Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

De ændrede afgifter på biler har for lille klimaeffekt

Bragt i Berlingske Tidende

Aftalen om nye bilafgifter mellem Dansk Folkeparti og regeringen giver alt for lille reduktion i energiforbrug og luftforureningen. CO2 udslippet fra biltrafikken vil ganske vist falde - men væsentligt mindre end den almindelige stigning i løbet af et år. Så forslaget tager slet ikke hul på at løse trafikkens klimaproblemer. Samtidig vil antallet af biler stige, fordi de mindste biler og små varevogne bliver billigere. Det vil øge forurening og trængsel.

De helt store SUV og PMV varebiler bliver noget dyrere, men ikke tilnærmelsesvis så meget, som de ville koste på hvide plader. Den årlige afgift bliver desuden væsentlig forhøjet ved privat brug. Men omlægningerne er slet ikke af et omfang, så bilkøberne holder op med at købe de store gulpladebiler til privatbrug.

Det er meningsløst, at singles og to bils familier skal kunne spare penge ved at udnytte denne mulighed for privat kørsel i gulpladebiler, mens almindelige familier med børn skal betale mere. Denne lovlige omgåelse af reglerne om erhvervskøretøjer skal stoppes ved at forbyde privatkørsel i gulpladebiler én gang for alle.

For personbiler sker en differentiering af registreringsafgiften efter energiforbrug. Det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er at differentieringen er for lille: biler, der kører kortere end 16 km pr liter benzin eller 18 km pr liter diesel, får en afgiftsforhøjelse på 1.000 kr pr km, der køres mindre pr liter. Det svarer til, at en benzinbil, der kører 10km/l, hvilket er virkeligt ringe, bliver 8.000 kr dyrere. Det flytter ikke noget. Det samlede resultat er, at selv de største personbiler får en afgiftsnedsættelse. Differentieringen burde derfor have været meget større, f.eks. 4.000 kr ekstra pr km længere pr l, som gælder for energieffektive biler. Omlægningen vil fremme salg af dieselbiler. Der bør af hensyn til miljøeffekten stilles krav om partikelfilter for at få energirabatten.

Der sker et fradag i afgiftsgrundlaget på 2.000 kr for personbiler med 5 stjerner i sikkerhedstesten og på 2.500 for ESP, som også øger sikkerheden væsentligt. Det er en meget lille belønning for at køre sikre biler og svarer slet ikke til samfundets besparelse ved, at bilerne bliver mere sikre.

Som resultat af 6 års overvejelser om bilafgifter fra regeringens side, kan det ikke kaldes rettidig omhu eller handlekraft.

Det vil være langt mere effektivt at gøre afgiften på brug af bilen højere, mens køb og eje bliver billigere. Det er mens bilen kører, at den forurener og skaber trængsel og ulykker. Da benzinafgiften ikke kan hæves ret meget uden at det skaber grænsehandel, kan det i praksis ske ved at lægge en afgift pr. kørt kilometer. Desuden bør hurtigt indføres en trængselsafgift i de større byer, som kan forbedre bymiljø og trafikafvikling.

Johan Nielsen
Trafikpolitiske medarbejder
Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis