Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Styrk de grønne perspektiver i finansloven

Der er store muligheder for grønne job, hvis man kombinerer grøn efteruddannelse med at tage ledige ind som erstatning for de som er under uddannelse.

Regeringens forslag til finanslov prioriterer med god grund uddannelse og jobskabelse højt, men det er afgørende, at der bliver tale om flere grønne jobs, mener Det Økologiske Råd.

”Danmarks fremtid ligger i høj grad i grønne jobs, og regeringen bør udnytte muligheden for at kombinere jobskabelse med at styrke Danmarks position som udstillingsvindue for grønne løsninger. Det fremmer ikke alene beskæftigelsen, men også dansk eksport inden for miljøvenlig teknologi,” siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Han peger på, at der er et stort potentiale for at skabe arbejdspladser gennem energirenovering af både offentlige og private bygninger. Energiforliget fra marts er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men nu er det afgørende at få jobskabelse og uddannelse til at spille sammen på alle niveauer, så der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed til at gennemføre de nødvendige energirenoveringer.

Regeringen kan for eksempel bruge finansloven til at give den grønne jobskabelse et løft ved at fremme jobrotation på arbejdspladserne i byggebranchen, så ”de Kansasklædte” såvel som ingeniører og arkitekter kommer på efteruddannelse, mens ledige fylder hullerne ud efter dem.
Noget tilsvarende gælder for industrien og i andre erhverv og inden for drift og vedligehold af offentlige bygninger og etageboliger. Også her er der store potentialer for energibesparelser, som bl.a. kan hentes hjem ved at sikre, at de ansatte får de rette kvalifikationer.

”Vi er glade for, at regeringen fastholder niveauet for energiforskningen og afsætter en lånepulje på 1 mia. kr. til at sikre energistandarden på de nye supersygehuse. Derimod er det et tilbageskridt at fjerne den målrettede pulje på 500 mio. kr. årligt til energirenovering af boliger. Den skulle træde i kraft fra nytår, men finanslovsforslaget lægger op til at fjerne den. Puljen bør bevares – den er netop et fremskridt i forhold til den nuværende bolig-job ordning, som ikke er målrettet energirenovering” siger Christian Ege.

Kommuner og regioner kan allerede nu låne penge til energirenoveringer uden for lånerammen, men disse skal nødvendigvis gennemføres samtidig med tiltrængt generel renovering af bygninger. Dette skaber flaskehalse, bl.a. fordi den generelle renovering bremses af anlægsloftet.

”Hvis anlægsloftet ikke lempes, vil det spænde ben for mange nødvendige renoveringsprojekter i 2013.  Det problem må løses, både for at få gennemført renoveringerne og af hensyn til beskæftigelsen,” understreger Christian Ege.

Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Yderligere oplysninger: Christian Ege tlf. 28580698


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis