Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Landbruget sprøjter ofte i blinde

I 1999 bakkede såvel landbruget som alle Folketingets partier op om Bichel-udvalgets rapport. Den konkluderede, at landbruget kunne nedsætte behandlingshyppigheden med pesticider med 30-40 pct. i løbet af 5-10 år uden væsentlige driftsøkonomiske konsekvenser. Det ville svare til, at behandlingshyppigheden blev nedsat til1,4-1,7.
Nye analyser i 2003 fra Fødevareøkonomisk Institut understøttede konklusionen. Alligevel har landbruget forøget behandlingshyppigheden fra 2,04 i 2002 til 2,32 i 2005.
Dansk Landbrug definerede i »Godt landmandskab 2000« målene for den faglige udvikling af landbrugsproduktionen som at være miljømæssigt bæredygtig, opfylde forbrugernes krav og samtidig give landmanden en tilfredsstillende indtjening. Men landbruget har desværre langt fra opfyldt disse mål. Landbruget benytter kun i meget ringe omfang PC-Planteværn som rådgivningsværktøj, idet kun 600 landmænd abonnerer, og anvendelsen af vækstreguleringsmidler i korn er stigende.
Markforsøg med PC-Planteværn i Landsforsøgene i perioden 2002-2006 viste, at en behandlingshyppighed på 0,75 er det økonomisk optimale for ukrudtsmidler i vinterhvede, men alligevel havde landbruget i 2005 en behandlingshyppighed på 1,35 dvs. 80 pct. over det økonomisk optimale ifølge Landsforsøgene. I vårsæd viste markforsøgene med PC-Planteværn i perioden 2002-2006, at en behandlingshyppighed på 0,51 var det økonomisk optimale. Alligevel havde landbruget i 2005 en behandlingshyppighed på 1,03, dvs. 100 pct. over det økonomisk optimale. Landsforsøgene viste også, at en behandlingshyppighed i vinterhvede på omkring 1,4 medfører, at kun 2 pct. af jorden er dækket af ukrudt efter høst, mens 8 pct. var dækket af ukrudt ved en behandlingshyppighed på omkring 0,7.
Den unødvendigt høje behandlingshyppighed betyder, at landmanden får et økonomisk tab på ca. 50 kr./ha. Men det betyder også, at ukrudtsmængden reduceres med 75 pct. i forhold til den økonomisk optimale ukrudtsbekæmpelse, og det er til stor skade for bl.a. de insekter og fugle, der lever på markerne.
Tidligere viste landmanden respekt for naturen ved at synge »Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt«. Men det er desværre fortid. I stedet for at synge »Sprøjt nu marken let, det er gammel ret, fuglen og dens kyllinger skal også være mæt” så sprøjter mange landmænd nu unødvendigt meget for at slå alt ukrudt og alle insekter ihjel - for en sikkerheds skyld.
Landbruget benytter heller ikke korrekt sortsvalg, dyrkningsteknik og gødskning for at reducere anvendelsen af vækstreguleringsmidler i korn. I Pesticidplan 2004-2009 var målet, at der i 2009 kun skulle anvendes vækstreguleringsmidler i korn på 20 pct. af rugmarkerne og 10 pct. af triticalemarkerne svarende til i alt ca. 10.000 ha kornmarker. Alligevel har anvendelsen af vækstreguleringsmidler været stigende i de seneste fire år og nåede i 2005 op på 224.000 ha kornmarker. I stedet for at reducere forbruget har landbruget forøget det. Hvad er forklaringen på denne uheldige udvikling?
Mange landmænd - og især på de største bedrifter - sprøjter ofte i blinde. De kender ikke ukrudtsarterne og deres udbredelse og sprøjter derfor med unødvendigt mange ukrudtsmidler og i unødvendigt høje doseringer. De benytter endvidere i stigende omfang usunde sædskifter med fx vinterhvede efter vinterhvede, som opformerer græsukrudt og giver flere svampeangreb. Hertil kommer, at mange kornmarker sprøjtes med insektmidler for en sikkerheds skyld.
En anden del af forklaringen er, at Dansk Landbrugsrådgivning, der før støttede pesticidplanen, nu lægger den for had. Dansk Landbrugsrådgivning skriver i Landsforsøgene 2006 under et foto af en kornmark fyldt af ukrudt: »Det meget lave pesticidforbrug i dansk landbrug har bevirket, at rodukrudtet på mange marker har haft ’kronede dage’. Dette problem er et synligt bevis på, at forudsætningerne for Bichel-udvalgets konklusion om, at behandlingshyppigheden kan reduceres til 1,7 uden væsentlig tab for landbruget, ikke holder«.
Dette er en i bund og grund usaglig påstand, da Landsforsøgene viser det stik modsatte. De store mængder rodukrudt i nogle kornmarker skyldes ikke pesticidplanerne, men at landmændene ikke har anvendt PC-Planteværn og dermed de rigtige sprøjtemidler i de rigtige doser på de rigtige tidspunkter.
Der er derfor behov for en lovgivning, der tvinger landbruget til at tage hensyn til naturen og miljøet. Alle landbrug skal udarbejde sprøjtejournaler, der dokumenterer forbruget af pesticider, og de skal lægges på Internettet for både at synliggøre de landbrugsbedrifter, der opfylder pesticidplanens mål, og de landbrugsbedrifter, der ikke gør det.
Sidstnævnte skal have obligatorisk rådgivning om, hvordan pesticidforbruget kan reduceres uden væsentlige driftsøkonomiske konsekvenser, bl.a. ved at udarbejde ukrudtskort. Hvis der herefter fortsat er landmænd, der sprøjter unødvendigt meget og derved misrøgter naturen og miljøet, skal de fratages retten til at drive landbrug ligesom de landmænd, der misrøgter deres husdyr.

Hans Nielsen
Det Økologiske Råd

Bragt i ”Jord og Viden” den 15. marts 2007


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis