Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Grøn vækst skal kunne måles

Hvis vi ikke kan måle og kontrollere bæredygtigheden af den grønne vækst, kommer den ikke ud over skåltaleniveauet. Vi har brug for et "grøn vækst-kompas" at styre efter i dansk politik.

Kronik bragt i Jyllands-Posten torsdag d. 20. oktober

I mange år har økonomisk vækst været et ufravigeligt dogme. Det er lig med fremskridt – og det måles ved stigende bruttonationalprodukt (BNP).  Til trods for at vi kender paradokserne. Sker der flere trafikulykker, stiger BNP, fordi bilerne skal repareres eller fornys. Bliver en å slået ihjel af gylleudslip, stiger BNP, fordi åen skal renses op igen. Men i det store billede bliver vi ved med at måle BNP, og der er fest i regeringskontorerne, når BNP siger. Men stadig flere begynder at spørge: bliver vi lykkeligere af økonomisk vækst? Kan kloden bære fortsat vækst i de rige lande? Det står klart at kloden ikke er stor nok til, at 7 mia. mennesker kan have lige så stort forbrug af f.eks. kød og fossile brændstoffer, som vi har i Vesten.

Alternativ til BNP

Vores største aktuelle udfordring består i det paradoks, at vi ikke kan leve med væksten, men heller ikke uden. Vi kan ikke skabe arbejdspladser, betale vores gæld og finansiere velfærdsydelser, f.eks. et stadigt dyrere sundhedssystem, uden vækst. På den anden side medfører fortsat BNP-vækst overudnyttelse og udpining af naturressourcerne, hvilket underminerer mulighederne for fremtidig vækst. Hvis vi fremover vil opretholde høj levestandard, vores uddannelsesniveau, mobilitet og sundhed, må vi udvikle nye måder at producere og forbruge på, samt redefinere, hvad vi mener med fremskridt og hvordan vi måler det.

Der er bred enighed om, at BNP ikke er et godt mål for fremskridt, idet f.eks. jordskælv, trafikulykker, regnskovsfældning og afbrænding af fossile brændsler tæller positivt i BNP-regnskabet. Der er da også bestræbelser i adskillige lande på at udvikle målemetoder, som bedre afspejler menneskelig velbefindende og bæredygtig udvikling frem for blot materiel produktion og forbrug. Men i Danmark er vi ikke kommet langt med denne diskussion. Derfor er der god grund til at lære af udlandet. Stieglitz-kommissionen kortlagde i 2009 på vegne af den franske regering ”begrænsningerne ved og alternativerne til BNP”.  Den britiske bæredygtighedskommission udgav ligeledes i 2009 rapporten ”Velstand uden vækst – Overgangen til en bæredygtig økonomi”. OECD, som ellers har set snævert på BNP de seneste 50 år, er nu ved at åbne op og har i år lanceret Better Life Index, som et mål for livskvalitet og lykke i de 34 medlemslande.

Ny vækstvision

Endelig har FN nedsat Det Globale Bæredygtighedspanel, med bl.a. Connie Hedegaard som medlem. Dette skal inden det såkaldte Rio+20 Verdenstopmøde i Rio de Janeiro i juni 2012 formulere en “ny vision for bæredygtig vækst og velstand, sammen med mekanismer til at opnå og måle det”.  Forventningen er at ”grøn vækst” vil blive fremhævet som en vigtig del af løsningen.

OECD har i år lanceret en ”Grøn vækst strategi”. Også Danmark er med på grøn vækst bølgen – selv om ordet blev noget misbrugt i den tidligere regerings strategi for vækst i landbruget. D. 11.-12. oktober blev i samarbejde mellem bl.a. den sydkoreanske og danske regering afholdt Global Green Growth Forum i København. I Danmark er grøn vækst blevet et buzzword som omfavnes bredt på tværs af partierne, og de samme tendenser ses verden rundt. Den foreløbige kulmination på den store grøn-vækst-hype kom i juni, da Sydkoreas Præsident Lee Myung-Bak konstaterede, at ”grøn vækst er blevet en kerneværdi og et nøgle mål verden over”.

Men midt i besyngelsen af grøn vækst skal vi bevare jordforbindelsen. Det kræver at skåltalerne følges op af handling. Vi skal f.eks. lave omfattende grønne skatteomlægninger, så vi gør det billigere at bruge arbejdskraft og dyrere at forurene og bruge fossil energi. Det betyder i sig selv, at vi vægter nogle andre værdier. Det bliver billigere at gå i teatret, men dyrere at flyve og køre i bil. Det bliver billigere at gå ud og spise sund kvalitetsmad og dyrere at spise en overdimensioneret bøf, der bare er klasket på en pande. Hvis grøn vækst skal være en kerneværdi, må vi definere hvilke værdier begrebet skal referere til, og hvis grøn vækst skal være en nøglemålsætning må vi beslutte, hvordan vi måler om vi gør fremskridt.

Grønne veje til vækst eller veje til grøn vækst?

Grøn vækst kan ses snævert som ny teknologi eller bredere som en omlægning af vores måde at leve på. I den snævre forståelse dækker det når grønnere investeringer og innovation i bestemte sektorer, som f.eks. energi, landbrug og transport, udgør et grønt bidrag til den samlede økonomiske vækst.  Denne type grøn vækst kan måles på øgede investeringer, eksportandele og sektorernes bidrag til det samlede BNP. Dette er et første skridt på vejen.

Men hvis vi udelukkende følger sådanne ’grønne veje til traditionel vækst’ vil de teknologisk frembragte effektivitetsforbedringer blive ædt op af øget forbrug. Vi glæder os over at have fået halveret TV-apparaters elforbrug, men samtidig har familien fået 3 fjernsyn i stedet for ét. Vi er stolte af at have optimeret udnyttelsen af svinefoder, men samtidig har vi fordoblet vores kødforbrug på 50 år. Det er altså ikke nok at se på teknologien. Vi er nødt til også at ændre på vores værdier og selve forbrugssamfundet?.

I disse år har ’grænser for vækst’ dagsordenen igen fået momentum. Men mange i miljøbevægelsen frygter, at en snæver grøn vækst dagsorden vil blive brugt til at fornægte konflikten mellem økonomisk vækst og dens naturlige grænser. Der er ikke meget perspektiv i en dogmatisk diskussion. Det giver ingen mening at være hverken for eller imod enhver form for vækst. At gå fra konventionel til økologisk jordbrug, medvirker alt andet lige til økonomisk vækst, da øko-jordbruget bruger mere arbejdskraft og frembringer højere værdi. Det samme gælder, når vi erstatter et gammelt kulværk med vindmøller og varmepumper. Det ér muligt at satse storstilet på grøn vækst, uden at fornægte konflikten mellem væksten og dens naturlige grænser. Det kræver at vi, foruden satsning på effektiviseringer og innovation i clean tech industrien, også omstiller hele samfundsøkonomien – hen imod en helt ny opfattelse af vækst, hvad enten man så kalder den kvalitativ vækst, økologisk vækst eller grøn vækst.

Fokus skal ikke være på vækst i traditionel BNP-forstand, men på bedre livskvalitet, bæredygtighed, lighed, meningsfyldt arbejde og medindflydelse på livsvilkår. Disse værdier kan netop opretholdes også i tider, hvor det ikke er muligt eller ønskeligt at opnå vækst i BNP.

Behov for et grønt kompas

Danmark har nu fået et grønnere folketingsflertal, og regeringsgrundlaget taler om ”omstilling til en grøn økonomi”. ”Kloden kan ikke bære presset på ressourcer og klima, hvis den nuværende retning fastholdes. Derfor står bæredygtighed, grøn økonomi og konkret indsats overfor stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer meget højt på regeringens dagsorden.”

Det vi måler påvirker det vi gør. Hvis grøn vækst skal være en central ny målsætning for Danmark, kan vi ikke blive ved med at evaluere vores succes vha. BNP. Hvis vi ikke kan måle og kontrollere bæredygtigheden af den grønne vækst, kommer den ikke udover skåltale-niveauet. Vi har brug for et ’grønt vækst kompas’ at styre efter i dansk politik. Det er derfor sød musik i ørene når regeringen vil undersøge ”hvordan bæredygtighedsmål kan integreres i den politiske beslutningsproces i Danmark”.

For at igangsætte denne debat vil Det Økologiske Råd hellige sin 20 års jubilæumskonference d. 11. november til dette spørgsmål – med talere fra bl.a. OECD, Frankrig, Storbritannien og Sydkorea, hvor der arbejdes med nye mål for fremskridt mod en grøn økonomi.

Af Christian Ege, Sekretariatschef, Det Økologiske Råd & Martin Risum Bøndergaard, Energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke EU-lande

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis