"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Højteknologi kan minimere landbrugets tab af næringsstoffer

Selv om landbrugets tab af næringsstoffer er reduceret i de seneste årtier, så skal det reduceres betydeligt mere, før vi igen har et rigt og varieret plante- og dyreliv i vore vand- og naturområder. Og det kan højteknologi medvirke til.

Mens industriens udledning af forurenende stoffer typisk er blevet reduceret med over 90% ved anvendelse af højteknologi, så er landbrugets forurening med kvælstof indtil nu ”kun” reduceret med ca. 50%. Og der sker fortsat en ophobning af fosfor i dyrkningsjorden på grund af kraftig overgødskning på mange af de marker, der tilføres husdyrgødning. Det skyldes bl.a. at landbruget endnu ikke for alvor har taget de højteknologier i anvendelse, der kan være med til at løse landbrugets miljøproblemer, og som for længst er taget i anvendelse i industrien, f.eks. luftrensnings- og separeringsteknikker.

Landbruget står derfor over for at skulle foretage en kraftig reduktion af tabet af både næringsstofferne ammoniak, nitrat og fosfor og af klimagasserne metan, lattergas og kuldioxid.. Det kan enten ske ved at reducere husdyrproduktionen kraftigt eller ved at anvende højteknologier, der kan reducere tabet af næringsstoffer og klimagasser.

Da der i Danmark findes en stor ekspertise inden for produktion af både fødevarer og landbrugsteknologier, har vi tilmed gode forudsætninger for også at bidrage til løsningen af landbrugets miljøproblemer på globalt plan. På den baggrund bør det være en vigtig del af Danmarks strategi at medvirke til at reducere miljøbelastningen fra husdyrproduktionen på globalt plan gennem udvikling og anvendelse af højteknologi i landbruget.

Anvendelse af højteknologier i landbruget vil medføre en meget tættere styring af produktionen i alle dens led og anvendelse af rensningsteknologier. Både foder og husdyrgødning bliver udnyttet, så de giver den optimale produktion og et minimalt tab af næringsstoffer og energi, der kan skade naturen og miljøet. Og der kan anvendes rensningsteknologier i staldene til at minimere forureningen fra produktionen.

Højteknologi vil også kunne løse nogle af de problemer, som er opstået med hensyn til husdyrvelfærd som følge af den stærkt stigende produktion pr. medarbejder i landbruget. Syge dyr kan opdages ved hjælp af højteknologi, og der kan i højere grad installeres udstyr, der tilgodeser husdyrenes naturlige behov.

Det højteknologiske landbrugs fordele er:

• at ammoniaktabet kan reduceres til et niveau, der ikke vil skade kvælstoffølsom natur, hvis den ikke ligger klos op ad særligt kvælstoffølsom natur

• at overgødskningen med fosfor ved gødskning med husdyrgødning kan stoppes

• at nitratudvaskningen til grundvandet og overfladevandet kan nedsættes, så kvalitetskravene til grundvand og overfladevand kan opfyldes i drikkevandsområder og kvælstoffølsomme vandområder

• at landbrugets udledning af klimagasserne metan, lattergas og kuldioxid kan nedsættes

• at pesticidforbruget kan reduceres, bl.a. ved at gøre bekæmpelsen af skadevoldere selektiv, så der bliver et rigere liv af de nyttige og de ikke-skadevoldende planter og dyr på markerne.

 

Det højteknologiske landbrugs begrænsninger er:

• at produktionen af svin, fjerkræ og mink kommer til at foregå i lukkede stalde, hvor ventilationsluften kan renses for ammoniak m.m.

• at husdyrproduktionen vil blive koncentreret på væsentligt færre og større staldanlæg, der vil fylde i landskabet

• at det ikke vil være muligt at bevare selvejet i væsentligt omfang, da det vil blive en regulær industri, der ejes og ledes ligesom andre industrivirksomheder.

Højteknologiens styrke er store og ”kontrollerede” staldsystemer, hvor fodringen kan optimeres, og hvor miljøbelastningen kan minimeres i hele processen fra foder til håndtering af gyllen i stald, gødningslager og mark.

Der er dog også grænser for, hvor store staldanlæggene kan blive på grund af risikoen for sygdomsudbrud, og fordi det vil øge omkostninger til især transport af grovfoder og gylle samt til afsætning af overskudsvarme fra biogasanlæg.

Det vil også være muligt at placere en del af højteknologien uden for bedrifterne f.eks. hos maskinstationer og på fællesanlæg, så der på den enkelte bedrift kun skal investeres i staldteknologierne. Maskinstationer kan f.eks. stå for gyllesepareringen med deres egne mobile separeringsanlæg og for selektiv bekæmpelse af skadevoldere med højteknologisk udstyr, som så kan udnyttes optimalt. Fællesanlæg kan f.eks. være biogasanlæg eller maskinfællesskaber for flere husdyrbedrifters jorde.

Det højteknologiske landbrug vil øge automatiseringen på bedrifterne, idet overvågningen og pasningen af husdyrene i højere grad vil blive foretaget af computerteknologi og robotter. Dette vil samtidig give muligheder for at forbedre husdyrvelfærden og for at nedsætte dødeligheden blandt husdyrene, fordi teknologien kan slå alarm ved unormal adfærd og ved sygdom.


Tabel 1: Ammoniaktabet i stald og lager i konventionel produktion i dag og ved anvendelse af højteknologi.

Ammoniaktab i kg N/DE

Konventionel produktion i dag (gennemsnit)

Konventionel produktion med højteknologi

Malkekvæg

8 kg N

4 kg N

Slagtesvin

17 kg N

4 kg N

Smågrise

14 kg N

3 kg N

Søer

15 kg N

6 kg N

Slagtekyllinger

36 kg N

4 kg N*

Mink

56 kg N

10 kg N*

Kilde: Egne beregninger ud fra Normtal 2010 fra DJF.

* Teknologierne er endnu ikke udviklet eller afprøvet.

Tabel 1 viser, at ammoniaktabet i konventionel produktion i gennemsnit kan reduceres med ca. 70% ved anvendelse af højteknologi. Det vil ikke være muligt at opnå en tilsvarende reduktion i økologisk produktion, da teknologierne i vid udstrækning ikke kan anvendes her, enten fordi dyrene er udegående, eller fordi teknologierne ikke er tilladt f.eks. gylleforsuring.

Gylleseparering og biogasproduktion

Ved gylleseparering opdeles gyllen i en fiberfraktion og en vandig fraktion. Fiberfraktionen er meget velegnet til biogasproduktion, fordi den har et stort energiindhold, og den vandige fraktion er meget velegnet som gødning, fordi dens sammensætning af næringsstoffer vil svare til afgrødernes behov.

Når fiberfraktionen har været behandlet i biogasanlægget, skal restproduktet separeres i en vandig fraktion med en sammensætning af næringsstoffer, der svarer til afgrødernes behov, og en fiberfraktion med et meget stort fosforindhold. Fiberfraktionen kan f.eks. tørres og pelleteres, så den kan udbringes som erstatning for mineralsk fosfor, eller den kan omdannes til mineralsk fosfor ved behandling i et specialanlæg – sidstnævnte fungerer dog endnu ikke tilfredsstillende.

Anvendelse af gylleseparering og biogasproduktion kan således betyde, at overgødskningen med fosfor stoppes, og at udvaskningen af nitrat og emissionen af klimagasser reduceres.

Styr på næringsstofferne i marken

Ved anvendelse af GPS kan gødskningen med kvælstof differentieres i forhold til jordens bonitet, natur- og miljøfølsomhed og tidligere års udbytter med henblik på både at opnå en bedre beskyttelse af naturen og miljøet og den bedst mulige udnyttelse af kvælstofgødningen.

Overgødskningen med fosfor på husdyrbrug medfører ophobning af fosfor i dyrkningsjorden og en stigende overfladisk afstrømning og udvaskning af fosfor til både vandområder og naturarealer.

Overgødskningen med fosfor skyldes, at husdyrgødningen generelt har et fosforindhold, der overstiger afgrødernes behov, når den udbringes i de mængder, som gødningsreglerne tillader (1,4 DE pr. ha for svine-, fjerkræ og minkgødning og 1,7-2,3 DE pr. ha for kvæggødning). Overgødskningen med fosfor skal ifølge vandmiljøplan 3 reduceres fra 30.000 tons P/år i 2002 til 15.000 tons P/år i 2015, så der er langt igen, før der er opnået fosforbalance.

 

Tabel 2: Fosforoverskud ved normtal 2010 i kg P/ha/år ved forskellige husdyrtyper

Sædskifte

Slagtesvin

1,4 DE/ha

Søer

1,4 DE/ha

Mink

1,4 DE/ha

Malkekvæg

1,7 DE/ha

Malkekvæg

2,3 DE/ha

Lavt udbytte 20 kg P

5,7

10,8

20,9

7,4

-

Middel udbytte 25 kg P

0,7

5,8

15,9

2,4

12,1

Højt udbytte 30 kg P

- 4,3

0,8

10,9

- 2,6

7,1

Kilde: Egne beregninger

Tabel 2 viser, at der fortsat er et stort fosforoverskud og især fra mink, malkekvæg og søer.

Der er både behov for, at der skabes fosforbalance på alle marker, og at fosforindholdet reduceres på marker med et højt fosforindhold, og hvor der er stor risiko for udvaskning af fosfor til fosforfølsomme vand- eller naturområder.

Der bør fastlægges en plan for afvikling af overgødskningen med fosfor, så der kan komme gang i udviklingen og anvendelsen af de teknologier, der er nødvendige, bl.a. gylleseparering og biogasanlæg. En afvikling af overgødskningen kan f.eks. ske gradvist over en 15-årig periode startende med de arealer, der afvander til særligt fosforfølsomme vandområder.

 

Bragt i Jord og Viden den 28. april 2011


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17