Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Oppositionen vil reducere landbrugets forurening

Hvis oppositionen får regeringsmagten efter valget, så skal landbruget indstille sig på at reducere forureningen ved at anvende væsentlig mere miljøteknologi.

Hvis oppositionen får regeringsmagten efter valget, så skal landbruget indstille sig på at reducere forureningen ved at anvende væsentlig mere miljøteknologi. Til gengæld vil oppositionen fremme landbrugets adgang til investeringer i miljøteknologi og gøre det økonomisk attraktivt at reducere forureningen via en grøn skatteomlægning. Hvis regeringen bevarer magten, så får landbruget forsat lov til at køre på frihjul. Det viser en politisk undersøgelse, som Det Økologiske Råd har udført blandt partierne.

Ammoniakforureningen fra landbruget skader sårbare naturområder og danner skadelige partikler. Ifølge forskningscenteret CEEH[1] er ammoniak skyld i op mod 40 procent af helbredsskaderne fra den danske luftforurening (se link). Disse skader beløber sig årligt til 2-3 milliarder kr i Danmark og 12-13 milliarder kr. i udlandet. Alene helbredsskaderne koster samfundet 170 kr pr. kg ammoniak-forurening. Dertil kommer skaderne på natur. Ifølge Miljøstyrelsens Teknologiblade kan ammoniak-forureningen mange steder reduceres 60-70 % for under 10 kr pr. kg ammoniak. Der er altså store gevinster for samfundet ved at stramme miljøkravene til landbrugets ammoniakforurening.

Det Økologiske Råd er overbevist om, at ingen landmænd ønsker at skade naturen. Imidlertid tvinges mange landmænd i dag til at fokusere på kortsigtet driftsøkonomi og fravælge effektiv miljøteknologi. Samtidig gør landbrugets dårlige økonomi, at landmænd har svært ved at låne penge til at investere i effektiv miljøteknologi. Herved øges skaderne på samfundet og naturen væsentligt.

Det skal kunne betale sig for landmændene at vælge de bedste miljøteknologier. Som eksempel kan nævnes, at gylleforsuring ifølge Miljøstyrelsen reducerer ammoniakforureningen fra slagtesvin med 65-70 %. Ekstraomkostningen for landmanden er ½-1 % ved de gængse store besætningsstørrelser. For forbrugerne svarer det til under 5 øre ekstra for en liter mælk og under 25 øre ekstra for en flæskesteg. En helt ligegyldig ekstraomkostning. Men for miljøet og folkesundheden vil det være en kæmpe gevinst. Gylleforsuring reducerer desuden udledningen af drivhusgasser fra landbruget og forbedrer dyrevelfærden, arbejdsmiljøet og gyllens gødningsværdi.

Alligevel fravælger mange landmænd gylleforsuring og andre effektive miljøteknologier af (ganske forståelige) privatøkonomiske årsager. I stedet vælges dårligere (men privatøkonomisk billigere) teknologier med tvivlsomme miljøeffekter. Der er derfor akut behov for at ændre den nuværende regulering af landbruget og øge erhvervets muligheder for at låne penge til miljøeffektiv teknologi.

”Kapitaladgang til investering i miljøteknologi kombineret med en generel grøn skatteomlægning i landbruget og tidssvarende miljøkrav vil hurtigt minimere landbrugets forurening uden at ødelægge landbrugets økonomi” siger Kåre Press-Kristensen, miljøekspert i Det Økologiske Råd.

 

Resultaterne af og baggrunden for den partipolitiske undersøgelse findes på de følgende sider.

 

Yderligere oplysninger:

Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D., HD(A), ved Det Økologiske Råd, tlf. 22 81 10 27.

Link til CEEH-rapport: http://www.ceeh.dk/CEEH_Reports/Report_3/CEEH_Scientific_Report3.pdf

 

Det mener partierne om landbrugets forurening:

Alle partier har deltaget undtagen DF, der ikke svarede trods gentagne forespørgsler.

 

Mener partiet at:

EL

SF

A

B

C

V

Miljøkravene skal strammes til min. 50 % ammoniakreduktion for nye og de eksisterende kvæg- og svinestalde med over 150 Dyreenheder

(i forhold til en referencestald) ?

Ja

Ja

Ja

Ja

Nej

Nej

Landbrugets investeringer i miljøteknologi skal fremmes yderligere via f.eks. statsgaranterede lån til miljøteknologi eller en grøn teknologifond til landbruget ?

Ja

Ja

Ja

Ja

Nej

Nej

Der er brug for en grøn skatteomlægning i landbruget, der fremmer både miljøtiltag og miljøteknologi ?

Ja

Ja

Ja

Ja

Nej

---

Sidegevinster (klimagevinster, bedre dyrevelfærd, færre køreskader osv.) for så vidt muligt skal medregnes ved økonomisk vurdering af landbrugets miljøteknologier ?

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

---

Husdyrgodkendelser fremover kun skal ske på basis af teknologier, der er på Miljøstyrelsens dokumentationskrævende Teknologiliste ?

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Nej

(--- Lidt uklart svar, partiet kræver yderligere detaljer for at svare.)

 

Baggrund for spørgsmålene:

 

Mener partiet, at miljøkravene skal strammes til min. 50 % ammoniakreduktion for nye og eksisterende kvæg- og svinestalde over 150 Dyreenheder (i forhold til en referencestald) ?

Ammoniak fra svine- og kvægbesætninger er både skyld i store naturødelæggelser og op mod 40 % af skaderne fra den samlede danske luftforurening. Der eksisterer mange velkendte teknologier, der hurtigt kan mere end halvere ammoniakfordampningen fra kvæg og svinebesætninger. Helt uden det kan mærkes på slutprisen for forbrugerne, hvorved landmændene uden videre kan viderefakturere omkostningerne. Men de effektive teknologier kommer sjældent i spil, da reguleringen af landbruget (særlig af alle de eksisterende svine- og kvægbesætninger) er alt for svag. Derfor er behov for meget strammere regulering af landbrugets ammoniakfordampning. Ingen anden industri ville i dag få lov til at forurene i nærheden af det, som landbruget forurener.

 

Mener partiet, at landbrugets investeringer i miljøteknologi skal fremmes yderligere via f.eks. stats-garanterede lån til miljøteknologi eller en grøn teknologifond til landbruget ?

Det er svært for landbruget at skaffe kapital til investeringer. Derfor bliver der ikke investeret i den nødvendige miljøteknologi. Alle de landmænd, der gerne vil reducere forureningen, kan ikke få det nødvendige lån i banken. Da der samtidig er en meget stor samfundsøkonomisk gevinst i at reducere landbrugets ammoniakforurening, så forudsætter en optimal regulering, at forureningen reduceres markant. Det kan enten ske, ved at forureningen reduceres ved at staten sikrer den nødvendige kapital til investering i miljøteknologi, eller alternativt ved at staten ”lukker” de landbrug, som ikke selv kan skaffe kapital til at investere i den nødvendige miljøteknologi.

 

Mener partiet, at der er brug for en grøn skatteomlægning i landbruget, der fremmer både miljøtiltag og miljøteknologi ?

Via en grøn skatteomlægning, hvor f.eks. landbrug med begrænset ammoniakfordampning betaler mindre skatter end landbrug med en stor ammoniakfordampning, kan landmændene motiveres til at etablere den nødvendige miljøteknologi. I dette forslag skal dog tages højde for, at nogle landbrug er placeret i nærheden af følsom natur, hvor skaderne fra ammoniakfordampning er særlig store, og en grøn skatteomlægning kan derfor ikke erstatte faste miljøkrav.

 

Mener partiet, at sidegevinster (klimagevinster, bedre dyrevelfærd, færre køreskader osv.) for så vidt muligt skal medregnes ved økonomisk vurdering af landbrugets miljøteknologier ?

Når den økonomiske gevinst ved forskellige teknologier udregnes i Miljøstyrelsens Teknologiblade (oversigt over forskellige miljøteknologiers økonomi) medregnes ikke den økonomiske gevinst som følge af mindre udslip af drivhusgasser, bedre dyrevelfærd, færre køreskader m.v. Derved sker en markant skævvridning i sammenligningsgrundlaget til skade for teknologier, der også har en række positive afledte effekter, så deres fulde gevinster ikke fremgår af den angivne økonomi.

 

Husdyrgodkendelser fremover kun skal ske på basis af teknologier, der er på Miljøstyrelsens dokumentationskrævende Teknologiliste ?

Idéen med Teknologilisten er, at der kun optræder gennemtestede og veldokumenterede teknologier. Valg af teknologier fra Teknologilisten sikrer derved, at der reelt sker den nødvendige reduktion i udslippet af ammoniak. Men da Teknologilisten i dag kun er vejledende for kommunerne, så giver kommunerne miljøgodkendelser (landbrug skal miljøgodkendes ved udvidelser eller ændringer) af landbrug på grundlag af teknologier, som der ikke findes uafhængig dokumentation for. Derved er ingen garanti for, at der sker de ammoniakreduktioner, som kommunerne forventer, når de bruger teknologier, der ikke er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


[1] Centre for Energy, Environment and Health: www.ceeh.dk


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis