Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Grøn satsning kan sætte gang i Danmark

Ingeniørforeningen IDA og Det Økologiske Råd kritiserer regeringen for at være for passiv i at få indført ny teknologi, så Danmark kan leve op til vores miljømålsætninger. Det skader både miljøet og udviklingsmulighederne for grøn industri

Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd, og Per Højbjerre, formand for Ingeniørforeningens Teknologiudvalg

Alle ved, at vi i Danmark og i hele Europa går en svær tid i møde. Hvordan skal vi konkurrere med de voksende økonomier i især Asien? Udover velfærdsteknologi hører grøn teknologi til de potentielt bedste satsningsområder. Men det kræver så netop også satsning. Vi har nu længe levet højt på, at der blev satset på grøn teknologi i 1990’erne.

De sidste 10 år har budt på en mangelfuld og strategisk uigennemtænkt energipolitik, der først satte det meste i stå – og efterfølgende er tingene kun delvist kommet i gang igen. Vindkraften blev sat på pause. Udvikling af solenergi blev frataget bevillinger. Danske bølgekraftprojekter blev tvunget til at flytte til Storbritannien. Energispareindsatsen blev forsømt. Med skattestoppet udhulede man de effektive økonomiske virkemidler, der kunne få os alle – både virksomheder og forbrugere – til at spare på energien og erstatte fossil energi med vedvarende. Den reelle værdi af de grønne afgifter var i 2007 udhulet med 11 mia. kr/år i forhold til 2001, som følge af manglende inflationsregulering. Hele denne udvikling på energiområdet er kendt, og så meget desto højere var forventningerne til, at regeringens udspil til en energistrategi ville rette op på det forsømte. Det skete desværre kun i mindre grad.

Lidt mindre kendt er det, at vi ser samme udvikling på miljøområdet hvor de grønne vækstbolde også hænger i luften og venter på at blive grebet. Vi har en række danske virksomheder, som har udviklet produkter til reduktion af forureningen fra landbrug. Det gælder luftvaskere til svine- og fjerkræstalde, som markant kunne nedsætte den voldsomme forurening med ammoniak. Det gælder biogas- og gyllesepareringsanlæg, som både kunne producere grøn energi, mindske belastningen af naturen og miljøet med næringsstoffer samt reducere udslip af de kraftige drivhusgasser metan og lattergas fra gyllen. For gylleforsuringsanlæggene, som både kan reducere ammoniakforureningen kraftigt fra stalde og ved gylleudbringning samt reducere drivhusgasudslip, går det lidt bedre – men der er stadig tale om en lille afsætning - set i forhold til hvor mange husdyrbrug, som udsender alt for meget ammoniak til omgivelserne.

Det er synd for det danske miljø, og giver heller ikke nogen positiv effekt for innovative producenter. Det er altid svært at sælge på eksportmarkeder, hvis man skal forklare sig ud af, at hjemme hos os selv kan de altså ikke se, hvad de skal med denne teknologi. Og det er paradoksalt, når man hører de vrede ytringer fra landmænd over nye miljøkrav – eller over at slappe afgørelser fra kommunerne bliver anket til Miljøklagenævnet. Paradoksalt, når der nu faktisk findes teknologi, som kan opfylde kravene – og oven i købet teknologi, som kunne være med til at sætte Danmark på verdenskortet.
Samme situation ser vi inden for trafik og luftforurening. Vi har meget innovative virksomheder, som fremstiller partikelfiltre og de såkaldte SCR-katalysatorer, som fjerner hhv. de sundhedsskadelige partikler og kvælstofoxider fra udstødningen. Men også her ligger Danmark i slæbesporet, og der stilles fx lavere miljøkrav til køretøjer i København end i Berlin. Københavns kommune ville ellers gerne stille ligeså stramme krav som Berlin, men kan ikke få opbakning fra regeringen. Og dette på trods af, at Danmark skal overholde krav til kvælstofdioxid i EU's luftkvalitetsdirektiv. Nu er regeringen på vej til at søge dispensation fra kravet – ligesom den allerede har søgt dispensation fra kravet til sundhedsskadelige partikler. Hvem sagde foregangsland?

Heller ikke bygningsområdet giver rigtig grund til optimisme. I juni 2010 trådte bygningsreglementet BR10 i kraft, hvor energiforbruget skal være 25% lavere end efter BR06, og fra 2015 skal det være 50% under BR06. Men da bygningsmassen fornys meget langsomt er det afgørende, hvad der sker med renovering af den eksisterende bygningsmasse. Og her har regering og Folketing endnu ikke været villige til at bruge effektive virkemidler til at få udviklingen i gang. Man lavede Renoveringspuljen i 2009, men tilskuddene var for små til at kunne sætte gang i vidtgående energirenovering. Samtidig udvandede man indsatsen ved at åbne for også at give tilskud til f.eks. nyt køkken og bad, som ikke har nogen positiv klimaeffekt.

Det skal være økonomisk attraktivt at energirenovere, og Klimakommissionen kom med et kreativt forslag om en ordning, hvor ejere af bygninger med dårlig energistandard skal spare op til en senere energirenovering. Men heller ikke dette har politikerne taget positivt imod. Regeringens energistrategi udvider energiselskabernes spareforpligtelse. Denne er hidtil mest blevet udmøntet over for større virksomheder. Regeringen ønsker, at den skal udvides til at omfatte boliger – men selv om det skulle ske, vil det slet ikke være tilstrækkeligt til at sætte gang i den nødvendige energirenovering. Der foreslås et forbud mod nye oliefyr – men først fra 2017 i eksisterende bebyggelser. Og der foreslås ingen slutdato for naturgasfyr. Dermed vil der gå en rum tid før vi kommer videre med massiv udbygning med fjernvarme, varmepumper m.v. Igen: det er synd for miljø og klima. Men det er også synd for de innovative virksomheder, som kan komme op i et endnu højere gear, hvis vi giver dem de rette rammebetingelser.

Udviklingen går slet ikke stærkt nok og udfordringerne lurer lige rundt om hjørnet. Den seneste opgørelse fra DI og Eurostat, som rækker til og med første halvår 2010 og som sammenligner Danmark med EU-15-landene, viser, at danske virksomheder sætter en kedelig rekord, når det fx gælder eksport af energiteknologi. Hvor de øvrige EU-lande, her på den anden side af finanskrisen, har fået rettet op på den nedadgående kurve, slår den danske eksport på området et kedeligt ”knæk” nedad.  

Vi ser i disse måneder Kina og Sydkorea annoncere kæmpesatsninger på grøn teknologi. Det vil derfor kræve et helt anderledes højt gear, hvis vi skal fastholde og udbygge de positioner, som danske cleantech-produkter har på verdensmarkedet. Vi skal øge støtten til forskning, udvikling og demonstration, men det hjælper ikke, hvis vi ikke også skaber en efterspørgsel efter den grønne teknologi.
Langt hen ad vejen høres også stadig flere røster fra erhvervslivet, som efterlyser klare og ambitiøse klima-, miljø- og energimål for Danmark Men det er ikke en entydig stemme. Hver gang der f.eks. tales om at gøre det dyrere at bruge fossile energikilder og dyrere at overforbruge energi – kommer der protester fra energitunge virksomheder. Nogle af dem kan også have et reelt problem, hvis de konkurrerer med lande med lave energiskatter. Men så må man løse problemerne for disse specifikke virksomheder – ved at hjælpe dem til at sænke deres energiforbrug eller stille om til vedvarende energi. I stedet bliver disse få virksomheder brugt som undskyldning for, at erhvervene generelt skal have billig fossil energi. Med andre ord, supermarkedet og hotellet får lov til at sløse med billig strøm, fordi enkelte industrivirksomheder er konkurrenceudsat. Lad os i stedet lave en målrettet energispareindsats for de energitunge virksomheder.

Nu må vi have politikerne ud af busken. Hvis I vil satse på grøn teknologi og på et grønnere erhvervsliv, så er en vigtig forudsætning, at Danmark selv er villig til at bruge den.
Faktisk så er det også en forudsætning for, at vi på en samfundsøkonomisk fornuftig måde kan nå regeringens mål om at blive fri af fossile brændsler. Så lad os komme i gang!

Kronik bragt i Information 28.4.2011


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis