"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Regeringen giver los for mere miljøforurening

Regeringen tror tilsyneladende, at den kan skabe vækst ved at give los for øget miljøbelastning, siger Christian Ege fra Det Økologiske Råd. Men der er tværtimod brug for at satse på mere miljøvenlig produktion.

 

Pressemeddelelse:

Den 23. november 2015

Regeringen giver los for mere miljøforurening

Regeringen tror tilsyneladende, at den kan skabe vækst ved at give los for øget miljøbelastning, siger Christian Ege fra Det Økologiske Råd. Den bør sadle om og i stedet satse på mere miljøvenlig produktion.

Regeringen er helt på afveje, når den vil give landbruget lov til at forurene mere. Det siger Christian Ege, sekretariatsleder hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd. Han kritiserer erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens 100 vækstinitiativer, som han netop har fremlagt i dag.

”Regeringen tager slet ikke fat om landbrugets egentlige problem, nemlig den kolossale gæld som stammer fra uansvarlige investeringer i tiden op til finanskrisen. Regeringen satser heller ikke på mere økologi, som ellers er den mest succesrige produktionsform i dag med et stærkt stigende marked både i ind- og udland,” siger sekretariatsleder Christian Ege.

Det bryder ifølge Christian Ege med en koncensus fra 2013 i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. Den pegede på såkaldt målrettet regulering, men understregede samtidig, at man ikke skulle afskaffe de nuværende virkemidler, før de nye var parat til brug. Men det er præcis hvad, regeringen nu vil gøre.

”Regeringen giver los for mere miljøforurening. Den vil give landbruget lov til at hælde mere kvælstof på markerne, fjerne kravene om randzoner og efterafgrøder, tillade flere svin pr. hektar og sprøjte og gøde på de beskyttede §3 arealer. Regeringen ser bort fra, at Danmark skal leve op til krav i EU's nitrat- og vandrammedirektiver – ja, den har samtidig erklæret, at den vil vente til 2027 med at leve op til vandrammedirektivets krav om ’god økologisk kvalitet’ i danske vandområder,” siger Christian Ege og fortsætter:

”Allerede da regeringen tiltrådte, prøvede den at få lov af EU til at stoppe initiativerne til at sænke ammoniakforureningen fra dansk landbrug. Men det sagde EU-kommissionen blankt nej til. Der er god chance for, at EU også vil afvise de nye tilbageskridt, som regeringen foreslår,” siger han. 

I den nye finanslov er der sat lidt penge af til at udvikle den målrettede regulering. Men slutresultatet er, at man vil tillade stærkt øget forurening her og nu, mod ad åre at udvikle metoder som måske kan afbøde den øgede forurening.

”Regeringen skuer med sine såkaldte vækstinitiativer tilbage til ’de gode gamle dage’ før vandmiljøplanerne og vil åbne op for øget forurening fra landbruget i håb om at det vil give vækst. Men det er ikke måden at skabe vækst på”, siger Christian Ege.

Regeringen vil også lempe planloven og kystbeskyttelsen. Den vil således tillade større butikker og give kommunerne mulighed for at placere store varehuse i såkaldte aflastningscentre. Det vil betyde mere butiksdød, også i Udkantsdanmark og tvinge flere mennesker til at køre langt i bil for at handle – til skade for både klimaet og miljøet. De vil også hæve hastighedsgrænsen på visse motortrafikveje fra 90 til 100 km/t, hvilket vil give større CO2-udslip og flere trafikulykker. Desuden har regeringen allerede aftalt med de andre borgerlige partier at kraftigt sænke afgiften på den farlige NOx-udledning (kvælstofoxider) og sænker dermed virksomhederne motivation til at reducere forurening.

Kontakt

Det Økologiske Råds sekretariatsleder Christian Ege – tlf. 28580698 – christian@ecocouncil.dk


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17