Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Vandrammedirektivet er vejen til et bedre vandmiljø

Det Økologiske Råd gennemgår i denne artikel vandrammedirektivets indhold og dets gennemførelse i Danmark. Artiklen beskriver de forslag til vandplaner, der blev offentliggjort i oktober 2010 og udpeger problemer og muligheder.

Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000, og det giver den overordnede beskyttelse af vandløb, søer, kystvande og grundvand i EU.

Formålet med vandrammedirektivet er:

  • at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand,
  • at fremme bæredygtig vandanvendelse,
  • at sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet,
  • at sikre en progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf, og
  • at bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.

Vandrammedirektivet indebærer, at der for alle vandområder i EU skal fastsættes et miljømål for deres tilstand, og at det skal opfyldes inden for en bestemt tidsfrist. Desuden fastsættes der ensartede rammer i hele EU for den administrative struktur, for planlægningen, for gennemførelsen af tiltag og for overvågningen af vandmiljøet. Det er i vid udstrækning overladt til de enkelte medlemslande at udfylde direktivets rammer. Da der er tale om et minimumsdirektiv, kan medlemslandene godt fastsætte strengere krav til vandmiljøets kvalitet, end direktivet kræver.

Vandrammedirektivets store styrke er, at det gælder i hele EU, og at der er fastsat en ultimativ frist for, hvornår vandområdeplanernes miljømål skal være opfyldt. Da der ikke har været nogen ultimativ frist for opfyldelsen af miljømålene i de gældende recipientkvalitetsplaner/vandområde-planer fra 1980’erne, er målene aldrig blevet opfyldt.

Direktivets overordnede mål er, at alle vandløb, søer, kystvande og alt grundvand skal have mindst en ”god tilstand” i december 2015. Der kan kun under særlige omstændigheder ske fristforlængelser til 2021 og maksimalt til 2027. Der kan endvidere fastsættes mindre strenge miljømål, f.eks. hvis vandløb, søer, kystvande eller grundvand er så påvirkede af menneskelig aktiviteter, at opfyldelse vil være uoverkommeligt eller urimelig dyrt. Og da kan det kun ske på særlige betingelser.

Vandløb, søer og kystvande skal både have en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. Det indebærer, at der skal være gode betingelser for det naturlige plante- og dyreliv, og at den menneskelige påvirkning kun må føre til mindre afvigelser i artssammensætningen og individantallet i forhold til, hvad man finder under uberørte forhold. Grundvandet skal have en god kemisk kvalitet, og vandindvindingen må på længere sigt ikke overstige grundvandsdannelsen.

For vandløb, søer og kystvande, der er stærkt modificerede eller kunstige, er miljømålet et ”godt økologisk potentiale”. Det betyder bl.a., at der kun må være svage ændringer i artssammensætningen og individantallet for planter og dyr i forhold til det bedst mulige, der kan opnås under de givne fysiske forhold. Kravene til vandkvaliteten er som for de øvrige vandområder.

Andre væsentlige mål er, at medlemslandene skal sikre, at udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer standses eller udfases efter retningslinjer, der vil blive fastlagt i ny EU-lovgivning. Desuden skal medlemslandene vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof, der findes i grundvandet som følge af menneskelig aktivitet.

Koordineret med udarbejdelsen af vandplanerne udarbejdes der også Natura 2000 planer for særligt udpegede naturområder. Udarbejdelse af Natura 2000 planerne er en del af gennemførelsen af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.

Gennemførelsen af vandrammedirektivet i Danmark

Vandrammedirektivet er i Danmark gennemført i miljømålsloven. Danmark er blevet opdelt i 4 vanddistrikter nemlig Jylland og Fyn, Sjælland, Bornholm og et internationalt vanddistrikt ved den dansk-tyske grænse. De 4 vanddistrikter er igen opdelt i 23 hovedoplande.

Miljøministeren er vanddistriktsmyndighed for alle vanddistrikterne, og det er de 7 statslige miljøcentre i Aalborg, Århus, Ringkøbing, Ribe, Odense, Nykøbing Falster og Roskilde, der står for det videre arbejde med gennemførelsen af vandrammedirektivet. De skal bl.a. udarbejde og fastlægge vandplanernes målsætninger og indsatsprogrammer, mens det er kommunerne, der skal udarbejde og fastlægge, hvilke aktiviteter og virkemidler, der skal anvendes i de såkaldte handleplaner for at opfylde miljømålene og kravene i indsatsprogrammerne.

Det faglige grundlag for vandplanerne

Amterne udarbejdede i 2004-2006 de basisanalyser, som er grundlaget for vandplanerne. Basisanalyserne indeholder en karakterisering af vandløb, søer, kystvande og grundvand, en beskrivelse af de menneskeskabte påvirkninger samt en vurdering af risikoen for, at de ikke vil kunne opfylde de gældende målsætninger i amternes regionplaner inden december 2015.

Risikoanalyserne er udarbejdet på forskellig måde fra amt til amt, så der er meget stor forskel på resultaterne. Det kan dog konkluderes, at over 50% af vandløbene, ca. 75% af søerne, næsten alle kystvandene og ca. 50% af grundvandet ikke i 2015 vil kunne opfylde målsætningerne i regionplan 2005 uden yderligere tiltag.

Årsagen til at vandløbene ikke vil kunne opfylde målsætningerne er fysiske forandringer i form af bl.a. udretning og uddybning, grødeskæring, oprensning og manglende faunapassager i forbindelse med opstemninger. Desuden tilføres vandløbene urenset eller dårligt renset spildevand i de områder, der ikke er kloakeret.

For søerne er det især næringssalte, idet ca. 78% af søerne (opgjort i ha) er overbelastet med næringssalte.

For kystvandene er årsagen, at de næsten alle tilføres for store mængder næringsstoffer fra især landbruget, at over halvdelen er påvirket af miljøfarlige stoffer især TBT fra skibe, og at der er en direkte påvirkning af plante- og dyrelivet fra især bundskrabende fiskeredskaber.

For grundvandet drejer det sig især om kemiske påvirkninger i form af nitrat og miljøfremmede stoffer. I Hovedstadsområdet er mere end 80% af grundvandsforekomsterne vurderet til at være i risiko for ikke at kunne opnå en god kvantitativ tilstand som følge af vandindvinding.

De vigtigste opgaver, som vandplanerne skal løse

Vandløb: Vandløbenes fysiske forhold skal forbedres bl.a. ved at skabe større variation med hensyn til dybde og strømhastighed m.m., ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger, der reducerer påvirkningerne fra landbruget. Desuden skal der gøres en indsats for at få stoppet udledningen af spildevand i ukloakerede områder.

Søer: Der skal ske en reduktion af tilførslen af fosfor og kvælstof fra især landbruget, samt en reduktion af frigivelsen af især fosfor fra bunden af søer, hvor det er ophobet som følge af tidligere tilførsler af næringsstoffer.

Kystvande: Både den vandbårne og den luftbårne tilførsel af næringsstoffer skal reduceres. Der er især behov for en indsats, som reducerer tilførslerne af nitrat og ammoniak fra landbrugsdriften. Herudover er der behov for at reducere påvirkningen fra miljøfarlige stoffer og den direkte påvirkning af plante- og dyrelivet fra fiskeri, muslingeskrabning, klapning m.v.

Grundvand: Nitratudvaskningen fra de dyrkede marker skal reduceres, forurening af grundvandet fra brug af sprøjtegifte skal forhindres og påvirkningen af grundvandet fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde m.v. skal minimeres. Der kan også være behov for foranstaltninger til at reducere påvirkningen fra indtrængende saltvand og andre forurenende stoffer som følge af for stor vandindvinding. Nogle steder vil der være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsressourcen eller en sænkning af grundvandsstanden i vådområder.

Vandplanerne har som udgangspunkt, at alle de tiltag, der tidligere er besluttet, er blevet gennemført i 2015 f.eks. indsatsen i vandplanerne og mod udledning af spildevand, men det er langt fra sikkert, at alle tiltagene vil være gennemført i 2015.

Vandplanernes indhold

Ifølge vandrammedirektivet skulle forslagene til vandplaner være sendt i en 6 måneders offentlig høring senest den 22. december 2008, men de blev først sendt i offentlig høring den 4. oktober 2010 på grund af uenighed i regeringen om indsatsen frem til 2015.

Miljømålene

Det fremgår af vandplanerne, at hvis tilstanden i en sø er bedre end grænsen mellem god økologisk og høj økologisk tilstand, fastsættes det strengere miljømål, høj økologisk tilstand, og med den aktuelle tilstand som mål, da tilstanden i følge vandrammedirektivet ikke må forringes.

Det Økologiske Råd har foretaget en gennemgang af alle vandplanerne, og den viser, at kun 112 søer har fået målsætningen høj økologisk tilstand, selv om 131 søer har høj økologisk tilstand i dag og 125 søer vil have det i 2015.

Det er en overtrædelse af Vandrammedirektivet, fordi det ikke tillader, at der sker forringelser af vandområdernes tilstand, og det vil være tilfældet, når der fastsættes miljømålet god økologisk tilstand for vandområder, der opfylder kravene til høj økologisk tilstand.

Det fremgår endvidere af vandrammedirektivet, at der kan fastsættes strengere miljømål for vandområder end en god økologisk tilstand, nemlig en høj økologisk tilstand, på baggrund af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser.

Vi har konstateret, at ingen vandløb eller søer har fået en høj økologisk tilstand uden at have det i forvejen. Der er således ikke i vandplanerne foretaget nogen vurdering af om vandløb og søer, der i dag ikke opfylder kravene til høj økologisk tilstand, vil kunne bringes til det inden 2027 ved at reducere de menneskelige påvirkninger og/eller gennemføre restaureringstiltag. For langt størsteparten af søerne skyldes den ringe tilstand, at de enten har en høj intern belastning med fosfor som følge af tidligere forurening, eller at de stadig har en høj ekstern belastning med næringssalte – specielt fosfor fra diffus tilstrømning.

For stort set alle disse søer bliver vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelse anvendt, idet der meddeles fristforlængelse for opfyldelse af miljømålet. Ud af de 778 søer, der har fået miljømålet god økologisk tilstand, er det kun 158, der skal opfylde det i 2015 eller 18 søer mere end i dag. Undtagelsesbestemmelsen anvendes altså på langt størstedelen af de danske søer og begrundes med manglende viden, selv om der har været 11 år til at indhente den nødvendige viden.

I nogle af vandplanerne fremgår det, at en sørestaurering er nødvendig, hvis tilstanden skal forbedres for visse søer. I en fodnote til disse forslag oplyses det, at ”da der er fremkommet ny faglig viden om visse restaureringsmetoder, vil grundlaget for indsatsen blive revurderet under høringsperioden”.

Målsætningen i vandplanerne er desuden et tilbageskridt i forhold til de tidligere regionplaner, idet mange søer, der tidligere havde en skærpet målsætning med ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer, nu har fået en målsætning, der tillader menneskeskabte ændringer i væsentlig større grad.

Målsætningerne i vandplanerne er således også naturmæssigt og rekreativt et tilbageskridt. Man opgiver at vandområder, der på grund af forurening ikke længere har en høj økologisk tilstand, igen skal have en høj økologisk tilstand.

Vi har undersøgt, hvor mange af de naturlige, dybe søer, der har fået miljømålet høj økologisk tilstand, fordi de naturlige, dybe søer typisk har en særlig naturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi. Undersøgelsen viser, at der på landsplan er 7 naturlige, dybe søer og 28 unaturlige dybe søer (råstofgrave), der har fået høj økologisk tilstand. Vandplanen medfører, at 5 råstofgrave nedgraderes fra høj til god økologisk tilstand, idet der i dag er 33 råstofgrave med høj økologisk tilstand.

Det er uacceptabelt, at kun 7 naturligt dybe søer får målsætningen høj økologisk tilstand. 5 af disse 7 søer ligger ved Silkeborg (Almind Sø, Slåen Sø, Nedenskov Sø, Blid Sø og Snabe Igelsø), 1 på Møn (Aborre Sø) og 1 på Bornholm (Hammer Sø). Der er således i størstedelen af landet slet ingen naturlige, dybe søer med denne målsætning. Der er væsentligt flere, der vil kunne opfylde det ved en reduktion af næringsstofbelastningen kombineret med en sørestaurering og efter en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser. Følgende 10 naturlige, dybe søer bør have miljømålet høj økologisk tilstand: Vandet Sø, Sjørup Sø, Ulstrup Langsø, Hampen Sø, Fårup Sø, Buresø, Maglesø v. Brorfelde, Furesø, Esrum Sø og Ulse Sø.

Vi konstaterer således, at nogle af miljømålene i vandplanerne er i strid med vandrammedirektivet, mens andre er uambitiøse.

Vandplanernes indsatsprogrammer

Indsatsprogrammerne skal indeholde en lang række elementer, der skal gennemføre den eksisterende EU-lovgivning til beskyttelse af vand, forebygge og reducere udledningen af forurenende stoffer og i øvrigt regulere alle betydende negative indvirkninger på vandområdernes tilstand. Der skal være en redegørelse for de økonomiske konsekvenser af planen, og de mest omkostningseffektive tiltag skal vælges.

Hvis disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at opfylde miljømålene, skal myndighederne iværksætte yderligere foranstaltninger. Disse kan omfatte lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske styringsmidler, frivillige aftaler, retningslinjer for bedste miljøpraksis m.v. Indsatsprogrammerne skal revurderes hvert sjette år for at sikre, at der til enhver tid er sammenhæng mellem mål og midler.

Selv om opfyldelse af miljømålene grundlæggende sker gennem kommunernes handleplaner, kan der godt iværksættes nationale tiltag i form af generelle reguleringer (lovgivning), handlingsplaner eller lignende, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt.

Vandplanernes indsatsprogrammer indeholder virkemidler inden for følgende 5 områder:

1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider – landbrug mv.

  • Randzoner – 10 meter langs vandløb og søer*
  • Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker*
  • Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder*
  • Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret*
  • Oversvømmelse af ådale med henblik på fosforfjernelse
  • Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse
  • Yderligere brug af efterafgrøder

*Virkemidler fastlagt ved lov i alle vandplaner

2. Vandindvinding – påvirkning af overfladevande

  • Flytning af kildepladser
  • Kompenserende udpumpning

3. Fysisk påvirkning af vandløb og søer

  • Ændret vandløbsvedligeholdelse
  • Fjernelse af faunaspærringer
  • Vandløbsrestaurering
  • Genåbning af rørlagte vandløb
  • Sørestaurering

4. Påvirkninger fra punktkilder

  • Renseanlæg – forbedret rensning
  • Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning
  • Regnbetingede udløb – bassiner
  • Industri – forbedret rensning/afskæring til renseanlæg

5. Akvakultur

  • Ferskvandsdambrug

Det Økologiske Råd har foretaget en samlet opgørelse af vandplanernes indsatsprogram (Tabel 1). Opgørelsen viser, at indsatsen varierer kraftigt fra vandplan til vandplan, og at de samlede omkostninger er opgjort til 799 mio. kr. i årlige omkostninger.

Det fremgår af Tabel 2, at der sker ændret vandløbsvedligeholdelse på 6.631 km vandløb, og at det koster 45,8 mio. kr. om året (6.900 kr./km). Dette skal ses på baggrund af, at Fyns Amt tidligere har beregnet, at ophør med vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring m.m. ville føre til en årlig besparelse på 11.770 kr./km vandløb. De beregnede udgifter er således et resultat af, at landbruget nu kompenseres for at dyrke lavtliggende arealer, der oversvømmes i våde somre.

De lavtliggende arealer, der oversvømmes af vandløbene ved ophør med grødeskæring, bør udlægges som naturområder eller dyrkes med afgrøder, der kan tåle oversvømmelser, da en sådan anvendelse vil kunne nedsætte udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og kystvande kraftigt og dermed bidrage til at miljømålene bliver opfyldt.

Det fremgår endvidere, at der kun foretages sørestaurering på 23 søer inden 2015 med en samlet udgift på 980.000 kr. Dette er i åbenlys strid med vandrammedirektivet, der forudsætter, at alle forbedringer, der med rimelighed kan opnås inden 2015, skal opnås inden 2015.

I Tabel 3 er indsatsprogrammet for vandløb specificeret yderligere. Det ses, at mens der i de fynske vandplaner sker fuld indsats, så er indsatsen meget ringe i de sjællandske vandplaner.  Også med hensyn til genåbning af vandløb og restaurering af vandløb er der meget store variationer fra vandplan til vandplan uden at der er nogen forklaring herpå. En så ringe indsats er i strid med vandrammedirektivet.

Næsten ingen målopfyldelse i 2015

Udgangspunktet i vandrammedirektivet er, at alle vandområder skal opfylde mindst en god økologisk tilstand i 2015, og at der i særlige tilfælde kan opnås fristforlængelser til 2021 eller 2027.

I forslagene til vandplaner er alle kystvande i Danmark omfattet af en generel undtagelse, der er begrundet med usikkerhed eller manglende viden mht. opgørelse af indsatsbehov.

Miljøministeriet opgjorde i 2008 det samlede behov for at reducere kvælstofudledningen til kystvande til ca. 31.000 tons N.

Kvælstofudledningen til overfladevand vil kun blive reduceret med ca. 8.000 tons N i 2015. Der resterer således i 2015 en indsats på ca. 23.000 tons N, før alle kystvande opfylder miljømålet om god økologisk tilstand. Det er kun kystvandene i vandplan 1.6 Djursland, der er tæt på at opfylde indsatsbehovet (83%), mens kun 5-39% af indsatsbehovet er opfyldt i 2015 i de øvrige vandplaner, se tabel 4.

For vandløb er manglende viden (3.919 km) og udledning af spildevand (5.636 km) blevet anvendt som begrundelse for fristforlængelser for 9.555 km vandløb ud af 25.791 km vandløb svarende til 37% af vandløbene, se tabel 5.

Forslaget til vandplan fører ikke til flere vandløb med høj økologisk tilstand, idet andelen fastholdes på 5,1% svarende til 1.328 km vandløb. Der sker kun en forhøjelse af antal km vandløb med god økologisk tilstand fra 27,2% i dag til 32,5% i 2015, selv om 72% af vandløbene som udgangspunkt skulle have opfyldt god økologisk tilstand i 2015, se tabel 6.

Der er således tale om meget små forbedringer for vandløbene.

112 søer har fået målsætningen høj økologisk tilstand og 778 søer har fået målsætningen god økologisk tilstand. Der er i dag 131 søer, der har høj økologisk tilstand og 140 søer, der har god økologisk tilstand. I 2015 vil antallet af søer med høj økologisk tilstand være faldet fra 131 til 125 og antallet af søer med god økologisk tilstand vil være steget fra 140 til 158. Der er altså 620 søer, der får forlænget fristen for at opfylde deres miljømål til efter 2015, se tabel 7.

Der er således tale om forringelser for søer med miljømålet høj økologisk tilstand og meget små forbedringer for søer med miljømålet god økologisk tilstand.

De meget omfattende fristforlængelser kombineret med den ringe indsats i forhold til indsatsbehovet er i strid med vandrammedirektivet. Vandplanen mangler endvidere en plan for indsatsen efter 2015, så arbejdet ikke går i stå i 2015 for at afvente den næste vandplan. Princippet i vandrammedirektivet er, at der i 2012 skal foreligge en samlet vandplan for opfyldelse af miljømålene, som så kan justeres ved de efterfølgende revisioner af vandplanerne hvert 6. år.

Natur, græs og energiafgrøder er de mest effektive virkemidler

Det er nødvendigt at ændre arealanvendelsen i stedet for gødningsanvendelsen i de særligt sårbare områder for at kunne opnå den resterende reduktion på en omkostningseffektiv måde. På de lavtliggende arealer er der både en stor udvaskning til sårbare vandområder og en stor dyrkningsrisiko. Her skal der fremover dyrkes de afgrøder, der er mest effektive til at reducere nitratudvaskningen eller etableres natur. Ved at udskifte kornafgrøder med græs eller flerårige energiafgrøder vil det være muligt at reducere udvaskningen af nitrat kraftigt.

Kommunale handleplaner

Miljømålsloven indebærer, at det er kommunerne, der skal udarbejde de handleplaner, der skal føre vandplanernes indsatsprogrammer ud i livet. Ifølge vandrammedirektivet skulle de kommunale handleplaner være offentliggjort senest den 22. juni 2010, men de forventes først at ske i 2012 på grund af de forsinkede vandplaner.

Udgangspunktet er, at også kommunerne skal vælge de mest omkostningseffektive virkemidler til opfyldelse af vandplanernes målsætninger. Da der er meget stor forskel på virkemidlernes sidegevinster, f.eks. i form af naturforbedringer og rekreative områder, er det vigtigt at vælge virkemidler, der samlet set giver de største samfundsmæssige gevinster for pengene.

Overvågning

Der er opstillet programmer for overvågning af vandtilstanden inden for hvert vanddistrikt, og de  skulle være operationelle fra december 2006. Der foretages både kontrolovervågning, operationel overvågning og undersøgelsesovervågning. Kontrolovervågningen skal følge tilstanden og ændringer i denne. Operationel overvågning skal fastslå tilstanden i vandområder, hvor der er risiko for, eller hvor det allerede er konstateret, at miljømålene ikke kan opfyldes. Undersøgelsesovervågning skal belyse årsager til manglende målopfyldelse for vandløb, søer og kystvande og effekter af forureningsuheld i disse vandområder.

Borgerinddragelse

Vandrammedirektivet pålægger medlemsstaterne at tilskynde til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af direktivet, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandplanerne. Da vandmiljøet er af meget stor betydning for både naturen, miljøet og samfundet er der mange interesser, som berøres af direktivet, og som har en interesse i at få indflydelse på miljømålene, indsatsprogrammerne og handleplanerne. Det gælder både naturvidenskabelige interesser, natur- og miljøinteresser, friluftsinteresser og turisme samt interesser knyttet til landbrug, industri, fiskeri, dambrug, vandværker, rensningsanlæg samt afvandings- og pumpelag.

Hvor ligger truslerne mod naturen og miljøet?

Det vil i praksis være muligt at gå under direktivets minimumsbestemmelser i en vis udstrækning, hvis der er enighed herom i de enkelte medlemsstater og ingen klager til EU-kommissionen. Det kan ske ved at slække på målsætningerne, så et vandområde får en moderat tilstand i stedet for en god tilstand, eller en god tilstand i stedet for en høj tilstand, selv om det ikke ville blive urimeligt dyrt at nå den høje målsætning. Det kan også ske ved, at der slækkes på kravene til opfyldelse af målsætningerne, kravene til virkemidlerne i handleplanerne, og kontrollen med, at virkemidlerne giver den forventede effekt.

Det er derfor vigtigt, at hele processen bliver fulgt nøje med henblik på at sikre, at direktivets minimumsbestemmelser bliver overholdt.

Det er også af stor betydning, at der ikke blot fastsættes gennemsnitskrav til de fysisk-kemiske, hydromorfologiske og biologiske kvalitetselementer, da der kan være meget stor forskel på referencetilstanden inden for den samme type vandløb, søer eller kystvande. Der bør i stedet ved kravfastsættelsen tages udgangspunkt i det enkelte vandområdes referencetilstand, så der sker en forbedring for alle de vandområder, der ikke allerede har en høj tilstand, og ikke kun for de vandområder, der har en ringe tilstand.

Hvor ligger mulighederne for naturen og miljøet?

Da direktivet er et minimumsdirektiv, er der muligheder for at få skærpet målsætningen fra god tilstand til høj tilstand, hvor der er grundlag herfor. Der er også muligheder for at skærpe kravene i indsatsplanerne, så vandområderne får en bedre tilstand på udvalgte områder end de minimumskrav, der er fastlagt for at kunne opfylde målsætningen f.eks. med hensyn til næringsstofkoncentration og fysiske forhold. Og endelig er der heller ikke noget til hinder for, at kommunen vælger virkemidler i handleplanerne, som giver de største naturmæssige, miljømæssige og rekreative sidegevinster, hvor der er særlige forhold, der taler herfor.

Der er således gode muligheder for, at miljøengagerede borgere og organisationer kan få sat tydelige fingeraftryk på gennemførelsen af vandrammedirektivet, som vil være den mest vidtgående beskyttelse af vandmiljøet, der endnu er gennemført i Danmark. Der er brug for brede alliancer mellem f.eks. natur- og miljøforeninger, friluftsforeninger, vandværker, grundejerforeninger, beboerforeninger, turistforeninger og lokalhistoriske foreninger.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis