Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Vesthimmerlands Kommune giver tilladelse til udvidelse af minkfarm tæt ved meget værdifuldt EF-Habitatområde

Klage til Miljøklagenævnet

Klage over Vesthimmerlands Kommunes tilladelse til udvidelse af minkfarm på Sønderhedevej 7, Nibe i medfør af § 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Det Økologiske Råd påklagede den 8. april Vesthimmerlands Kommunes tilladelse til udvidelse af minkfarm på Sønderhedevej 7, Nibe og fremsender hermed en nærmere begrundelse herfor.

Det Økologiske Råd anmodede ved fremsendelsen af den foreløbige klage Vesthimmerlands Kommune om at få tilsendt beregninger over ammoniakemissionen fra minkfarmen i nudrift og i fremtidig drift, over udbragt kg N/ha og fosforoverskud på udbringningsarealerne samt over nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne i nudrift og fremtidig drift.

Ejendommen er beliggende klos op ad meget følsom natur, idet nærmeste Natura-2000 område ligger ca. 40 m fra anlægget (EF-habitatområde 15: Nibe Bredning, Halkær ådal og Sønderup ådal). Ejendommen ligger tæt op til og med marker indenfor de frdede arealer i Sønderup Ådal, som er fredet som en landskabelig og naturvidenskabelig fredning.

Det Økologiske Råd bemærker, at et registreret hedeareal mod øst er vurderet og afregistreret, således at arealet ikke længere er omfattet af husdyrlovens § 7. Herved er farmen lokaliseret uden for bufferzone 1.

Ifølge Natura-2000 basisanalysen er de store sammenhængende arealer med sure overdrev i Sønderup Ådal blandt habitatområdets vigtigste terrestriske naturtyper.

Ved Devano (decentral vand og naturovervågning) kortlægningen er naturtilstanden på overdrevet betegnet som ’god’ (klasse 2), og der er registreret 14 stjernearter og 6 to-stjernearter (jf. DMU’s værdisætningssystem for naturarealer). Ved tilstandsklasse 2 opfylder overdrevet kravet til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at naturtypen ikke skades, og evt. nødvendig drift og pleje gennemføres.

Sure overdrev påvirkes imidlertid negativt ved relativt lave niveauer af ammoniakdeposition. Tålegrænsen for sure overdrev ligger mellem 10-20 kg N/ha og for artsrige overdrev ligger tålegrænsen i den lave ende af skalaen. Data fra basisanalysen viser, at de store forekomster af sure overdrev i Sønderup Ådal er markant negativt påvirkede med luftbåret kvælstof. Alle sure overdrev er belastet over den lave ende af tålegrænseintervallet, og ¾ af overdrevene er belastet over den høje ende af tålegrænseintervallet.

Baggrundsbelastningen i den gamle Års Kommune ligger på 17,30 kg N/ha. I den konkrete sag, hvor overdrevet ifølge kortlægningen har et højt artsindeks, vurderes tålegrænsen til at ligge i den lave ende af skalaen. Tålegrænsen for det internationalt beskyttede overdrev er således overskredet alene ved baggrundsbelastningen.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund ikke, at der bør tillades en forøgelse af ammoniakdepositionen fra minkfarmen.

Det fremgår af miljøtilladelsen, at en udvidelse med 1.000 årstæver ved et ammoniaktab svarende til normtallet 1,65 kg N/årstæve/år, medfører en merdeposition af ammoniak på 0,9 kg N/ha/år på det nærmeste område af overdrevet i Habitatområdet.

Da depositionen er proportional med kildestyrken medfører den eksisterende minkproduktion på 2.300 årstæver en deposition på 2,07 kg N/ha/år i overdrevet i Habitatområdet, og en produktion på 3.300 årstæver uden projekttilpasninger en deposition på 2,97 kg N/ha/år.

Der er som projekttilpasning stillet krav om daglig tømning af gyllerenderne på hele bedriften i stedet for ugentlig tømning. Herved reduceres ammoniaktabet med 0,3 kg N/årstæve/år fra 1,65 kg N/årstæve til 1,35 kg N/årstæve.

Ammoniaktabet fra den eksisterende produktion på 2.300 årstæver er 2.300 x 1,65 kg N/år = 3.795 kg N/år.

Ammoniaktabet fra den ansøgte produktion på 3.300 årstæver vil blive på 3.300 x 1,35 kg N/år = 4.455 kg N.

Det svarer til en stigning på 660 kg N/år eller 17,4%. Det betyder, at depositionen fra minkfarmen på det nærmeste område af overdrevet i Habitatområdet stiger fra 2,07 kg N/ha/år til 2,43 kg N/ha/år svarende til 0,36 kg N/ha/år.

Det er således ikke korrekt, når der i miljøtilladelsen står, at merdepositionen maksimalt vil komme til at udgøre 0,2 kg N/ha.

Det Økologiske Råd finder, at minkfarmen udgør en alvorlig trussel mod naturen i habitatområdet, og at den bedste løsning ville være at nedlægge den. Om den skal nedlægges må afgøres i forbindelse med naturplanlægningen for habitatområdet. Daglig tømning af gyllerenderne er det mest effektive virkemiddel til at reducere ammoniaktabet, og det vil således være muligt at reducere ammoniakdepositionen til 1,69 kg N/ha/år ved at stille krav om daglig tømning af gyllerenderne i den nuværende produktion i forbindelse med vedtagelsen af naturplanen. Denne mulighed forsvinder, hvis der meddeles tilladelse til at udvide produktionen.

Det Økologiske Råd finder derfor, at tilladelsen er i strid med Danmarks forpligtelser i henhold til Habitatdirektivet til at arbejde for en god bevaringsstatus i habitatområderne.

Det Økologiske Råd anmoder på den baggrund Miljøklagenævnet om at ophæve miljøtilladelsen med henvisning til, at den er i strid med Danmarks forpligtelser i henhold til Habitatdirektivet.

Kvælstof

Ifølge normtallene udskiller en årstæve af mink 5,07 kg N svarende til 223 kg N/DE.

Minktæver udskiller således dobbelt så meget kvælstof pr. DE som kvæg og svin (Tabel 1).

Tabel 1: Kvælstofudskillelse pr. DE ved forskellige husdyrproduktioner:
Dyreart Udskilt Kg N/dyr Antal dyr/DE Udskilt kg N/DE
Malkeko, jersey 111 kg N/årsko 1 årsko/DE 111 kg N/DE
Slagtesvin 3,19 kg N/slagtesvin 35 slagtesvin/DE 112 kg N/DE
Mink 5,07 kg N/årstæve 44 årstæver/DE 223 kg N/DE
Tabel 2: Ammoniaktab pr. DE ved forskellige husdyrproduktioner i referencestald med gylle:
Dyreart Ammoniaktab stald Ammoniaktab lager Samlet ammoniaktab
Malkeko, jersey 6% 2% 9 kg N/DE
Slagtesvin 12% 2% 15 kg N/DE
Mink 31,15% 2% 73 kg N/DE
Tabel 3: N-indhold i gylle ab lager pr. DE (Udskilt N/DE minus samlet ammoniaktab/DE)
Dyreart N-indhold i gylle ab lager/DE
Malkeko, jersey 102 kg N
Slagtesvin 97 kg N
Mink 150 kg N

Det meget store N-indhold i gylle ab lager på 150 kg N/DE for mink skyldes, at normtallene blev fastsat i 1990’erne, da der ikke var gyllerender under burene, men hvor al gyllen blot faldt ned på jorden og derefter jævnligt blev samlet på en møddingsplads. Det gav både et større ammoniaktab og en betydelig nedsivning af både kvælstof og fosfor under burene, så N-indholdet i minkgødningen ab lager var omkring 100 kg N/DE, og så kvælstoftabet ved fordampning og nedsivning var på ca. 120 kg N/DE.

I dag skal alle minkfarme have gyllerender under burene til opsamling af gyllen, der herefter med håndkraft eller mekanisk transporteres til en gyllebeholder. Det betyder, at der nu er ca. 150 kg N/DE i minkgødningen ab lager, og at kvælstoftabet ved fordampning og nedsivning er reduceret til ca. 70 kg N/DE. Da der stilles vilkår om daglig tømning af gyllerenderne stiger kvælstofindholdet i minkgyllen med 0,3 x 44 = 13,2 kg N/DE, så den bliver på 163,2 kg N/DE.

Der tillades udbringning af 1,22 DE minkgylle/ha vil således medføre, at der udbringes 199 kg N/ha/år i minkgylle, hvilket er 29 kg N/ha/år over nitratdirektivets loft på 170 kg N/ha/år.

En overholdelse af nitratdirektivet vil indebære, at der stilles krav om, at der maksimalt må udbringes minkgylle fra 1,0 DE/ha/år.

Det Økologiske Råd anmoder Miljøklagenævnet om at stille krav om, at nitratdirektivets loft på udbringning af maksimalt 170 kg N i husdyrgødning skal overholdes.

Fosfor

Tabel 4: Oversigt af overgødskningen med fosfor ved forskellige husdyrproduktioner
Dyreart Max. Antal DE/ha Udbragt antal Kg P/ha Bortføres med afgrøder kg P/ha Overgødskning kg P/ha
Malkekvæg, tung race 2,3 42 kg 26 kg 16 kg P
Slagtesvin 1,4 26 kg 21-27 kg Op til 5 kg P
Søer 1,4 27 kg 21-27 kg Op til 6 kg P
Slagtekyllinger 1,4 34 kg 21-27 Op til 13 kg P
Mink 1,4 70 kg 21-27 Op til 49 kg P

Normtallene for minks udskillelse af fosfor er på 1,14 kg P/årstæve/år svarende til 50,2 kg P/DE/år.

En tilladelse til udbringning af 1,22 DE minkgylle/ha/år vil således medføre, at der udbringes 61kg P/ha/år i minkgylle, hvilket er ca. 40 kg P/ha/år mere, end der vil blive fjernet med afgrøderne.

Der er således tale om en overgødskning med fosfor på ca. 200%.

Det Økologiske Råd finder, at overgødskning er uacceptabel.

Det Økologiske Råd finder, at et fosforoverskud på 40 kg P/ha/år er i strid med lovens formål:

  • om at forebygge og begrænse forurening af …vand, jord og undergrund…
  • om at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer
  • om at fremme anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi

Et fosfortal på 2 til 4 anses for at være optimalt for planteproduktionen. Ved fosfortal 2-4 anbefales det, at der tilføres fosfor svarende til fraførslen, ved fosfortal over 4 anbefales, at tilførslen er mindre end fraførslen, indtil fosfortallet igen falder til niveau under 4. (Kilde: Knudsen, L. 2000: Fosforproblematikken set ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt. DJF rapport nr. 34. Markbrug: 89-95).

Ifølge faglig rapport fra DMU, nr. 566 Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug vil et overskud på 10 kg fosfor pr. ha/år i 25 år forøge fosfortallet med ca. 1,0 enhed, dvs. et overskud på 40 kg fosfor/ha/år i 25 år vil forøge fosfortallet med 4 enheder, f.eks. fra 4,0 til 8,0.

Fosforbalance vil kræve, at der maksimalt udbringes minkgylle fra ca. 0,4 DE/ha/år.

Det Økologiske Råd anmoder Miljøklagenævnet om at stille krav om fosforbalance, når udbringningsarealerne har et fosfortal, der overstiger 4,0.

Antal DE på bedriften

Det Økologiske Råd har endvidere bemærket, at der i bedriftens seneste offentliggjorte gødningsregnskab har været 63,11 DE mink på bedriften i perioden 1. august 2005 til 31. juli 2006, hvilket ikke harmonerer med, at den tilladte produktion er oplyst til at være 52,3 DE.

Med venlig hilsen
Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke EU-lande

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis