Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Husk energirenoveringen!

Pressemeddelelse

Kommuneaftalen, som er indgået i nat, ser ud til at kunne løfte niveauet for kommunernes anlægsinvesteringer, både til nyanlæg og renovering. Det hilser vi med glæde, for behovet er stort.

Desværre har parterne ikke nævnt noget direkte om nødvendigheden af energirenovering af kommunale bygninger. Men med en forøget aktivitet på renovering er det tvingende nødvendigt også gennemføre samtidige energirenoveringer. Det vil give et yderligere løft til beskæftigelsen. At gennemføre begge dele samtidig er langt billigere end at gennemføre dem hver for sig.
Samtidig tjener energirenovering sig hjem igen i form af lavere energiregninger de næste mange år. Og kommunerne kan samtidigt forbedre indeklimaet og dermed øge både indlæringsevnen hos børnene, formindske lærernes sygefravær m.v. Effekter som kan spare kommunerne for ganske mange penge.
Kommunerne har fortsat mulighed for at låne til energirenovering udover det generelle låneloft. Vi må kraftigt opfordre kommunerne til at udnytte denne adgang.
En anden oplagt mulighed for kommunerne er den såkaldte ESCO-model, hvor kommunen laver aftale med et privat firma om at stå for energirenoveringen og efterfølgende drift og tage sig betalt i form af at modtage overskuddet (eller del heraf) fra de reducerede energiomkostninger de følgende år.

Når man alligevel skal renovere, skal man gøre det efter fremtidens energikrav. Man skal derfor ikke, som det oftest er sket indtil nu, begrænse energirenoveringer til en simpel tilbagebetalingstid på 5 eller 10 år. Man skal også gennemføre de, som betales tilbage på 20 eller 30 år, hvad der ofte er tilfældet for vidtgående energirenovering, f.eks. udvendig facaderenovering. Den længere tilbagebetalingstid modsvares af klare forbedringer i indeklima med økonomiske besparelser på driften for kommunerne til følge.

”Nu skal der fuld tryk på energirenovering af de kommunale bygninger”, udtaler Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd.

Christian Ege, formand
Det Økologiske Råd

Yderligere oplysninger
Christian Ege på tlf. 33 18 19 33/28 58 06 98.

Baggrund:
Ifølge Finansministeriets pressemeddelelse medfører den indgåede aftale ”fuld finansiering til et anlægsniveau på 20 mia. kr i 2010” – hvilket er 5 mia. mere end i 2009. Og ”der er ikke aftalt et loft for de kommunale anlægsinvesteringer i 2010”. Dog gælder skattestoppet stadig for kommunale udgifter – men der er aftalt en lempelse på 500 mio. kr for kommuner med svag økonomi.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small