9 DE.

Resume:

Det Økologiske Råd påklager miljøgodkendelsen af følgende grunde:

  • den opfylder ikke målet i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug om at sikre brug af den bedste tilgængelige teknik i husdyrbrug,
  • den opfylder ikke Danmarks internationale forpligtelser til at anvende de bedste tilgængelige teknologier på slagtesvinebrug over 250 DE (IPPC-direktivet),
  • den medfører en større ammoniakforurening, end der ville være blevet tilladt efter den tidligere lovgivning jfr. VVM-redegørelsen, og
  • den medfører en uacceptabel kvælstofdeposition i EF-habitatområdet Ovstrup Hede med Røjen Bæk, der er A-målsat i Regionplan 2005 med en målsætning om at bevare det sjældne plante- og dyreliv intakt og at gøre en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne.

Miljøgodkendelsen mangler endvidere en beskrivelse af, hvordan kravet om, at der ikke må tilføres fosfor på de relativt mange af bedriftens marker, der har et fosfortal på over 6, skal kunne opfyldes, når al gyllen ifølge godkendelsen vil blive anvendt på bedriftens arealer.

Det Økologiske Råd anbefaler, at der i miljøgodkendelsen stilles følgende yderligere krav til reduktion af ammoniakforureningen:

  • 90% reduktion af ammoniaktabet fra den nye stald ved anvendelse af den bedste tilgængelige rensningsteknik (kandidat til BAT-byggeblade), og
  • 50% reduktion af ammoniaktabet fra de eksisterende stalde ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT-byggeblade) senest 3 år efter ibrugtagningen af den nye stald.

Det Økologiske Råd klager endvidere over:

  • at miljøgodkendelsen ikke indeholder oplysninger om husdyrbrugets ammoniaktab før og efter udvidelsen, som krævet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning,
  • at miljøgodkendelsens redegørelse for BAT ikke opfylder kravene i Skov- og Naturstyrelsens vejledning,
  • at det ikke fremgår af miljøgodkendelsen, om Herning kommunalbestyrelse vurderer, at ansøgningen opfylder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik, som krævet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning, og
  • at der ikke foreligger fosfortal for alle bedriftens udbringningsarealer, som krævet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning.
Tabel 1: Ammoniakreduktionskrav til stalde i Herning Kommunes miljøgodkendelse og i Det Økologiske Råds anbefaling
Anlæg Herning Kommunes miljøgodkendelse Det Økologiske Råds anbefaling

Ammoniakkrav Udledning Ammoniakkrav Udledning
Ny stald Bedste staldsystem 2005/2006 minus 15% 2.154 90% reduktion ved anven-delse af kandidat til BAT-byggeblad 215 kg N
Eksisterende stald Ingen 2.776 kg N 50% reduktion ved anven-delse af BAT-byggeblad 3 år efter ibrugtagning af den ny stald 1.533 kg N
I alt
4.930 kg N
1.748 kg N

Grundlaget for miljøgodkendelsen

Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og da bedriften efter udvidelsen bliver på mere end 250 DE bliver den omfattet af EU’s direktiv om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet 96/91/EF af 24.09.1996).

Ifølge IPPC-direktivet skal grænseværdier for forureningen baseres på den bedste tilgængelige teknologi (BAT), uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi, og under hensyn til det pågældende anlægs tekniske karakteristiska, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold; godkendelsesvilkårene skal under alle omstændigheder indeholde vilkår om begrænsning af langtrækkende eller grænseoverskridende forurening i videst muligt omfang, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

Regionplantillæg med VVM-redegørelsen

Ringkøbing Amt har i december 2006 udarbejdet Forslag til tillæg nr. 51 til Regionplan 2005 med VVM-redegørelse for udvidelse af svineproduktionen, og det har været i offentlig høring i perioden fra 16. december 2006 til 12. februar 2007. Regionplantillægget er dog ikke gældende på grund af manglende vedtagelse, men er inddraget i miljøgodkendelsen.

Det fremgår af VVM-redegørelsen side 5: ”I ny svinestald etableres et biologisk luftrensningsanlæg med en renseeffekt på 73,5%. Fra og med ibrugtagen af ny slagtesvinestald skal det årligt kunne dokumenteres, at ammoniakemissionen fra stalde og gødningslagre på Keldsgårdsvej 1 ikke overstiger 4.196 kg kvælstof per år. Desuden skal det årligt kunne dokumenteres, at kvælstofdepositionen på den nærmeste kant af EF-habitatområdet Ovstrup Hede ikke overstiger en merdeposition på 30 gram kvælstof per hektar per år, svarende til en kvælstofdeposition på 100 gram kvælstof per hektar per år med den fremtidige produktion og drift.”

Af VVM-redegørelsens side 17 tabel 8 fremgår, at det nuværende stald- og lagertab på Keldsgårdsvej 1 er på 3.121 kg N/år, og at det fremtidige stald- og lagertab på ejendommen vil blive på 4.196 kg N/år. Herudover vil der fra bedriften være et bidrag på 293 kg N/år fra gyllebeholder på Linnebjergvej 16B. Det oplyses endvidere: ”Før Jørn Willumsen lagde sig fast på at etablere luftrensningsanlæg i nyt staldanlæg viste beregningerne, at der ville være en ammoniakemission på 6.057 kg N per år efter udvidelsen, svarende til en forøgelse på 86% i forhold til den hidtidige situation. Etableringen af luftrensningsanlægget, der reducerer ammoniakbidraget med 73,5% i den nye stald, bevirker at ammoniakemissionen fra Keldsgårdsvej 1 derved er reduceret med 35% i den fremtidige drift.”

Af VVM-redegørelsens side 31 øverst fremgår:

”Nord for ejendommen ligger Ovstrup Hede, som er A-målsat i Regionplan 2005 og udpeget som EF-habitatområde. For A-målsatte områder er målet, at de bevares med deres sjældne plante- og dyreliv intakt, og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. Vegetationen på arealerne består blandt andet af hedelyng, tyttebær børstesiv, engelsk visse, hirsestar, klokkelyng, pillestar, sandstar, tuekæruld og vestlig tuekogleaks. Depositionen på hedearealet i en afstand af 2.232 meter nord-nordøst for ejendommen øges fra 0,07 kg N/ha/år til 0,10 kg N/ha/år, svarende til en merbelastning på 0,03 kg N/ha/år med den ansøgte, fremtidige drift på ejendommen.

Baggrundsbelastningen for området ligger på 18,36 kg N/ha/år, således at den fremtidige deposition på hedearealet bliver 18,46 kg N/ha/år. Naturtypen har en tålegrænse på 5-7,5 kg N/ha/år, så den samlede belastning ligger langt over tålegrænsen for naturtypen. Naturtypen findes naturligt under næringsfattige forhold, og med den høje baggrundsbelastning er naturtypen således følsom over for forøgelsen af kvælstofdepositionen. Det vurderes dog – måleusikkerheden taget i betragtning, at den relativt beskedne forøgelse i kvælstofdeposition ikke vil have nogen væsentlig betydning for naturtypen.”

Af VVM-redegørelsens side 31 nederst fremgår:

”Ejeren etablerer et biologisk luftrensningsanlæg med en renseeffekt på 73,5 % i den nye stald. Uden et biologisk luftrensningsanlæg viste de tidligere beregninger, at merbelastningen på EF-habitatområdet udgjorde 0,06 kg N/ha/år mod de 0,03 kg N/ha/år med luftrensningsanlægget. Med luftrensningsanlægget er merbelastningen således reduceret med cirka 50%.

Det vurderes at den oprindelige merbelastning, uden biologisk luftrensningsanlæg, ville have nogen betydning for de våde dværgbusksamfund, der tilsammen udgør langt størstedelen af EF-habitatområdet, og som begge – set i lyset af den aktuelle baggrundsbelastning – er følsomme overfor forøgelsen i kvælstofdepositionen.

På baggrund af, at vurderingerne forudsætter en maksimal merdeposition på 30 gram kvælstof per ha per år til EF-habitatområdet Ovstrup Hede med Røjen Bæk, stilles der i forslag til miljøgodkendelse vilkår om, at der i den ansøgte slagtesvinestald skal etableres et biologisk luftrensningsanlæg, således at ammoniakemissionen fra stalde og lagre på Keldsgårdsvej 1 ikke overstiger 4.196 kg kvælstof per år i den fremtidige drift, og at kvælstofdepositionen på den nærmeste kant af EF-habitatområdet Ovstrup Hede ikke overstiger en merdeposition på 100 gram kvælstof per hektar per år, med den fremtidige produktion og drift på Keldsgårdsvej 1.

Desuden stilles der vilkår i forslag til miljøgodkendelse om, at der ved en eventuel senere udvidelse på Keldsgårdsvej 1, og/eller ved renovering af eksisterende svinestalde, iværksættes tiltag, der reducerer ammoniakemissionen og kvælstofdepositionen yderligere, set i forhold til ovenstående niveauer.”

Miljøgodkendelsen

Det Økologiske Råd har fra Herning Kommune modtaget ansøgningsskemaet, der ligger til grund for miljøgodkendelsen, og her er ammoniaktabet fra de eksisterende stalde opgjort til 3.066 kg N og fra den nye stald til 1.864 kg N, dvs. i alt 4.930 kg N. Hertil kommer en forøgelse af lagertabet fra 345 kg N til 685 kg N, hvoraf 293 kg N flyttes til ny gyllebeholder på ejendommen Lindebjergvej 16B.

Ammoniaktabet fra de eksisterende stalde er i VVM-redegørelsen opgjort til 2.776 kg N, dvs. 290 kg N/år lavere end i ansøgningen. Forskellen skyldes, at effekten af den eksisterende gyllekøling ikke medregnes i kvælstoftabet fra den eksisterende stald, men overføres til den nye stald til at opfylde kravet om reduktion af ammoniaktabet fra den nye stald med 15% i forhold til bedste staldsystem i 2005/2006. Udvidelsen af slagtesvineproduktionen vil således reelt medføre et ammoniaktab på 1.864 kg N + 290 kg N = 2.154 kg N samt en forøgelse af lagertabet på Keldsgårdsvej 1 med 47 kg N svarende til i alt 2.201 kg N for 5.400 slagtesvin.

Det samlede stald- og lagertab fra Keldsgårdsvej 1 vil således efter udvidelsen af produktionen blive på 5.322 kg N/år eller 1.126 kg højere end de 4.196 kg N/år, der fremgår af forslag til miljøgodkendelse i VVM-redegørelsen. Hvis kravet i VVM-redegørelsen på et maksimalt stald- og lagertab på 4.196 kg N/år skal opfyldes ved ibrugtagningen af den nye stald, kræver det, at ammoniakudledningen fra den nye stald reduceres med 1.126 kg N dvs. fra 2.154 kg N til 1.028 kg N eller med 52%.

Det Økologiske Råd anbefaler et krav om 90% reduktion af ammoniaktabet i den nye stald med henvisning til, at kvælstofdepositionen i EF-Habitatområdet Ovstrup Hede er på 18,4 kg N/ha/år, mens dets tålegrænse kun er 5-7,5 kg N/ha/år. Der er således behov for en kraftig reduktion af ammoniakudledningen fra husdyrproduktionen for at bevare hedens naturværdier på længere sigt.

Det bedste staldsystem i 2006/2007 har ifølge ”Amtsmodel N og P 2.7 norm 2006/2007” et tab på 0,313 kg N/slagtesvin, som det fremgår af tabel 2 svarende til 1.690 kg N for udvidelsen på 5.400 slagtesvin, mens der i miljøgodkendelsen tillades et tab på 2.154 kg N fra den nye stald inden overførsel af 290 kg N fra gyllekølingsanlægget i en eksisterende stald. Miljøgodkendelsen tillader således et væsentligt større ammoniaktab (464 kg N/år) fra den nye stald end det bedste staldsystem 2006/2007.

Tabel 2. Normtal for bedste staldsystemer 2005/2006 og 2006/2007 minus 15%.

Dyretype og N-udskillelse ab dyr Bedste staldsystem (referencestald) Ammoniaktab i kg N Bedste staldsystem minus 15 %
Tal fra 2005/2006, som anvendes i udkast til Bekendtgørelse1 1 prod. slagtesvin 30-102 kg 3,19 kg N Delvis spaltegulv. Tab 12% i stald og 2% på lager i alt 0,439 kg N 0,373 kg N
Aktuelle tal fra bedste staldsystem i 2006/2007 1 prod. slagtesvin 31-104 kg 3,18 kg N Delvis spaltegulv 50-75% fast gulv. Tab 8% i stald og 2% på lager i alt 0,313 kg N 0,266 kg N

Herning Kommunes har i miljøgodkendelsen ikke oplyst ammoniaktabet fra den nuværende produktion og fra den fremtidige produktion, og vilkår 30 og 31 vedr. ammoniak er meget uklare, idet der på den ene side stilles krav om anvendelse af BAT, der bl.a. minimerer mængden af ammoniaknedfald ved nyanlæg, og der på den anden side ikke i miljøgodkendelsen indgår etablering af ammoniakrensning på den nye stald for at minimere mængden af ammoniaknedfald.

Vilkår 30: ”Ved valget af ventilationsudstyr til den nye stald skal der anvendes BAT (bedste anvendelige teknologi). Hvis staldenes ventilationssystem eller staldanlæggene i fremtiden skal renoveres, skal der anvendes BAT, der tilgodeser foranstaltninger, der minimerer støj, mængden af ammoniaknedfald og lugt, og som lever op til den til hver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om godkendelse af husdyrbrug.”

Vilkår 31: ”Ved udvidelse, nyetablering og ændring af husdyrbruget skal ammoniakemissionen reduceres med 15% fra stald og lager i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt. Dette forhold skal dokumenteres opfyldt på Herning Kommunes foranledning og indenfor et ½ år efter miljøgodkendelsens ikrafttræden.”

Herning Kommune har oplyst, at kravet om etablering af et biologisk luftrensningsanlæg i den nye stald i forslaget til miljøgodkendelse i VVM-redegørelsen er bortfaldet, fordi den nye husdyrlov ikke giver mulighed for at stille skrappere krav end bedste staldsystem i 2005/2006 minus 15%.

Ifølge IPPC-direktivet skal grænseværdier for forureningen som tidligere nævnt baseres på den bedste tilgængelige teknologi, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi, og under hensyn til det pågældende anlægs tekniske karakteristiska, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold; godkendelsesvilkårene skal under alle omstændigheder indeholde vilkår om begrænsning af langtrækkende eller grænseoverskridende forurening i videst muligt omfang, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

I miljøgodkendelsens afsnit 10. ”Miljøteknisk vurdering og beskrivelse” står:

10.3 Bedste tilgængelige teknologi/Renere teknologi
Forurening forebygges ved anvendelse af renere teknologi, og begrænsning af forurening foregår ved bedste mulige rensningsteknologi. Vurdering af bedste tilgængelige teknologi er meget essentiel for dette husdyrbrug, fordi det er et husdyrbrug, der er et IPPC-husdyrbrug. Der er lavet et specifikt BAT-notat indenfor svin. BAT skal løbende vurderes i forhold til fremtidige projekter og arbejdsgange på husdyrbruget.”

Miljøgodkendelsen indeholder imidlertid slet ingen vurdering af bedste tilgængelige teknologi og herunder rensningsteknologi, og der stilles ingen krav til anvendelse af rensningsteknologier, hverken i de nyetablerede dele eller de eksisterende dele af anlægget.

Af bemærkningerne til forslaget til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug” side 39 står: ”Kravet om BAT vil gælde for både de eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller en udvidelse. For krav til eksisterende dele af et anlæg forudsættes det, at der indrømmes virksomheden en rimelig frist til at imødekomme de nye krav.”

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at det er i strid med IPPC-direktivet, når Herning Kommunes miljøgodkendelse ikke indebærer anvendelse af rensningsteknologier hverken i den nye stald eller i de eksisterende stalde, men blot kræver 15% reduktion af ammoniaktabet i den nye stald i forhold til bedste staldsystem 2005/2006.

Det fremgår af IPPC-direktivet, at der skal stilles skrappere krav til store end til små husdyrbrug, fordi det er billigere at anvende de bedste tilgængelige teknologier i store produktioner. Dette svinebrug er med en årsproduktion på 11.900 slagtesvin et stort husdyrbrug.

Eksempel på sammenhæng mellem bedriftsstørrelse og omkostning til  ammoniakreduktion (gylleforsuring).

Figur 1: Eksempel på sammenhæng mellem bedriftsstørrelse og omkostning til ammoniakreduktion (gylleforsuring).

Det fremgår af BAT-byggebladene, at ved anvendelse af luftvasker med syre vil den samlede meromkostning ved 90% ammoniakreduktion i slagtesvinestalde blive på 22 kr/slagtesvin svarende til 119.00 kr/år i den nye stald til 5.400 slagtesvin og ved 50% ammoniakreduktion blive 9 kr/slagtesvin svarende til 48.600 kr/år for den nye stald til 5.400 slagtesvin. For de eksisterende stalde med 6.500 slagtesvin vil den samlede meromkostning ved 50% ammoniakreduktion blive 58.500 kr/år.

Miljøgodkendelsen lever efter Det Økologiske Råds opfattelse ikke op til Danmarks forpligtelse til at forebygge, begrænse og så vidt muligt fjerne forurening gennem en integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening i henhold til EU’s direktiv om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet 96/91/EF).

Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens vejledning side 113, at EU-Kommissionen løbende har udarbejdet såkaldte referencedokumenter, der konkret beskriver BAT inden for de brancher, der er omfattet af IPPC-direktivet. I Danmark har Skov- og Naturstyrelsen, bistået af eksperter fra bl.a. Danmarks Jordbrugsforskning og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, med udgangspunkt i disse BAT-referencedokumenter udarbejdet en række såkaldte BAT-byggeblade, der yderligere konkretiserer eksempler på BAT på forskellige brugstyper under danske forhold.

Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at der i den nye stald stilles krav om 90% ammoniakreduktion ved anvendelse af kandidat til BAT-byggeblade, og at der i den gamle stald stilles krav om 50% ammoniakreduktion inden 3 år fra ibrugtagningen af den nye stald ved anvendelse af BAT-byggeblade.

Det Økologiske Råd er indstillet på at indbringe Danmark for EF-domstolen, hvis der ikke generelt tages udgangspunkt i de såkaldte BAT-byggeblade i forbindelse med miljøgodkendelse af bedrifter, der er omfattet af IPPC-direktivet, og hvis kravet om BAT ikke omfatter både de nyetablerede og de eksisterende dele af anlægget.

Fosfor

Miljøgodkendelsens vilkår 46 indebærer, at der fra og med vækståret 2007/2008 ikke må tilføres fosfor på arealer med ”moderat-stor tabsrisiko”, hvor fosfortallet er over 6,0.

I VVM-redegørelsen side 26 står følgende: ”Der foreligger fosfortal (Pt) for godt og vel halvdelen af udbringningsarealerne. Fosfortallet ligger i intervallet 3,1-7,7 med et gennemsnit på 5,5. Det gennemsnitlige niveau er meget højt, og halvdelen af de oplyste fosfortal er over 6. Dette indikerer, at for langt størstedelen af arealerne er der enten slet ikke behov for tilførsel af fosfor, eller behovet kan dækkes ved en tilførsel svarende til fraførsel. På baggrund af de foreliggende fosfortal antages det gennemsnitlige fosfortal for de øvrige arealer også at være højt.”

Det fremgår endvidere af miljøgodkendelsen side 29, at der forventes et fald på 40% i forbruget af kunstgødning, pga den større mængde gylle, der er til rådighed. Som det fremgår ovenfor, har mange af markerne et fosfortal på over 6, og de må derfor ikke tilføres fosfor. Da gyllen indeholder fosfor, uanset om den er behandlet (gylleseparering) eller ej, vil alle marker med et fosfortal på over 6 ikke kunne modtage gylle, men alene fosforfri kunstgødning. Det fremgår hverken af miljøgodkendelsen eller VVM-redegørelsen, hvilken type fosforfri gødning, der vil blive tilført marker med et fosfortal over 6, og hvad der bliver af den overskydende mængde gylle og/eller mængde fosfor i gyllen.

Mangler ved Miljøgodkendelsen

  1. Miljøgodkendelsen skal ifølge Skov- og Naturstyrelsens vejledning indeholde oplysninger om husdyrbrugets ammoniaktab før (det eksisterende husdyrbrug) og efter udvidelse og/eller ændring af husdyrbruget (det ansøgte husdyrbrug). Miljøgodkendelsen indeholder ikke disse oplysninger.

  2. Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens vejledning, at redegørelsen for BAT som minimum skal indeholde følgende punkter:

    • Godt landmandskab
    • Anvendelse af bedste tilgængelige teknik inden for områderne:
      • Foder
      • Staldindretning
      • Forbrug af vand og energi
      • Opbevaring af husdyrgødning
      • Udbringning
    Miljøgodkendelse indeholder ikke ovennævnte punkter.
  3. Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens vejledning, at kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgningen skal belyse, om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget, opfylder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Og kommunalbestyrelsens vurdering skal belyse, hvilke konsekvenser de forskellige typer af påvirkninger, som den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring vil kunne forventes at have på omgivelserne.
    Det fremgår ikke af miljøgodkendelsen, om Herning Kommunalbestyrelse vurderer, at ansøgningen opfylder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og det fremgår heller ikke af miljøgodkendelsen, hvilke konsekvenser den ansøgte etablering vil have på omgivelserne bl.a. EF-habitatområdet Ovstrup Hede og Røjen Bæk.

  4. Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens vejledning, at der skal foreligge fosfortal på bedriftens udbringningsarealer. Der foreligger ifølge VVM-redegørelsen kun fosfortal for godt halvdelen af udbringningsarealerne. De kendte fosfortal er så høje, at al husdyrgødning fra bedriften ikke kan udbringes på bedriftens arealer, uden at vilkår 46 om tilførsel af fosfor bliver overtrådt. Dette fremgår ikke af miljøgodkendelsen.

Det Økologiske Råd anmoder på den baggrund Miljøklagenævnet om i sin afgørelse at fastslå, at Herning Kommunes miljøgodkendelse ikke lever op til kravene i Skov- og Naturstyrelsens vejledning på disse 4 områder.

Med venlig hilsen
Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis