Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Grøn satsning kan sætte gang i Danmark

Der er kæmpe erhvervs-potentialer i at føre en aktiv miljø- og energipolitik, Artiklen er bragt i forkortet form som ”Analyse” i Politiken d. 2.2.2011

Alle ved, at vi i Danmark og i hele Europa går en svær tid i møde. Hvordan skal vi konkurrere med de voksende økonomier i især Asien? Udover velfærdsteknologi hører grøn teknologi til de potentielt bedste satsningsområder. Men det kræver så netop også satsning. Vi har nu længe levet højt på, at der blev satset på grøn teknologi i 1990’erne. Så kom det store meteornedslag i 2001, hvor regeringen satte alt i stå. Vindkraften blev sat på pause. Udvikling af solenergi blev frataget bevillinger. Danske bølgekraftprojekter blev tvunget til at flytte til Storbritannien. Energispareindsatsen blev forsømt. Med skattestoppet udhulede man de effektive økonomiske virkemidler, der kunne få os alle – både virksomheder og forbrugere – til at spare på energien og erstatte fossil energi med vedvarende. Den reelle værdi af de grønne afgifter var i 2007 udhulet med 11 mia. kr/år i forhold til 2001, som følge af manglende inflationsregulering. Hele denne udvikling på energiområdet er kendt, og Anders Fogh Rasmussen har beklaget den på Venstres landsmøde i 2008, hvor han lovede en ny kurs – den lader så bare i praksis vente på sig.

Lidt mindre kendt er det, at vi ser samme udvikling på miljøområdet. Vi har en række danske virksomheder, som har udviklet produkter til reduktion af forureningen fra landbrug. Det gælder luftvaskere til svine- og fjerkræstalde, som markant kunne nedsætte den voldsomme forurening med ammoniak. Det gælder biogas- og gyllesepareringsanlæg, som både kunne producere grøn energi, mindske belastningen af naturen og miljøet med næringsstoffer og reducere udslip af de kraftige drivhusgasser metan og lattergas fra gyllen. For gylleforsuringsanlæggene, som både kan reducere ammoniakforureningen kraftigt fra stalde og ved gylleudbringning samt reducere drivhusgasudslip, går det lidt bedre – men der er stadig tale om en lille afsætning - set i forhold til hvor mange husdyrbrug, som udsender alt for meget ammoniak til omgivelserne.

Samme problem ser vi med lugerobotter, som kan være alternativ til de kemiske pesticider. Fælles for disse virksomheder er, at de enten skranter eller alene må leve af eksport, fordi miljøkravene til landbruget er for slappe. Regeringen trådte vande i lang tid, inden den så kom med Grøn Vækst planen. Den ville sænke udledningen af kvælstof til miljøet med 19.000 t pr. år, hvilket allerede var i underkanten til at leve op til EU's krav. Men hurtigt blev 10 ud af de 19 tusinde tons sendt til et meget fjernt hjørnespark. Og resten – ja, det lader også vente på sig. Imens venter vi på, om EU vil bringe Danmark for Domstolen for nøl med opfyldelse af EU's vandrammedirektiv. Det skal ganske vist først ske i 2015, men det kræver lang tids forberedelse, og regeringen forbereder sig nu på at komme for sent.

Det er synd for det danske miljø, men det gør også livet svært for disse innovative producenter. Det er altid svært at sælge på eksportmarkeder, hvis man skal forklare sig ud af, at hjemme hos os selv kan de altså ikke se, hvad de skal med denne teknologi. Og det er paradoksalt, når man hører de  vrede ytringer fra landmænd over nye miljøkrav – eller over at slappe afgørelser fra kommunerne bliver anket til Miljøklagenævnet. Paradoksalt når der nu faktisk findes teknologi, som kan opfylde kravene – og oven i købet teknologi, som kunne være med til at sætte Danmark på verdenskortet. Men regeringen overdriver omkostningerne ved at bruge disse teknologier - og undervurderer de positive effekter.

Samme situation ser vi inden for trafik og luftforurening. Vi har meget innovative virksomheder, som fremstiller partikelfiltre og de såkaldte SCR-katalysatorer, som fjerner hhv. de sundhedsskadelige partikler og kvælstofoxider fra udstødningen. Også de må leve af eksport og komme med søforklaringer om, hvorfor man ikke stiller lige så ambitiøse miljøkrav til køretøjer i København, som man f.eks. gør i Berlin. Det ville kommunen ellers gerne kræve, men VKO-flertallet har bestemt, at det må kommunen ikke. Der kunne jo være vognmænd, som ville føle sig ramt økonomisk – på trods af at de kan lægge det på fragtpriserne. SCR-katalysatorer kunne sælges til busser under OL i Beijing, men ikke i Danmark. Og dette på trods af, at Danmark skal overholde krav til kvælstofdioxid i EU's luftkvalitetsdirektiv. Nu er regeringen på vej til at søge dispensation fra kravet – ligesom den allerede har søgt dispensation fra kravet til sundhedsskadelige partikler. Hvem sagde foregangsland?

Efter det omtalte kollaps i 2001 kom der så småt gang i tingene igen på klima- og energiområdet  med de brede energiforlig i 2004 og 2008 – og med Connie Hedegaard som først miljøminister fra 2004 og senere klima- og energiminister. I 2008-forliget blev det besluttet trinvis at stramme bygningsreglementet (BR) for nybyggeri. I juni 2010 trådte BR10 i kraft, hvor energiforbruget skal være 25% lavere end efter BR06, og fra 2015 skal det være 50% under BR06. Men da bygningsmassen fornys meget langsomt er det afgørende, hvad der sker med renovering af den eksisterende bygningsmasse. Og her har regering og Folketing endnu ikke været villige til at bruge effektive virkemidler til at få udviklingen i gang. Man lavede Renoveringspuljen i 2009, men tilskuddene var for små til at kunne sætte gang i vidtgående energirenovering. Samtidig udvandede man indsatsen ved at åbne for også at give tilskud til f.eks. nyt køkken og bad, som ikke har nogen positiv klimaeffekt.

Der er brug for skatteomlægninger, som gør det attraktivt at energirenovere. Det er hidtil blevet afvist politisk. Klimakommissionen kom så med et kreativt forslag om en ordning, hvor ejere af bygninger med dårlig energistandard skal spare op til en senere energirenovering. Men heller ikke dette har politikerne taget positivt imod. Vi venter stadig på regeringens udspil oven på Klimakommissionens rapport fra september. Man kan frygte, vi skal spises af med en oplysningskampagne. Selv om klima- og energiministeren måske gerne vil foreslå noget, ser det ud til, at alt hvad der kunne tænkes at have en effekt, bliver skudt ned i Venstres folketingsgruppe for tiden. Igen: det er synd for miljø og klima. Men det er også synd for de innovative virksomheder, som vi har brug for at fremme. Hvad angår energieffektive bygninger halter vi i forvejen efter bl.a. Tyskland og Østrig – så det kræver en særlig indsats, hvis vi skal gøre os gældende.

Udviklingen går slet ikke stærkt nok. Og nu kommer Kina og Sydkorea med kæmpesatsninger på grøn teknologi. Det vil kræve et helt anderledes højt gear, hvis vi skal fastholde og udbygge de positioner, som danske clean tech produkter har på verdensmarkedet. Vi skal øge støtten til forskning, udvikling og demonstration – på det punkt er der også sket lidt. Men det hjælper ikke, hvis vi ikke også skaber en efterspørgsel efter den grønne teknologi. Vi hører da også heldigvis stadig flere røster fra erhvervslivet, som prøver at presse regeringen til at handle. Men vi må også erkende – det er ikke en entydig stemme. Hver gang der f.eks. tales om at gøre det dyrere at bruge fossile energikilder og dyrere at overforbruge energi – kommer der protester fra energitunge virksomheder. Nogle af dem kan også have et reelt problem, hvis de konkurrerer med lande med lave energiskatter. Men så må man løse problemerne for disse specifikke virksomheder – ved at hjælpe dem til at sænke deres energiforbrug eller stille om til vedvarende energi. I stedet bliver disse få virksomheder brugt som undskyldning for, at erhvervene generelt skal have billig fossil energi. Med andre ord, supermarkedet og hotellet får lov til at sløse med billig strøm, fordi Ålborg Portland er konkurrenceudsat! Nu må vi have politikerne ud af busken. Vil I satse på grøn teknologi og på et grønnere erhvervsliv?  Og erkender I, at en vigtig forudsætning for at eksportere teknologien er, at vi er villige til selv at bruge den?

Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis