Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Vesthimmerlands Kommune tillader stærkt forurenende minkfarm i oplandet til følsomt Natura 2000 område i Limfjorden

Klage til Miljøklagenævnet

Klage over Miljøgodkendelse af minkproduktion på Mosbækvej 48, 9240 Nibe i Vesthimmerlands Kommune.

Det Økologiske Råd har den 23. januar 2008 modtaget Vesthimmerlands Kommunes tilladelse til udvidelse af minkholdet på ejendommen Mosbækvej 48, 9240 Nibe i henhold til § 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Udvidelsen indebærer, at den nuværende minkproduktion på 36,4 DE svarende til 1.600 årstæver udvides til 56,7 DE svarende til 2.490 årstæver.

Ejendommen er beliggende i et område omgivet af EU-Habitatområder både mod vest (Halkær Ådal), mod nord (Nibe Bredning) og mod øst (Sønderup Ådal), og ejendommens udbringningsarealer afvander alle til EU-Habitatområde nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), EU-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 (Ulvedybet og Nibe Bredning) samt Ramsarområde nr. 7 (Ulvedybet og Nibe Bredning).

Det fremgår af risikovurderingen i Natura 2000-basisanalysen af Sønderup Ådal, at det især er de store forekomster af sure overdrev i Sønderup Ådal, samt de små forekomster af hede og hængesæk, der er markant negativt påvirkede. Således er mere end ¾ af de sure overdrev påvirkede over tålegrænsen. Samtidig er hovedparten af de arealmæssigt vigtige naturtyper, på nær strandenge, påvirkede i en grad, hvor der for de mest N-følsomme af forekomsterne vil være en væsentlig negativ effekt som følge af N-depositionen. Det gælder fx både rigkær, kildevæld, enebærkrattene, kalkoverdrevene, samt de store forekomster af stilk-egeskov, og igen er Sønderup Ådal den mest påvirkede del af Natura 2000-området. Gul Stenbræk og Kildevælds-Vindelsnegl vil også være truet som følge af de negative effekter på artens levesteder i form af tilgroning af kildevæld og rigkær. Den væsentligste trussel mod områdets søer og vandløb er eutrofiering, der primært stammer fra landbrugsdriften i det åbne land. De marine naturtyper ” Ikke eksponerede sandbanker på lavt vand med eller uden undervandsvegetation” og ” Større lavvandede bugter og vige” er fortsat truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II, at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land.

Det Økologiske Råd finder, at der på grund af husdyrbrugets beliggenhed bør stilles skrappere krav end husdyrlovens minimumskrav til både ammoniakemissionen, fosforgødskningen og nitratudvaskningen.

Der ligger § 3- registrerede eng- og mosearealer 360 m fra minkanlægget samt et mere kvælstoffølsomt overdrevsareal ca. 630 m øst for anlægget. En overslagsberegning viser, at mertilførslen af luftbårent kvælstof til de omkringliggende naturarealer højst vil være 0,3 kg N/ha/år som følge af udvidelsen.

Der er stillet vilkår om, at der i sædskiftet skal indgå 6% efterafgrøder ud over det til enhver tid lovpligtige krav, da alle udbringningsarealerne afvander til meget sårbart Natura 2000 område i Limfjorden (nitratklasse 2).

Der er ikke stillet nogen krav til reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og gødningslager, hverken til bredden på gyllerenderne, til hyppigheden af udmugningen eller til proteinindholdet i foderet.

Det fremgår heller ikke af tilladelsen, hvor stor stigningen i den luftbårne N-belastning fra stald og lager vil blive.

Ifølge det kommuneregneark, som Det Økologiske Råd er i besiddelse af, er N-udskillelsen pr. årstæve på 5,07 kg N og ammoniakfordampningen i stald er på 31,15% og fra lager på 2%.

Ammoniakfordampningen er på den baggrund på 1,65 kg N/årstæve/år fra stald og gødningslager. Ammoniakfordampningen fra udvidelsen på 894 årstæver bliver således på 1.475 kg N/år, og det svarer til en udvidelse af et malkekvægbrug med 164 DE ved referencestald 2005/2006. Bedriftens samlede ammoniakfordampning bliver på 4.115 kg N/år, og det svarer til ammoniaktabet fra et kvægbrug på 457 DE ved referencestald 2005/2006.

Det Økologiske Råd anmoder på den baggrund Miljøklagenævnet om at stille krav om,

  • at rendebredden skal være mindst 36 cm,
  • at der skal foretages daglig udmugning,
  • at proteinindholdet i foderet ikke må overstige 32% med henvisning til naturarealerne, og
  • at udvidelsen af bedriften medfører et ammoniaktab fra stald og gødningslager, der svarer til 163 DE malkekvæg og 96 DE slagtesvin, som er omfattet af kravet om anvendelse af bedste staldsystem minus 15%.

Kravene vil reducere ammoniakfordampningen fra udvidelsen med ca. 474 kg N/år svarende til 32%.

Fosfor

Normtallene for minks udskillelse af fosfor er på 1,14 kg P/årstæve/år svarende til 50,2 kg P/DE/år. Husdyrgødningen fra de 56,7 DE mink udbringes på 40,5 ha svarende til 1,4 DE/ha. Det medfører, at der udbringes 70,3 kg P/ha/år i minkgylle, hvilket er 50,1 kg P/ha/år over, hvad der typisk vil blive fjernet med afgrøderne. Der er således tale om en overgødskning med fosfor på 250%.

Det Økologiske Råd finder, at overgødskning er uacceptabel af miljømæssige grunde. I dette tilfælde sker den oven i købet i oplandet til et meget sårbart Natura 2000-område i Limfjorden, der i forvejen er overbelastet med fosfor.

Det Økologiske Råd finder, at et fosforoverskud på 50 kg P/ha/år er i strid med lovens formål:

  • om at forebygge og begrænse forurening af …vand, jord og undergrund…
  • om at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer
  • om at fremme anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi

Ifølge faglig rapport fra DMU, nr. 566 Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug vil et overskud på 10 kg fosfor pr. ha/år i 25 år forøge fosfortallet med ca. 1,0 enhed, dvs. et overskud på 50 kg fosfor/ha/år i 25 år vil forøge fosfortallet med 5 enheder, f.eks. fra 4,0 til 9,0.

I sandjord, som er udbringningsarealernes jordtype, er omkring 11% af jordens fosforpulje plantetilgængeligt mod omkring 5% for lerjorde. Ved overgødskning er risikoen for udvaskning af fosfor derfor væsentligt større på sandjorde end på lerjorde.

Et fosforniveau på 2 til 4 anses for at være optimalt for planteproduktion (Knudsen og Heckrath 2005), mens fosfor ikke er begrænsende for planteproduktionen på jorde med højere fosfortal. Ved fosfortal 2 - 4 anbefales det, at der tilføres fosfor svarende til fraførslen, ved fosfortal over 4 anbefales en tilførsel mindre end fraførslen, indtil fosfortallet igen falder til et niveau under 4 (Knudsen 2000).

Det fremgår ikke af miljøgodkendelsen, hvad fosfortallet er for udbringningsarealerne, men da der også i den eksisterende produktion udbringes minkgylle, ligger det sandsynligvis på over 4.

Fosforbalance vil kræve, at der stilles krav om, at der maksimalt må udbringes minkgylle fra ca. 0,4 DE/ha/år.

Det Økologiske Råd anmoder på den baggrund Miljøklagenævnet om at stille krav om fosfor-balance på udbringningsarealerne, ved at der maksimalt må udbringes ca. 0,4 DE minkgylle/ha.

Kvælstof

Ifølge normtallene udskiller en årstæve af mink 5,07 kg N svarende til 223 kg N/DE. Minktæver udskiller således dobbelt så meget kvælstof pr. DE som kvæg og svin (Tabel 1).

Tabel 1: Kvælstofudskillelse pr. DE ved forskellige husdyrproduktioner:
Dyreart Udskilt Kg N/dyr Antal dyr/DE Udskilt kg N/DE
Malkeko, tung race 134,5 kg N/årsko 0,85 årsko/DE 114 kg N/DE
Slagtesvin 3,19 kg N/slagtesvin 35 slagtesvin/DE 112 kg N/DE
Mink 5,07 kg N/årstæve 44 årstæver/DE 223 kg N/DE
Tabel 2: Ammoniaktab pr. DE ved forskellige husdyrproduktioner i referencestald med gylle:
Dyreart Ammoniaktab stald Ammoniaktab lager Samlet ammoniaktab
Malkeko, tung race 6% 2% 9 kg N/DE
Slagtesvin 12% 2% 15 kg N/DE
Mink 31,15% 2% 73 kg N/DE
Tabel 3: N-indhold i gylle ab lager pr. DE (Udskilt N/DE minus samlet ammoniaktab/DE)
Dyreart N-indhold i gylle ab lager/DE
Malkeko 105 kg N
Slagtesvin 97 kg N
Mink 150 kg N

Det meget store N-indhold i gylle ab lager på 150 kg N/DE for mink skyldes, at normtallene blev fastsat i 1990’erne, da der ikke var gyllerender under burene, men hvor al gyllen blot faldt ned på jorden og derefter jævnligt blev samlet på en møddingsplads. Det gav både et større ammoniaktab og en betydelig nedsivning af både kvælstof og fosfor under burene. Derfor var N-indholdet i minkgødningen ab lager på omkring 100 kg N/DE, og kvælstoftabet ved fordampning og nedsivning var på ca. 120 kg N/DE.

I dag skal alle minkfarme have gyllerender under burene til opsamling af gyllen, der herefter med håndkraft eller mekanisk transporteres til en gyllebeholder. Det betyder, at der nu er ca. 150 kg N/DE i minkgødningen ab lager, og at kvælstoftabet ved fordampning og nedsivning er reduceret til ca. 70 kg N/DE.

En tilladelse til udbringning af 1,4 DE minkgylle/ha vil således medføre, at der udbringes 210 kg N/ha/år i minkgylle, hvilket er 40 kg N/ha/år over nitratdirektivets loft på 170 kg N/ha/år.

En overholdelse af nitratdirektivet vil indebære, at der skal stilles krav om, at der maksimalt må udbringes minkgylle fra 1,1 DE/ha/år.

Det Økologiske Råd anmoder Miljøklagenævnet om at stille krav om, at nitratdirektivets loft på udbringning af maksimalt 170 kg N i husdyrgødning skal overholdes.

Sammenligning med andre husdyrtyper

En minkproduktion på 56,7 DE har et ammoniaktab svarende til et malkekvægbrug på 457 DE og et slagtesvinebrug på 268 DE ved referencestald 2005/2006. Fosforudskillelsen svarer til 154 DE malkekvæg og 140 DE slagtesvin.

En minkproduktion på 56,7 DE burde således være omfattet af lovens § 12 i stedet for lovens § 10.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at der bør stilles skærpede krav til udbringning af minkgylle i forhold til gylle fra andre husdyrtyper, da den udgør en langt større miljøbelastning/ha end andre husdyrtypers gylle.

Med venlig hilsen
Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis