Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Udnyt den økonomiske krise!

Danskernes økonomiske krisebevidsthed er i top. Senest har Megafon spurgt godt 1.100 danskere om, hvad de mener, er de største problemer, som det danske samfund skal løse i løbet af de næste 5 år.

Anne-Mette Wehmüller, Energi- og trafikmedarbejder & Christian Ege, formand. Begge Det Økologiske Råd

Bragt i Information d.d. -  7.juni 2010

Danskernes økonomiske krisebevidsthed er i top. Senest har Megafon spurgt godt 1.100 danskere om, hvad de mener, er de største problemer, som det danske samfund skal løse i løbet af de næste 5 år. Den økonomiske krise kommer ind som sikker vinder. Men vi ved også, at de fleste danskere er meget bekymrede for klimaet. Det gælder derfor om at præsentere løsninger, der både gavner klimaet og mindsker den økonomiske krise.
I USA bruger Demokraterne sloganet: ”Never waste a good crisis” – dvs. kriser skal udnyttes til at få foretage grønne omstillinger. Et sådant slogan har vi også brug for i Europa og i Danmark. Vi har brug for omstilling til langt lavere CO2-udslip. Det kan gøres ved kloge investeringer og stimulation af nye grønne arbejdspladser. 150.000 danske arbejdspladser er forsvundet på få år. Det kræver en gennemgribende fornyelse af dansk økonomi, hvis vi skal være en af verdens grønne økonomier. Det kræver investeringer i energibesparelser, biogas, solceller, vindmøller, kollektiv trafik og elbiler. Det Økologiske Råd har i flere udgivelser beskrevet hvordan økonomi og miljø hænger sammen og hvordan man kan bruge bl.a. grønne afgifter til at fremme langsigtede investeringer og grøn forbrugeradfærd. Men bliver de erfaringer vi sidder inde med brugt i de kriseplaner, som partierne udsender i disse dage?

Regeringens recept er nulvækst i det offentlige. Dette betyder, at kommunerne skal spare yderligere 4 mia. kr./år. Dette vil – udover velfærden - også berøre miljø- og klimatiltag i kommunerne. F.eks. bliver det sværere at gennemføre renovering af kommunale ejendomme. I S og SF’s økonomiplan ”Fair Løsning” foreslås derimod en fremrykning af offentlige investeringer for 15mia. Herudover lanceres en ny grøn erhvervspolitik. Denne omfatter bl.a.: støtte til mere miljøvenlig teknologi, herunder til markedsmodning af nye produkter, offentlig grøn indkøbspolitik, hvorved det offentlige kan være med til at fremme produkter uden farlig kemi, økologiske fødevarer m.v., skrappere miljøregulering af store industrielle landbrug, mere satsning på kollektiv trafik, herunder den udsultede busdrift, et opgør med en ineffektiv offentlig erhvervsstøtteordning, en klimafond, som finansierer energirenovering for private boligejere (i form af de såkaldte ESCO projekter). Vi havde gerne set et endnu større fokus på grønne initiativer i planen. Der er imidlertid et overskud på 12,3 mia. kr. – som er øremærket til velfærd m.v. Her vil vi opfordre til, at en del af dette beløb udmøntes i jobskabende, miljø- og klimafremmende tiltag som f.eks. bedre kollektiv trafik, bedre forhold for cyklister, mere vedvarende energi og energibesparelser.





     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis