Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Vismænds miljø-anbefalinger ude af trit med virkelighed

iStock 000011018931Small De økonomiske vismænd anbefaler at stoppe både udbygning af vedvarende energi og genanvendelse af affald. Men de bygger på alt for snævre økonomiske betragtninger og på en illusion om, at EU har et velfungerende CO2-kvotesystem.

Pressemeddelelse:

København den 26.2.2014

Vismændenes miljø-anbefalinger ude af trit med virkeligheden

De økonomiske vismænd anbefaler at stoppe både udbygning af vedvarende energi og genanvendelse af affald. Men de bygger på alt for snævre økonomiske betragtninger og på en illusion om, at EU har et velfungerende CO2-kvotesystem, mener Forbrugerrådet Tænks repræsentant i Det Miljøøkonomiske Råd.

De økonomiske vismænd udsender i dag udkastet til deres årlige rapport til det såkaldte Miljøøkonomiske Råd. Vismændene anbefaler her bl.a. at stoppe udbygningen af vedvarende energi i Danmark og dermed i praksis opsige det brede energiforlig fra 2012. Det begrundes med, at EU's reduktionsmål for klimagasser alligevel sikres via EU's CO2-kvotesystem, og at en dansk ”overopfyldelse” blot vil medføre, at andre lande vil gøre mindre.

”Vismændene opretholder en illusion om, at vi blot kan ligge på ryggen i tillid til at EU's CO2-kvotesystem løser alle klimaproblemer. Men i realiteten er kvotesystemet brudt sammen og løser i øjeblikket ikke noget som helst,” siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænks repræsentant i Det Miljøøkonomiske Råd. Han er overordentlig skeptisk over for vismændenes udspil.

”Hvis man fulgte vismændenes anbefalinger, ville vi miste vores førerposition inden for bæredygtige energiteknologier, og vi ville miste rigtig mange arbejdspladser inden for sektoren,” siger Christian Ege.

Tilsvarende anbefaler vismændene at droppe hovedparten af regeringens ressourcestrategi med øget sortering og genanvendelse af affald – og i stedet blot fortsætte med at brænde affaldet usorteret. Det begrundes med, at der ingen miljøproblemer er ved fortsat afbrænding af hovedparten af affaldet – papir, plast, madaffald m.v. – og at man blot skal vælge den billigste løsning. I beregningerne, der leder frem til den konklusion, tager vismændene udgangspunkt i, at man skal belaste sortering og genanvendelse ved at sætte en pris på den tid, som borgerne bruger på at sortere deres affald. Den anslås til 5 minutter pr. uge, men dette giver et så stort beløb, at det gør sortering og genanvendelse urentabel for samfundet. Desuden vil vismændene se bort fra de miljøproblemer, som opstår uden for Danmarks grænser ved fortsat at importere nye ressourcer og brænde dem af, så de ikke kan genanvendes.

”Det giver ingen mening, når vismændene anskuer miljøet, som om Danmark lå i en boble, hvor vi bare kan vælge at se bort fra, hvordan vi påvirker resten af kloden,” siger Christian Ege.

”Og når vismændene sætter en pris på de minutter, som borgerne skal bruge på at sortere deres affald i forskellige spande og afviser affaldssortering som værende for dyr på dét grundlag, så svarer det til, at man afviser sygdomsforebyggelse med henvisning til, hvor megen tid, vi alle sammen bruger på at vaske hænder. Når en fornuftig handling bliver rutine, opfatter vi det ikke som en byrde, som vi skal kompenseres for,” fastslår Christian Ege.

Yderligere oplysninger:
Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd og repræsentant for Forbrugerrådet Tænk i Det Miljøøkonomiske Råd. Mobil: 28 58 06 98. 

Download pressemeddelelse >>

---------

Bilag:

Kommentarer til Det Miljøøkonomiske Råds rapport

Støtte til vedvarende energi

Kvotemarkedet sikrer ikke VE-investeringer

De økonomiske vismænd anerkender det politiske mål om at Danmark i 2050 skal være fossilfri, men respekterer ikke mål og virkemidler frem mod 2020 i det brede energiforlig fra 2012. Vismændene mener, at en høj CO2-kvotepris vil sikre, at vi når målet og opfordrer til at VE-støtten stoppes. Men de ser bort fra, at kvotemarkedet reelt ikke leverer et tilstrækkeligt prissignal til at fremme hverken VE-investeringer eller energibesparelser – og heller ikke ser ud til at gøre det i de kommende år. Der er opstået et kvoteoverskud på ca. 2 mia. kvoter, som kun delvist – og kun midlertidigt – løses ved backloading-vedtagelsen. Overskuddet kan ifølge Kommissionen vokse til mere end 2,6 mia. kvoter i 2020. Det store kvoteoverskud medfører en lav kvotepris og dermed lavt incitament til at investere i klimavenlige teknologier. Derimod har VE-mål og -støtte haft stor reel effekt på tværs af EU-landene.

Intet billigt alternativ til VE-støtte

Rapporten antager implicit, at der findes et billigt alternativ til vedvarende energi, som ”markedet” vil investere i, hvis man fjerner VE-støtten og dropper en aktiv energipolitik. En fodnote antyder, at man anser nybyggede moderne kulkraftværker som alternativ til vindudbygning. Men heller ikke disse kan tilbagebetales uden støtte ved den nuværende markedspris omkring 25-30 øre/kWh. Danmark vil få store problemer med forsyningssikkerheden, hvis man fjerner det investeringsincitament, som VE-støtten udgør og dermed henvises til at levetidsforlænge forældede kraftværker.

Stop for VE-støtte vil skade vækst og beskæftigelse

Vismændene tegner et billede af, at vi i Danmark går enegang ved at give tilskud til VE, men fakta er, at det gør langt de fleste EU-lande. Danmark har tværtimod været bedst til at nedbringe vindenergiens produktionsomkostninger1 og reducere støtten løbende i takt med teknologiudviklingen.

Vismændene foreslår, at Danmark omgående standser udbygningen med vindmøller frem til 2020 - for at begrænse el-forbrugernes PSO-omkostninger med 10 øre/kWh. Det skulle øge beskæftigelsen med ca. 5.000 personer årligt over en 2-3 årig periode. Men et stop for vindmølleudbygning vil koste langt flere arbejdspladser. Vindmølleindustrien forventer, at alene havvindmølleudbygningen med Horn Rev III og Kriegers Flak, samt de 450 MW kystnære parker vil skabe mere end 25.000 arbejdspladser i årene 2015-20202.Vismændene bemærker i en fodnote, at de ikke har taget højde for de tabte arbejdspladser ved opførsel af VE-anlæg, idet disse vil blive erstattet af investeringer i f.eks. et kulkraftværk. Udover det klimamæssige tilbageskridt herved, er det tvivlsomt om det ville ske, da kulkraftværker som nævnt heller ikke kan opføres uden tilskud.

Vismændene antager, at VE-teknologi udvikles af sig selv, så Danmark blot kan vente med havvindudbygning til den er blevet billigere. Men udviklingen kræver satsning og investeringer over en årrække, og investeringer i forskning og udvikling og sidenhen i produktionskapacitet kræver stabile og langsigtede rammevilkår.

Lovgiv ikke med tilbagevirkende kraft

Vismændene foreslår at stoppe al VE-støtte til el-produktion fremadrettet, men at allerede opstillede vindmøller fortsat vil modtage det aftalte tilskud. Derimod vil de med tilbagevirkende kraft fjerne støtten fra biogas, solceller og biomasse, og de indregner endda fuld effekt heraf i hele 2014. Desuden fjerner de i deres beregninger støtten til allerede opstillet landvind, selvom de skriver det modsatte i scenariebeskrivelsen3. Udover denne modstrid bryder det med en god dansk tradition for ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft.

Konkurrenceudsatte virksomheder bør hjælpes målrettet

De stigende PSO-omkostninger kan give reelle problemer i en afgrænset del af dansk erhvervsliv, som kun udgør få procent af den samlede værdiskabelse – nemlig hos de virksomheder, som har et stort energiforbrug og samtidig er stærkt underlagt international konkurrence. Disse virksomheders udfordringer må løses ved, at eventuelle lempelser målrettes mod dem - frem for at gennemføre generelle tiltag, så som stop for VE-støtten, der vil have langt større skadelige effekter for dansk erhvervsliv, energipolitik og samfundsøkonomi som helhed. Samtidig skal man huske at PSO stiger, fordi grundprisen på el falder. Med den eksisterende elpris vil et prisfald på 2 øre/kWh medføre at PSO-betalingen øges med omkring 1 øre/kWh. Samlet set får virksomheder altså lavere el- omkostninger i perioder med faldende elpris, selvom PSO-delen af elregningen øges.

Ressourcestrategien

Kapitlet bygger på en antagelse af at det eneste miljøproblem, som kan knytte sig til affaldsdannelse og –behandling er farlige kemiske stoffer. Alle andre forhold afgrænser rapporten sig fra. Den antager, at markedet selv kan regulere udtømning af ressourcer, idet prisstigninger på de pågældende ressourcer automatisk vil føre til at de kendte udvindelige reserver vokser samt vil fremprovokere nye teknologier. Den vælger at se bort fra miljø- og klimaeffekter knyttet til produktion af råvarer uden for Danmark og fra energi- og vandforbrug ved fremstilling af f.eks. papir og plast. Den tager heller ikke med i betragtning at der er behov for at behandle en meget større del af gyllen i biogasanlæg, og at dette kun kan lade sig gøre, hvis der fremskaffes mere fast organisk materiale, som kan tilsættes gyllen – materiale som bl.a. kan komme fra organisk affald fra husholdninger og handel&service.

Disse mange afgrænsninger og udeladelser fører rapporten frem til, at det eneste område hvor det er berettiget at fremme øget genanvendelse er elektronik og batterier. Og selv her konkluderes at det er ”ikke oplagt at en stor del af elektronikaffaldet skal genanvendes”. Man antager, at når elektronikaffaldet ikke genanvendes, deponeres det under forsvarlige forhold, så man evt. senere kan vælge at udvinde råstoffer af det. Her ser man bort fra, at en del i dag sendes til ulande til en uautoriseret behandling – afbrænding på lossepladser, hvor enkelte metaller udvindes, men hvor miljø- og sundhedsforholdene er helt uantagelige. Rapporten konkluderer dog, at der er behov for øgede foranstaltninger for elektronikaffald.

For alle andre affaldsfraktioner er det ifølge rapporten alene et spørgsmål om at bruge den billigste form for affaldsbehandling. Man skriver direkte (s. 53 nederst) at når der ikke indgår farlige stoffer, er der ingen miljømæssige argumenter for øget genanvendelse. Og når man ikke medregner ovennævnte miljø- og ressourceforhold, bliver forbrænding det billigste. F.eks. for aluminium vælger man at se bort fra det meget store energiforbrug ved fremstilling – med den begrundelse at denne foregår uden for Danmark. Men da Danmarks miljø jo er påvirket af globale forhold, gør denne afgrænsning konklusionen helt uinteressant. Det samme gælder for papir – der er et stort energi- og vandforbrug ved papirproduktion, men den foregår ikke i Danmark. Dette får vismændene til at konkludere, at der ingen miljømæssige grunde er til at øge genanvendelsen af husholdningsaffald – de kunne med samme logik have gået videre og foreslået afskaffelse af alt eksisterende genanvendelse af f.eks. papir og pap.

Dernæst angriber rapporten den samfundsøkonomiske beregning, som ligger til grund for Miljøministeriets ressourcestrategi. Vismændene mener, at scenarierne med kildesortering skal belastes med en værdisætning af det tidsforbrug, som husholdningerne har – anslået til 5 minutter pr. uge, som her omregnes til en omkostning på ikke mindre end 520 kr/t affald. Men det forudsætter, at borgerne opfatter disse fem minutter som tvang, som de skal kompenseres for. Hvis borgerne i stedet anser det som naturligt at tage hånd om deres affald, giver det ikke mening at sætte en pris på disse fem minutter om ugen. Hvis man lavede en samfundsøkonomisk beregning af det forebyggende sundhedsarbejde, ville man næppe belaste det med en værdisætning af den tid befolkningen bruger på at vaske hænder.

Dernæst fjerner vismændene de miljøgevinster som opstår uden for Danmarks grænser fra regnestykket. Hermed opnår man, at det er langt dyrere at kildesortere mhp. genanvendelse - end at forbrænde usorteret affald. Det er meget svært at se hvad man skal bruge den slags beregninger til. Endelig kritiserer man, at Miljøministeriet opererer med 14-dages afhentning i scenarier med kildesortering, men ugeafhentning ved usorteret indsamling til forbrænding. Her er måske en pointe, men man ser bort fra, at 14-dages afhentning er en serviceforringelse, som borgerne måske ikke vil acceptere som en ren spareforanstaltning. Men det kan være at borgerne vil acceptere det som et vilkår for at man kan forbedre miljøet.

Vismændene er (som sædvanlig) modstandere af støtte til miljøteknologi og mener, at man blot kan deponere affald og gemme det til genanvendelses-teknologi en dag er blevet billigere – af sig selv. Her ser de bort fra, at hvis affald skal deponeres skal det også kildesorteres, så alt organisk sorteres

fra – ellers giver det metan-dannelse til skade for klimaet. Endelig ser rapporten bort fra, at Danmark skal opfylde EU-krav om øget genanvendelse, hvilket ikke ville ske hvis man fulgte rapportens anbefalinger.

Kollektiv trafik

Der er på flere måder tale om en ganske kvalificeret og interessant analyse. Rapporten fremhæver fordelene ved kørselsafgifter og peger på behovet for sammenhængende analyser, både for trafikinvesteringer og sammenhængen i den kollektive trafik i relation til udbygning af bus og tog. Dette støtter vi. Den miljøøkonomiske vurdering af kollektiv trafik er dog i store dele af rapporten meget teoretisk og tager bl.a. ikke hensyn til de langsigtede effekter af at ændre transportmønstre, ligesom den ikke fanger, at øget kørsel i sig selv gør den kollektive trafik mere attraktiv. Der er også mange steder set bort fra det sociale element i den kollektive trafik.

Rapporten anbefaler brug af kørselsafgifter - i forhold til at få flere skal bruge den kollektive trafik af hensyn til eksternaliteterne. Men disse kan ikke, som de opgøres i dag, fange alle effekter af biltrafikken. Derfor er det vigtigt også at have nogle politiske mål for, hvor samfundet vil hen med transporten. DMØR burde i højere grad analysere, hvordan samfundet mest omkostningseffektivt når de mål, som Folketinget har opstillet for brug af kollektiv trafik - at den kollektive trafik skal løfte det meste af den fremtidige vækst i trafikken.

Flere rejsende med kollektiv trafik gøre det økonomisk rationelt at udvide driften ved flere afgange – det vil (i samspil med kørselsafgifter) få flere personer til at vælge den kollektive trafik, og dermed mindske omkostningerne. Det er et eksempel på, at de simple økonomiske modeller ikke kan fange de dynamiske effekter, der også bør tages med.

Forbedringer af cykel-forhold og af den kollektive trafik - i form af udvidet kapacitet og hermed øget frekvens – er en forudsætning for indførelse af kørselsafgifter. Det vil kræve investeringer på forhånd som først økonomisk kan dækkes af billetindtægter efterfølgende – dvs. der kræves øgede tilskud til kollektiv trafik i en periode forud for indførelse af kørselsafgifter.

Samlet strategi for investeringer i hele transportsektoren

DMØR anbefaler, at der gennemføres en samlet strategi for investeringer i hele transportsektoren baseret på Landstrafikmodellen. Det er grundlæggende en god ide. Men det kræver, at der tages hensyn til alle effekter. Rapporten nævner selv de sociale hensyn og optionsværdien for den kollektive trafik, som ikke indgår i de samfundsøkonomiske vurderinger i Transportministeriets vejledning. Desuden er det vanskeligt at tage hensyn til de dynamiske effekter. Tidligere analyser viser, at skal trængslen i Hovedstadsområdet fjernes helt kræver det en vejudbygning, der er urealistisk økonomisk, fysisk og socialt (f.eks. 16 spor på Ring 3). Samtidig med at en ændring af transportmønstre er en langsigtet proces, hvor borgernes marginalnytte ændres over tid pga ændrede betingelser (marginalanalyser har kun værdi ved marginale ændringer under stabile betingelser).

Mål for passagervækst

DMØR anbefaler, at der gennemføres en samlet strategi for busområdet ift. hvor passagervæksten skal realiseres. Vi støtter, at aktørerne skal arbejde sammen om at sikre et bedre produkt til

kunderne, der hænger økonomisk sammen. Derfor bør gennemføres en fælles analyse af, hvordan der bedst sikres passagervækst i busser og tog – samlet set.

DMØR anbefaler, at tilskuddet i Hovedstadsområdet på ydertidspunkter øges, hvilket vi støtter. Derimod vurderer DMØR, at tilskuddet har en passende størrelse i myldretiden. Omkostningerne ved at sikre flere passagerer udenfor myldretiden er ofte meget lav, da der er kapacitet i det eksisterende materiel. Øget tilskud bør bruges til at øge frekvensen, da lavere priser i sig selv kun overflytter få bilrejsende. Vi er derimod ikke enige i, at man generelt kan konkludere, at omkostningerne ved at sikre flere passagerer i myldretiden kræver kapacitetsudvidelser. Det vil afhænge meget af transportmidler og ruter. En af de væsentlige effekter af udvidet kapacitet er, at frekvensen øges, dvs. at servicenivauet stiger, hvilket i sig selv kan tiltrække flere passagerer.

Den anvendte model til vurdering af det optimale tilskud forekommer relativt primitiv, bl.a. tages ikke hensyn til, at tilskuddet varierer kraftigt mellem forskellige typer transportmidler og ruter – derfor burde denne del af analysen forsynes med nogle flere forbehold.

DMØRs strategi for udlicitering af tog forekommer ikke velargumenteret. Det hævdes, at jernbanedriften bliver en milliard billigere om året blot man udliciterer noget mere. Men hvis der skal hentes en milliard er det først og fremmest ved at gøre DSB mere effektiv. Hvordan det skal ske er ikke klart. Og man ser slet ikke på de reelle erfaringer fra de gennemførte udliciteringer. Der har været tre, og de to er gået galt. Kun det andet udbud i Midt- og Vestjylland, hvor man kunne bygge videre på de eksisterende erfaringer, gik godt. Efter første udbud måtte man indgå en tillægskontrakt på 80 millioner, fordi udbuddet var upræcist ift. køreplanen. I Øresundstog- udbuddet var køreplansoplægget ubrugeligt, og de ekstra tog som man var nødt til at købe må regnes med som en transaktionsomkostning ved det konkrete udbud. Rapporten bruger det derimod som et argument for at det er svært at fastslå den konkrete besparelse (s. 252 nederst). Vi har ikke det kvalificerede beredskab til at lave udbud af jernbanetrafik, fordi den ekspertise der kan lave køreplaner sidder i DSB og ikke i Transportministeriet. Vi har ikke brug for mere kostbar erfaringsopbygning i ministeriet, vi har brug for kvalificeret styring af DSB.

Det antydes at opsplitningen mellem infrastruktur og operatør ikke er helt smart, hvilket støttes af erfaringer fra bl.a. Schweiz og Japan. Opsplitningen er fastlagt af EUs jernbanedirektiv, men DMØR mener Danmark er gået længere i fortolkningen end den regnskabsmæssige adskillelse. Det antydes at vi kunne opnå nogle fordele ved at slække på dette. Vi kan kun anbefale, at man arbejder videre med dette. Skilsmissen mellem DSB og Banestyrelsen har givet en mindre effektiv jernbane. En opblødning her kunne kombineres med at visse baner uden for hovedbanen overgik til regionalt regi, jf. udviklingen i Nordjylland, evt. sådan at udbuddet også foregik regionalt.

Christian Ege, Det Økologiske Råd Repræsentant for Forbrugerrådet Tænk 

------

Fodnoter:

1 IEA Task 26 - Cost of Wind Energy

2 AE-rådets rapport om kystnære projekter: 450 MW kystnære havmølleparker forventes at give ca. 8.000 job over en 5-6 årig etableringsperiode. Bruges samme fordelingsnøgle som for de kystnære parker vil energiaftalens i alt 1500 MW havvind skabe mere end 25.000 arbejdspladser, som er lavt sat, da der medgår lidt mere arbejdskraft til storskala parker end til de mindre kystnære.

3 S. 29, 30 og 33 i ”Ej tilskud”-scenaries anføres, at eksisterende vindmøller fastholder deres støtte i aftaleperioden, men af Figur I.3 såvel som af bilag A i baggrundsnotatet ”Opdaterede forudsætninger til M14” fremgår det at PSO- betalingen til landvind er sat til 0 fra 2015 og frem.

Download kommentarer >>


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis