Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Retlig klage over vandplan Øresund

Det Økologiske Råd klager til Natur- og Miljøklagenævnet over vandplanen for Øresundsområdet.

Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
nst@nst.dk

Det Økologiske Råd påklager hermed Naturstyrelsens vandplan 2.3 Øresund til Natur- og Miljøklagenævnet.

1. Vandplanerne mangler en beskrivelse af den indsats, der skal gennemføres for at opfylde miljømålene

Det fremgår af Vandrammedirektivet, at vanddistriktsmyndigheden dvs. Naturstyrelsen skal sikre, at miljømålene bliver opfyldt ved at udarbejde og iværksætte indsatsprogrammer.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at vandplanen er i strid med vandrammedirektivets artikel 11, fordi den ikke indeholder en beskrivelse af den indsats, der skal gennemføres for at opfylde miljømålene jfr. Bilag VII stk. A 7, hvoraf det fremgår, at vandplanerne skal indeholde et resumé af det eller de indsatsprogrammer, der vedtages i henhold til direktivets artikel 11, herunder angivelse af, hvordan de mål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4, skal opfyldes gennem programmerne.

For mange søer og for alle kystvandene indeholder vandplanen ingen oplysninger om, hvorledes vandområderne skal beskyttes, forbedres eller restaureres og dermed heller ikke, hvor meget belastningen med næringsstofferne kvælstof og fosfor skal reduceres for at opfylde miljømålene.

Hvis der ikke med vandplanerne allerede nu skabes klarhed over, hvor meget belastningen med næringsstoffer skal reduceres, kan der ikke udarbejdes en omkostningseffektiv indsatsplan for opfyldelse af miljømålet. Hertil kommer, at det heller ikke er muligt at opfylde betingelserne for at få fristforlængelser, idet det er en forudsætning for at kunne opnå fristforlængelser, at vandplanen indeholder en oversigt over de foranstaltninger, der kræves i indsatsprogrammet og anses for nødvendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelse med den krævede tilstand inden udløbet af den forlængede frist, og en oversigt over den forventede tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse.

Det Økologiske Råd mener, at Vandplanen endvidere skal indeholde en oversigt over de foranstaltninger, der skal gennemføres efter 2015 og en tidsplan for deres gennemførelse. Princippet i vandrammedirektivet er, at der i 2012 skal foreligge en samlet vandplan for opfyldelse af miljømålene, som så kan justeres i de efterfølgende revisioner af vandplanerne.

2. Vandplanerne sikrer ikke, at der skaffes den fornødne viden til at fastlægge indsatsen

Det fremgår af Vandrammedirektivets artikel 4 stk. 4, at fristen for opfyldelse af miljømålene i 2015 kan forlænges til 2021 eller 2027 med henblik på en gradvis opfyldelse under forudsætning af, at der ikke sker yderligere forringelse af tilstanden i det pågældende vandområde, og at følgende betingelser alle er opfyldt:

  • At alle nødvendige forbedringer i vandets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 2015 af mindst én af følgende årsager:
    • Der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager ikke kan gennemføres inden 2015,
    • At det vil kræve uforholdsmæssigt store omkostninger at færdiggøre forbedringerne inden 2015,
    • At de naturlige forhold ikke muliggør en rettidig forbedring af vandområdets tilstand.
  • At forlængelsen af fristen sammen med begrundelsen herfor er udtrykkeligt fastsat og forklaret i vandplanen,
  • At fristforlængelsen begrænses til højst 2027 bortset fra de tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode,
  • At vandplanen indeholder en oversigt over de foranstaltninger, der kræves i indsatsprogrammet og anses for nødvendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelse med den krævede tilstand inden udløbet af den forlængede frist, og den forventede tidsplan for deres gennemførelse.

Det fremgår således ikke af vandrammedirektivet, at vandløbsmyndigheden kan undlade at foretage en indsats blot ved at henvise til manglende viden. Vandrammedirektivet indebærer nemlig, at der i 2004 skulle foreligge en basisanalyse, der beskriver vanddistrikternes karakteristika og som angiver hvilke vandområder, der er i risiko for ikke at kunne opfylde målsætningen i 2015.

Danmark har således overtrådt bestemmelserne i Vandrammedirektivet ved ikke at have indsamlet viden om alle vandområdernes tilstand i 2004. Det er på den baggrund uforståeligt, at vandplanerne ikke indeholder krav om, at der straks skal indsamles den manglende viden om alle vandområderne, og at denne viden skal foreligger inden 2015.

Det fremgår af artikel 11 stk. 5, at hvis overvågning eller andre data viser, at målene i artikel

4 for et vandområde ikke kan ventes opfyldt, sørger medlemsstaterne for:

  • at årsagerne hertil undersøges,
  • at relevante tilladelser og godkendelser undersøges og eventuelt revideres,
  • at overvågningsprogrammer revideres og eventuelt tilpasses, og
  • at der fastsættes sådanne yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde disse mål, herunder, hvor det er relevant, fastlæggelse af strengere miljøkvalitetskrav efter procedurerne i bilag V.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at vandplanen skal indeholde krav om, at den manglende viden om vandområdernes tilstand skal foreligge senest i 2015, så Naturstyrelsen ikke også i 2. generations vandplanerne kan undlade at foretage en indsats ved at henvise til manglende viden.

3. Nogle miljømål er i strid med Vandrammedirektivet

Det fremgår af vandplanerne, at hvis tilstanden i en sø er bedre end grænsen mellem høj økologisk og god økologisk tilstand, fastsættes et strengere miljømål, høj økologisk tilstand, og med den aktuelle tilstand som mål, da tilstanden i følge vandrammedirektivet ikke må forringes.

Det fremgår imidlertid af Tabel 1.2.4.: Miljømål for økologisk tilstand i 52 søer, at der kun er 5 søer, der har fået målsætningen høj økologisk tilstand i vandplanen (Esrum Sø, Fønstrup Dam, Gentofte Sø, Nivå (Gymnasiesøen) og Nivå (Put and Take), selv om der er 11 søer, der i dag har høj økologisk tilstand (Esrum Sø, Fønstrup Dam, Gentofte Sø, Nivå (Gymnasiesøen), Nivå (Put and Take), Hørsholm Slotssø, Kastelgraven, Peblinge Sø, Sortedam Sø (nord), Sortedam Sø (syd) og Springdam, og som også vil have det i 2015 ifølge Tabel 2.3.4: Søernes aktuelle og fremtidige tilstand for 53 søer i Hovedopland Øresund. Alligevel får disse 6 søer kun målsætningen ”god økologisk tilstand”.

For f.eks. Hørsholm Slotssø gælder, at den aktuelt har en klorofylkoncentration på 8 mikrogram/l og i 2015 på 7 mikrogram/l, mens den er målsat til god økologisk tilstand med et klorofylindhold på 21 mikrogram/l.

Dette er en overtrædelse af Vandrammedirektivet, da det ikke tillader, at der sker forringelser af vandområdernes tilstand, og det vil være tilfældet, når der fastsættes miljømålet god økologisk tilstand for vandområder, der i dag opfylder kravene til høj økologisk tilstand.

Det fremgår af vandrammedirektivet, at der kan fastsættes strengere miljømål end en god økologisk tilstand, nemlig en høj økologisk tilstand på grund af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser.

Ingen vandløb og ingen søer har fået en høj økologisk tilstand uden at have det i forvejen. Der er således ikke foretaget en vurdering af, om vandløb og søer, der ikke i dag opfylder kravene til høj økologisk tilstand, vil kunne bringes til at opfylde en høj økologisk tilstand inden 2027 ved at reducere de menneskelige påvirkninger og/eller gennemføre restaureringstiltag.

Det Økologiske Råd finder, at det er en mangel i vandplanen, at Naturstyrelsen ikke har foretaget nogen konkret vurdering af, om der på grund af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser skulle fastsættes strengere miljømål end god økologisk tilstand for nogle vandområder.

Som eksempel kan nævnes Furesø. Furesø blev i 1911 grundigt beskrevet af C. Wesenberg-Lund, der fandt 35 undervandsarter i søen. Furesø er derfor naturmæssigt set en af Danmarks mest værdifulde søer, og det gælder også rekreativt, da den opleves af mange mennesker både fra bredden, bådfarten og af mange bådejere. Søen ejes af Naturstyrelsen.

På den baggrund skulle Furesø have haft miljømålet høj økologisk tilstand, da målinger fra 2006, 2007 og 2008 viser, at den opfyldte miljømålet høj økologisk tilstand. Klorofylindholdet lå på 6 mikrogram/l, og den er én af Danmarks mest værdifulde søer både naturmæssigt og rekreativt. Desuden ligger tilstanden under alle omstændigheder så tæt ved høj økologisk tilstand, at den vil kunne opfyldes ved en yderligere reduktion af næringsstoftilførslen og ved at fortsætte sørestaureringen, indtil søens interne fosforbelastning er tæt på den naturlige. I stedet har Furesø fået miljømålet god økologisk tilstand med et klorofylindhold på 12 mikrogram/l.

4. Anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser er i strid med direktivet

For alle søer, der ikke af sig selv opfylder miljømålet god økologisk tilstand i 2015, foreslås det at anvende vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelse ved at meddele fristforlængelse for opfyldelse af miljømålet. Antallet af søer, der opfylder god økologisk tilstand, øges ifølge tabel 2.3.4 fra 10 søer i dag til 13 søer i 2015 ud af de 47 søer, der skal opfylde god økologisk tilstand. De 3 nye søer der kommer til at opfylde god økologisk tilstand i 2015 er Donse Lilledam, Farum Sø og Skåningedam. Det fremgår af vandplanen, at alle disse 3 søer kan opfylde målsætningen god økologisk tilstand i 2015 uden yderligere indsats.

Der er således ikke én eneste sø, der bringes til at opfylde god økologisk tilstand gennem en indsats i vandplanen, selv om der er 30 søer ud af 47, der i dag ikke opfylder denne målsætning.

Undtagelsesbestemmelsen kan ikke anvendes til ikke at foretage nogen indsats overhovedet for at bringe nogen af de 30 søer, der i dag har en ringere tilstand end god økologisk tilstand, til at opfylde miljømålet god økologisk tilstand i 2015.

Det Økologiske Råd anmoder Natur- og Miljøklagenævnet om at fastslå, at den ringe indsats i forhold til indsatsbehovet kombineret med de meget omfattende fristforlængelser er i strid med vandrammedirektivet.

5. Vandplanerne mangler projekter med sedimentfjernelse i søer

Ingen af vandplanerne indeholder projekter med sedimentfjernelse i søer, selv om dette er nødvendig i en række søer for at opfylde deres målsætninger. Sedimentfjernelse er en nødvendig teknologi, der både skal udvikles og anvendes for at opnå de ønskede miljømål. Den 5 ha store sø Sorte Sø ved Skanderborg er blevet oprenset ved anvendelse af ny teknologi, der har halveret omkostningerne.

I Miljøministerens høringsbrev af 4. oktober 2010 om forslag til vand- og Natura 2000-planer oplyses, at regeringen har besluttet, at der skal nedsættes en række arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med at kvalificere grundlaget for bl.a. sørestaurering. Gruppen for sørestaurering skal nærmere vurdere virkemidler, og der skal udarbejdes et revideret forslag til indsatsprogram og et forslag til en administrationsmodel for gennemførelse af indsatsen.

Det Økologiske Råd finder, at den offentlige høring af vandplanerne skal omfatte indsatsprogrammet for alle vandområder, herunder også søer, der har en forringet tilstand på grund af menneskeskabt ophobet fosfor i sedimentet. Ved at henlægge indsatsprogram for disse søer til en arbejdsgruppe, unddrager man denne del af vandplanen for en høring af offentligheden.

Det er endvidere i strid med vandrammedirektivet, at sedimentfjernelse ikke har indgået i det virkemiddelkatalog, der skal ligge til grund for udarbejdelsen af vandplanerne og derfor heller ikke har indgået i nogen af indsatsplanerne.

Det Økologiske Råd anmoder på den baggrund Natur- og Miljøklagenævnet om at fastslå, at det er i strid med vandrammedirektivet, at grundlaget for sørestaurering ikke indgik i den offentlige høring og at sedimentfjernelse hverken er vurderet eller indgået i virkemiddelkataloget.

 

Med venlig hilsen

Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis