Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Sætter vi den rette pris på fremtiden?

penge Analyse fra Det Økologiske Råd og Concito påviser hvor vigtigt det er at få sænket diskonteringsrenten. Den høje rente er skyld i, at der tages alt for lidt hensyn til fremtidige generationer i beslutninger i dag om f.eks. energi- og klimainvesteringer.

Analysen:

I dag anvender vi i Danmark en høj diskonteringsrente, også kaldet kalkulationsrente. Resultatet af økonomiske beregninger påvirkes i høj grad af, hvilken rente – såkaldt diskontering - man anvender. Brug af diskontering kendes fra f.eks. vej- og broprojekter. Man søger at beregne, hvad der kan betale sig at udføre i dag, og hvad det bedre kan betale sig at vente med. Men det er meget problematisk at overføre samme metode til løsning af klimaproblemet, som skal vurderes over en meget længere årrække. Her drejer det sig om, hvorvidt vi skal forebygge i dag, eller det bedre kan betale sig at vente og betale for tilpasning til den globale opvarmning, eksempelvis ved at bygge diger rundt om lavtliggende områder eller at genopbygge efter kraftigere orkaner.  Klimaforandringer af denne art vil sandsynligvis optræde endnu stærkere om 50-100 år. Vælger man en høj rente på 5 eller 6%, vil udgifter, som falder om mange år - som følge af klimaforandringer - blive reduceret (kaldet tilbagediskonteret) til et langt mindre beløb.  Forebyggelse af klimaforandringer skal derimod betales allerede nu – det kan være i form af investeringer i vedvarende energi teknologier. Hvis man sammenligner forebyggelse nu, med afhjælpning af skaderne om mange år – ja, så vil anvendelsen af en høj rente automatisk favorisere, at man venter og betaler for at genoprette skaderne efterfølgende.

Regeringen har lovet at nedsætte diskonteringsrenten. – Det var en politik man gik til valg på, og det kom med i regeringsgrundlaget. Men på det seneste har det forlydt, at man slet ikke ønsker en sådan sænkning – eller også en ganske lille sænkning.

 

Figur: Tilbagediskontering på 1 og 6% over 100 år. Dette regneeksempel viser skader som følge af klimaforandringer på 100 mia. kr i år 2109. Disse tilbagediskonteres til 2009 med en rente på henholdsvis 1 og 6% (som var den danske rente i 2009). Dette gav i nutidskroner henholdsvis 0,21 og 37 mia kr.

 

Hvorfor er rentens størrelse vigtig?

Diskonteringsrenten udtrykker hvor højt vi vægter vores efterkommeres livsvilkår sammenholdt med vores egne. Jo højere rente, jo lavere vægter vi efterkommernes levevilkår. Derfor er det paradoksalt, at Danmark, som bryster sig  med ambitionerne for grøn omstilling, har en højere rente end de lande vi plejer at sammenligne os med. Danmarks er 5%, mens Sverige og Norge har 3,5-4%,Tyskland 3% og Storbritannien og Frankrig har faldende rente, der starter på henholdsvis 3,5% og 4% og slutter på 1% og 2%. 

Og rentens størrelse har stor praktisk betydning. Mange projekter, hvor brug af naturgasfyr til opvarmning skulle erstattes af fjernvarme, afvises for man regner med en høj rente og dermed når frem til at de ikke er samfundsøkonomisk rentable. Også vindkraftprojekter kan falde, fordi man regner med en høj rente.

På det helt overordnede plan kan man i forhold drivhusgasudledningen argumentere for en meget lav diskonteringsrente. Eller man kan vælge helt at se bort fra denne type beregninger, når der er en væsentlig risiko for, at de fremtidige konsekvenser er så store, at sådanne beregninger ret beset ikke giver mening. Det er den britiske klimaøkonom Nicholas Sterns indgangsvinkel. På klima-, og miljøområdet risikerer vi - hvis vi udskyder en løsning - helt uoverskuelige konsekvenser for vores efterkommere. Forskerne peger på, at der er risiko for såkaldte  ”tipping points”, hvor fremtidige klimapåvirkninger vil udvikle sig langt hurtigere og mere alvorligt end tidligere, og det vil da være for sent at stoppe drivhusgasudledningerne. Eksempelvis peges der på  risikoen for frigivelse af store mængder metan og CO2 fra den arktiske tundra.

Når det gælder konkrete projekter er det vigtigt med en diskonteringsrente, der afspejler den relevante tidshorisont, og den relevante afvejning af fremtidige udgifter og indtægter. Ellers vil der ske en uhensigtsmæssig forvridning, hvor man undervurderer de langsigtede effekter.

 

Finansministeriet bør ændre sin vejledning

Kalkulationsrenten indgår i Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomisk projektvurdering. Ved hjælp af renten omregnes fremtidens udgifter og besparelser til ”nutidskroner”. I dag er problemet både, at renten er så høj som 5% og at man i de faktiske beregninger kun regner på anlæggenes fysiske levetid. Det betyder, at man kun inddrager en periode på 20-30 år. Kun ved projekter som plantning af løvtræer og opførelse af bygninger (f.eks. lavenergibygninger) vil den fysiske levetid være længere – men det er ikke her brugen af samfundsøkonomiske beregninger er mest fremtrædende. De positive og negative konsekvenser af anlæg/investeringer kan imidlertid række langt udover den fysiske levetid. Desuden har CO2 en levetid i atmosfæren på flere hundrede år.  Derfor bør sparede klimaomkostninger i hele denne periode regnes med på gevinstsiden ved klimainvesteringer.

Praksis for  at gennemføre samfundsøkonomiske beregninger bør ændres, så indtægter og sparede omkostninger som følge af miljø- og klimainvesteringer medregnes, også selv om de først vil optræde om mange år. En sænkning af diskonteringsrenten vil have stor indflydelse på den slags regnestykker, se figuren. En sænkning til en rente på 3% - som de nuværende regeringspartier foreslog i 2011 - vil være et fremskridt. Men ikke tilstrækkeligt. Indtægter og sparede omkostninger om f.eks. 100 år ville stadig vægte meget lidt set i forhold til investeringer, som skal foretages inden for de allernærmeste år – og effekter efter 200 år vil med denne sats blive undervurderet. I UK og Frankrig har man  indført en diskonteringsrente, der aftager over tid. I UK starter renten som sagt på 3,5% og falder gradvist til 1% - men det sker over en meget lang tidsperiode på 300 år.

 

Sådan kunne det løses

For at tage højde for de langsigtede skadesomkostninger og gevinster kan man

  1. Inddrage en langt længere tidsperiode – hvilken må afhænge af projektets/investeringens karakter. Men f.eks. for klimarelaterede projekter må det dreje sig om flere hundrede år
  2. Anvende en lavere diskonteringsrente – den kan eksempelvis starte på 3%, men aftage over tid. Aftrapningen skal dog ske hurtigere end i UK, så man f.eks. efter 40 år kommer ned på ca. 2% og efter 100 år på ca. 1%
  3. Og huske Sterns pointe om, at de der kan være så store negative konsekvenser på den lange bane af nutidige drivhusgasudledninger, at spørgsmålet om handling i dag ikke kan reduceres til et simpelt spørgsmål om

 

Christian Ege, Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Michael Appel, Klimaøkonomisk chef, Concito


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis