"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Grønne afgifter er stadig et godt instrument

penge Information bragte d. 13.11. en artikel under overskriften ”Grønne afgifter spænder ben for grøn omstilling”. Men grønne afgifter virker faktisk. Svaret bringes i forkortet form i Information.

Grønne afgifter er stadig et godt instrument

Information bragte d. 13.11. interviews med bl.a. Enhedslisten og Concito under overskriften ”Grønne afgifter spænder ben for grøn omstilling”. Der er ingen tvivl om at det er en god idé at kigge de grønne afgifter efter i sømmene, om de virker efter hensigten. Men målet om at statskassen skal ”gøres uafhængig af de grønne afgifter” virker besynderligt. Hvis indtægterne fra grønne afgifter ikke må finansiere velfærd, bliver man nødt til at sætte indkomstskatterne, eller momsen, op – eller skære drastisk i velfærden. Men det vil være den helt forkerte vej at gå.

På den anden side er det ganske rigtigt et stort problem, når de økonomiske ministerier i nogle tilfælde modarbejder energibesparelser, fordi staten derved mister provenu. Men regeringens politik er at vi skal være fri for fossile brændsler i 2050. Derfor er der også i de kommende 37 år behov for, at energi skal koste, så vi alle sammen tænker på at spare på den. Hvor mange ville købe lavenergipærer og –køleskabe, hvis strømmen kun kostede det halve af i dag? Men er det så ikke forkert, at der er en elafgift på al el, når kun halvdelen er lavet på fossile brændsler? Nej, for det første produceres en stor del af strømmen på basis af biomasse, som heller ikke altid er bæredygtig, og som er en begrænset ressource. For det andet kan vi jo ikke bare opføre et uendeligt antal vindmøller og solceller. Når vi bygger et givent antal, opnår vi den største andel af elproduktionen, der baseres på sol og vind, jo lavere det samlede elforbrug er. Det nytter altså ikke at sige, at fordi jeg som individ får min strøm fra en solcelle, kan jeg bare bruge løs.

Det er også korrekt, at grønne afgifter kan have social slagside, men det kan man kompensere, som man f.eks. gjorde i 90’erne ved de grønne skatteomlægninger. Her hævede man overførselsindkomster og sænkede skatten for de lavtlønnede, så de blev kompenseret for højere grønne afgifter.

Men hvordan undgår vi så at de økonomiske ministerier modarbejder miljø- og klimatiltag, der truer med at sænke provenuet fra grønne afgifter? Vi skal acceptere, at provenuet på nogle afgifter går ned, når vi bliver bedre til at spare. Til gengæld er der stadig en række aktiviteter, som slet ikke betaler for deres faktiske omkostninger for samfundet. Det gælder f.eks. lastbilkørsel, som kun betaler for en fjerdedel af de udgifter, som den påfører samfundet.

Og ser vi på beskatning af personbilerne – der står i regeringsgrundlaget, at den vil lave en provenuneutral omlægning af bilbeskatningen, der skal fremme biler, der kører langt på literen. Hvis man gør som i 2007, hvor man omlagde registreringsafgiften isoleret og fremmede de små dieselbiler – ja, så mistede man provenu, bl.a. fordi der blev brugt mindre benzin og diesel. Og fordi man lavede et statisk system, hvor man fremmer f.eks. benzinbiler, som kører mere end 16 km/l. Men dette er i dag en ganske dårlig benzinøkonomi, så i dag støtter man langt de fleste biler med lavere afgifter – undtagen de allerværste benzinslugere.

I stedet skal man lave et dynamisk system, som hele tiden fremmer de bedste. Og hvis man ønsker provenuneutralitet, så skal det være for den samlede beskatning, som knytter sig til biler, også benzin og diesel.

Christian Ege, sekretariatsleder
Det Økologiske Råd

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference: Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17