Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Skyd ikke på musvågen

Det er intensivt landbrug, og ikke musvåger, der er skyld i harens tilbagegang. Indlæg fra Dansk Ornitologisk Forening og Det Økologiske Råd. Bragt i Jyllandsposten 6.2.2011

Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening og Christian Ege, sekretariatsleder for Det Økologisk Råd
F. Østergaard rammer langt forbi, når han i JP 31/1 skriver, at vi skal skyde på musvågen, fordi harebestanden er i hastig tilbagegang. Det er slet ikke landbrugets skyld, når haren og næsten alle andre dyr og planter mistrives i vores moderne landbrugsland, hævder Østergaard. Næh, det er de grumme rovfugle!

Men det har ikke noget på sig. I Danmark ses ingen negativ sammenhæng mellem antallet af musvåger og antallet af harer i landskabet. Videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at hovedårsagen til harens og mange andre arters tilbagegang i landbrugslandet er den voldsomme effektivisering af landbrugsdriften - med store ensartede dyrkningsflader med ringe plads til natur, dyr og vilde planter. Af den grund er levesteder for arter som hare, agerhøne, vibe, stork og sanglærke forsvundet i den helt store stil. Harerne mangler føde, især i yngletiden. Der er op til dobbelt så mange fugle og arter på økologiske som på konventionelle landbrug (med pesticider). Det er helt sikkert ikke fordi der er færre musvåger på de økologiske landbrug. Det er der nemlig ikke, snarere tværtimod.
Harens tilbagegang startede allerede omkring 1960, dvs. på et tidspunkt, hvor musvågebestanden i Danmark også var i tilbagegang, og musvågebestanden begyndte først at tiltage igen fra midten af 1970’erne.
Musvågernes væsentligste føde er mus og regnorme. Ikke mindst langs veje og grøftekanter fanger de mus og her ses de også på udkig efter trafikdræbte dyr, der udgør en væsentlig del af deres føde, ikke mindst om vinteren. Naturligvis tager musvågen en lille eller syg hare, hvis den kan komme af sted med det, men det er ikke årsagen til harens drastiske tilbagegang. Det er det ’moderne’ landbrugs jagt på effektivisering og stordriftsfordele. Her er der ikke levnet plads til harekillinger og agerhøns.

Musvågen er glædeligvis blevet et almindeligt syn i landskabet, efter at årtiers forfølgelse og forgiftning blev forbudt. Det giver befolkningen naturoplevelser og vidner om, at det trods alt hjælper at gribe ind over for truslerne imod naturen.

Østergaard skriver også, at brakmarker er gold natur uden dyreliv. Det strider også imod de videnskabelige undersøgelser, f.eks. fra Danmarks Miljøundersøgelser. De peger på, at brakmarkerne tilførte mere liv til agerlandet. Der er forskel på, hvilke dyre- og fuglearter vi taler om. F.eks. foretrækker nogle fugle som viben kort vegetation som fx afgræssede marker. De vil derfor ikke trives på brakmarker, men en række andre dyr og planter gik markant frem på de braklagte jorde, og generelt gav disse mere liv.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis