Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Kvægbrug i Vesthimmerlands Kommune får tilladelse til at overtræde nitratdirektivet og til at overgødske med fosfor

Klage til Miljøklagenævnet

Klage over Vesthimmerlands Kommunes miljøgodkendelse af kvægbrug på Mosbækvej 44, 9240 Nibe i medfør af § 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Det Økologiske Råd har den 17. januar 2008 modtaget Vesthimmerlands Kommunes miljøgodkendelse af udvidelse af kvægproduktionen på Mosbækvej 44, Nibe i henhold til § 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Udvidelsen indebærer, at kvægproduktionen udvides fra 232,1 dyreenheder (DE) til 356,6 DE.

Ejendommen er beliggende i et område omgivet af EU-Habitatområder både mod vest (Halkær Ådal), mod nord (Nibe Bredning) og mod øst (Sønderup Ådal), og ejendommens udbringningsarealer afvander alle til EU-Habitatområde nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), EU-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 (Ulvedybet og Nibe Bredning) samt Ramsarområde nr. 7 (Ulvedybet og Nibe Bredning).

Sønderup Ådal er på grund af den hyppige vestenvind især påvirket af næringsstoffer fra kvægbruget i form af ammoniak fra stalde, lager og udbringning af husdyrgødning og af fosfor som følge af vinderosion.

Det fremgår af risikovurderingen i Natura 2000-basisanalysen af Sønderup Ådal, at det især er de store forekomster af sure overdrev i Sønderup Ådal, samt de små forekomster af hede og hængesæk, der er markant negativt påvirkede. Således er mere end ¾ af de sure overdrev påvirkede over tålegrænsen. Samtidig er hovedparten af de arealmæssigt vigtige naturtyper, på nær strandenge, påvirkede i en grad, hvor der for de mest N-følsomme af forekomsterne vil være en væsentlig negativ effekt som følge af N-depositionen. Det gælder fx både rigkær, kildevæld, enebærkrattene, kalkoverdrevene, samt de store forekomster af stilk-egeskov, og igen er Sønderup Ådal den mest påvirkede del af Natura 2000-området. Gul Stenbræk og Kildevælds-Vindelsnegl vil også være truet som følge af de negative effekter på artens levesteder i form af tilgroning af kildevæld og rigkær. Den væsentligste trussel mod områdets søer og vandløb er eutrofiering, der primært stammer fra landbrugsdriften i det åbne land. De marine naturtyper ” Ikke eksponerede sandbanker på lavt vand med eller uden undervandsvegetation” og ” Større lavvandede bugter og vige” er fortsat truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II, at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land.

Det Økologiske Råd finder, at der på grund af husdyrbrugets beliggenhed bør stilles skrappere krav end husdyrlovens minimumskrav til både ammoniakemissionen, fosforgødskningen og nitratudvaskningen.

Kvægbruget har i dag ifølge miljøgodkendelsens side 2 en produktion på 132 malkekøer, 94 kvier og 26 småkalve, alle i tung race. I godkendelsesskemaet er der angivet, at det har en produktion på 162 malkekøer. Under denne forudsætning er bedriften i dag på 232,1 DE.

Miljøgodkendelsen gælder en udvidelse af produktionen til 254 malkekøer, 131 kvier og 36 småkalve svarende til 356,6 DE.

Det Økologiske Råd bemærker, at ejeren for nylig har opført en ny stald med et forældet staldsystem (sengestald med spalter og kanal), hvor ammoniaktabet i stalden er på 8%. I referencestald 2005/2006 (sengestald med spalter (kanal, linespil)) er det derimod kun på 6%. I bedste staldsystem 2006/2007(sengestald med præfabrikerede, drænede gulve eller sengestald med fast gulv, 2% hældning og skrabning hver 2. time) er det kun 4%. Ammoniaktabet i stalden kunne således have været reduceret kraftigt ved anvendelse af bedste staldsystem.

Det fremgår af ansøgningsskemaet, at den samlede ammoniakemission fra bedriften vil blive på 3.503 kg N/år svarende til 9,8 kg N/DE, og at meremissionen som følge af udvidelsen vil blive på 843 kg N/år.

Det er ikke oplyst, om gyllen nedfældes eller udlægges med slæbeslanger. Da der er tale om sandede jorder, bør der stilles krav om nedfældning af gyllen på græsmarker og på sort jord for at minimere ammoniaktabet ved udbringningen.

Det Økologiske Råd finder, at der bør stilles krav om anvendelse af BAT både i den eksisterende produktion og i den udvidede produktion på grund af bedriftens beliggenhed omgivet af EU-habitatområder, og at ammoniakfordampningen fra stald og lager derfor ikke må forøges. Det vil betyde, at ammoniaktabet fra stald og lager maksimalt må være på de nuværende 2.660 kg N/år svarende til 7,5 kg N/DE. Det ligger på niveau med referencestald 2005/2006 minus 15%, der giver et ammoniaktab på 7,7 kg N/DE.

Det fremgår af side 2 i miljøgodkendelsen, at der efter udvidelsen er 155,4 ha ejet og forpagtet areal til rådighed for udbringning af husdyrgødningen.

Fosforindholdet i de 356,6 DE husdyrgødning er i ansøgningsskemaet angivet til 6.650 kg P/år svarende til 42,8 kg P/ha/år på de 155,4 ha udbringningsarealer. Ved den anvendte sædskifte K12 fjernes der ifølge normtal 25,4 kg P/ha/år. Miljøgodkendelsen tillader således en overgødskning med fosfor på 17,4 kg P/ha/år svarende til en overgødskning på 69%.

Det Økologiske Råd finder, at en tilladelse til at overgødske med fosfor med 69% er i strid med Danmarks forpligtelser i henhold til Habitatdirektivet og i strid med lovens formål:

  • om at forebygge og begrænse forurening af …vand, jord og undergrund… ,
  • om at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, og
  • om at fremme anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi.

Halvdelen af udbringningsarealerne (77 ha) består af jordtype 2, finsandet jord, og 60 ha består af grovsandet jord. Der er således en stor risiko for tab af fosfor ved både udvaskning og vinderosion. Området er udpeget som vinderosionsområde på grund af de finsandede jorder.

I sandjord er omkring 11% af jordens fosforpulje plantetilgængeligt mod omkring 5% for lerjorde. Ved overgødskning er risikoen for udvaskning af fosfor derfor væsentligt større på sandjorde end på lerjorde.
Et fosforniveau på 2 til 4 anses for at være optimalt for planteproduktion (Knudsen og Heckrath 2005), mens fosfor ikke er begrænsende for planteproduktionen på jorde med højere fosfortal. Ved fosfortal 2 - 4 anbefales det, at der tilføres fosfor svarende til fraførslen, ved fosfortal over 4 anbefales en tilførsel mindre end fraførslen, indtil fosfortallet igen falder til et niveau under 4 (Knudsen 2000).

Det fremgår ikke af miljøgodkendelsen, hvad fosfortallet er for udbringningsarealerne, men da der også i den eksisterende produktion udbringes 2,3 DE husdyrgødning/ha/år, ligger det sandsynligvis på over 4.

Det Økologiske Råd anmoder på den baggrund Miljøklagenævnet om at stille krav om, at der ikke må ske overgødskning med fosfor på udbringningsarealerne, hvor fosfortallet ligger på over 4.

Da mange fodermidler har et fosforindhold, der er væsentlig højere end kvægets behov, er det muligt at reducere overgødskningen med fosfor ved at optimere fodringen, så udskillelsen af fosfor minimeres både ved at undlade brug af mineralsk fosfor og ved ikke at anvende de mest fosforholdige fodermidler f.eks. rapskager.

Det fremgår af ansøgningsskemaet, at den totale gødningsmængde fra bedriften vil indeholde 37.476 kg N. Det svarer til 241 kg N/ha på de 155,4 ha udbringningsarealer.

Danmark har modtaget dispensation fra EU's nitratdirektivs generelle krav om udbringning af maksimalt 170 kg N/ha i husdyrgødning til at udbringe maksimalt 230 kg N/ha/år på kvægbrug på en række betingelser. Miljøgodkendelsen indebærer således en overtrædelse af Danmarks forpligtelser i henhold til nitratdirektivet til maksimalt at tillade udbringning af 230 kg N/ha i husdyrgødning.

Det fremgår af ansøgningsskemaet, at nitratudvaskningen til grundvandet vil blive på 61,2 kg N/ha til overfladevand, og at nitratkoncentrationen i grundvandet vil blive på 62 mg nitrat/liter.

Alle udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomme områder (nitratklasse 2) i forhold til sårbare Natura 2000-områder i Nibe Bredning og Limfjorden, og ca. 10 ha af udbringningsarealet ligger i nitratfølsomt indvindingsområde syd for Skivum by, hvor der således tillades en nitratkoncentration i grundvandet på 62 mg nitrat/l, selv om det infiltrerede vand, der forlader rodzonen, maksimalt bør have en koncentration på 50 mg nitrat/liter for at kunne anvendes til drikkevand.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at der maksimalt bør tillades en udvaskning på 50 mg nitrat/l af hensyn til både grundvandet og Habitatområderne.

Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at der vil blive opretholdt et sædskifte med en øget andel af efterafgrøder på 11%, således at andelen af roer, græs eller græsefterafgrøder minimum vil udgøre 81% af harmoniarealet. Dette tiltag sikrer ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk, at den samlede udvaskning af kvælstof fra rodzonen reduceres til et niveau, der svarer til 1,5 DE/ha. Det Økologiske Råd finder det beklageligt, at forudsætningerne for disse beregninger ikke er oplyst, og at det derfor ikke er muligt for Det Økologiske Råd at vurdere, om beregningerne er korrekte.

Det Økologiske Råd anmoder på den baggrund Miljøklagenævnet om at ændre miljøgodkendelsen, så der stilles følgende yderligere krav: ammoniaktabet fra stald og lager må ikke øges som følge af udvidelsen, husdyrgødningen skal nedfældes på græsmarker og på sort jord, der skal foretages foderoptimering for at minimere fosforudskillelsen, der skal være fosforbalance på udbringningsarealer med et fosfortal på over 4, nitratdirektivets krav om maksimal udbringning af 230 kg N/ha i husdyrgødning skal overholdes, og nitratkoncentrationen i det nydannede grundvand i det nitratfølsomme indvindingsområde syd for Skivum og subsidiært på alle udbringningsarealerne må maksimalt være på 50 mg nitrat/l.

Med venlig hilsen
Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis