"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Op- og nedture for grønne afgifter

Grønne afgifter har fungeret uden at skade Danmarks konkurrenceevne. Det er dokumenteret i adskillige undersøgelser. Derfor er det trist, at regering og folketing har valgt at reducere energiafgifterne til et minimum for erhvervslivet.

Danmark har en lang tradition med grønne afgifter. Vi var et af de første lande i Euro-pa, der indførte en CO2- afgift, og hurtigt placerede Danmark sig som det land i Europa, der opkrævede relativt flest skattekroner via grønne afgifter – for at give borger og virksom-heder en klar tilskyndelse til at spare på ressourcerne og skåne klima og miljø. Den udvikling har givet positive resulta-ter. Danmark er et af de lande i verden, der f.eks. bruger energien mest effektivt. Fra starten blev de grønne afgifter ind-ført sammen med kompenserende skat-telettelser. Virksomhederne fik desuden mulighed for at få refunderet hele energi-afgiften, og de energitunge virksomheder kunne også få en stor del af CO2-afgiften retur. Det skete, for at de grønne afgif- ter ikke skulle påvirke virksomhedernes konkurrence negativt. Der var således fra starten tale om en gennemtænkt grøn skattereform.

Enighed om store afgiftsstigninger i 2009
I 2009 fik den daværende VK-regering vedtaget en række afgiftsstigninger både for boligkunder og erhvervskunder. Afgiftsstigningerne skulle indføres over 10 år, så alle havde god tid til at tilpasse sig. Til gengæld blev skatterne på lønindtæg-ter – altså arbejde – sat ned. Skattenedsæt-telser på arbejde var en borgerlig mærke-sag! Men resultatet var en grøn skattere-form, hvor en større del af skatteprove-nuet opkræves via grønne afgifter med en gavnlig effekt på miljø, sundhed og ener-giforbrug, samtidigt med, at beskatningen af arbejde lettes. Da erhvervslivet fik lettet skattebyrden på andre områder, var Dansk Industri rimeligt positive. Men siden tog finanskrisen til, og der blev indgået et energiforlig, som bl.a. fik elprisen til at stige. Det gav piben en an-den lyd. Der kom store diskussioner om konkurrenceevnen. Og mens skatten på arbejde blev lettet, var det kun en meget lille del af de modsvarende afgiftsstignin-ger, der nåede at blive til virkelighed.

De grønne afgifters nedtur i 2013
I 2013 besluttede den socialdemokra-tisk ledede regering, at de grønne afgifter skulle sættes betydeligt ned – ikke for boligkunderne – men for erhvervslivet. Det var afgifterne på den såkaldte proces-energi, der blev nedsat drastisk. I praksis betyder det, at afgifterne nedsættes på al energi, der bruges til industrielle pro-cesser, og på stort set hele elforbruget i hele erhvervslivet, også i forretninger og servicevirksomheder. Kun energiforbrug til opvarmning er undtaget. Det var ikke kun de afgiftsstigninger, som blev besluttet i 2009, der blev rullet tilbage. Nedsættelserne gik langt videre. Hvor Danmark hidtil havde været kendt for at opkræve flere grønne afgifter end andre lande i Europa, blev energiafgif-terne på den såkaldte procesenergi nedsat til et minimum – til EU’s minimum. CO2 afgiften på el var i forvejen blevet fjernet. Også sukker og fedtafgiften blev afskaffet ved samme lejlighed.

Hvorfor er det et problem
Med den drastiske afgiftsnedsættelse har virksomhederne ikke længere samme tilskyndelse til at spare på energien og bruge den effektivt, når vi taler lys, kon-torautomatik, kølemontre og industrielle processer. Det er et problem for miljø, klima og planerne om at gøre Danmark mere uafhængig af fossile brændstoffer. Dertil kommer, at billig sodavand nu er strømmet ind på supermarkedernes hylder – til skade for sundheden, ikke mindst blandt børn. Kun afgifterne på energi til opvarm-ning af erhvervslivets bygninger er opret-holdt på det hidtidige niveau.

Var afgifterne et problem i konkurrencen
Når man ser på erhverv og industri som helhed, har de grønne afgifter ikke svækket konkurrenceevnen. De særligt energitunge virksomheder har fra starten haft særlige vilkår, og erhvervene som helhed er blevet tilgodeset med andre, kompenserende skattelettelser, hver gang afgifterne steg. Det betyder, at det samle- de skattetryk er forblevet uændret, netop af hensyn til konkurrenceevnen. Men nogle få virksomheder har væ-ret i klemme. Det skyldes f.eks., at de er energitunge, og derfor belastes mere af de grønne afgifter end gennemsnittet, eller at de på grund af en særlig virksomheds-struktur ikke får så meget glæde af de kompenserende skattelettelser. Proble-merne for disse relativt få virksomheder har skabt uro i medierne og den offentlige debat. Erhvervslivet var godt tilfredse med, at regeringen valgte at rulle brugen af grønne afgifter i erhvervslivet tilbage til nulpunktet med et par pennestrøg. Men for miljøet ville det have været langt bedre, hvis regeringen havde valgt at løse pro-blemerne for de få virksomheder, der var kommet i klemme. Og så række erhvervsli-vet en hjælpende hånd på anden vis.

Hvad med konkurrenceevnen
Men skyldtes udviklingen ikke, at den danske konkurrenceevne faktisk blev forringet pga. afgifterne? Det er rigtigt, at den danske konkurrenceevne er ble-vet svækket over de sidste 10-20 år. Det viser en række beregninger. Men hverken rapporterne fra Nationalbanken eller Det Økonomiske Råd peger på de grønne afgifter som årsagen til den svækkede konkurrenceevne. Det skyldes, at man som nævnt har etableret særlige vilkår for de energitunge virksomheder, og at der hver gang er givet kompenserende skat-telettelser til erhvervslivet som helhed. De centrale økonomiske rådgivere pe-ger i stedet på, at stigende lønninger og en relativ lav produktivitet er årsagen til den svækkede danske konkurrenceevne.

Hvorfor nedsatte man så afgifterne
Regeringen ønskede at styrke den økonomiske aktivitet og skabe nye jobs. Ved at nedsætte afgifterne på den energi, der bruges i produktionen, kunne man øjeblikkelig virkning gøre danske varer lidt billigere og dermed styrke virksom-hedernes konkurrenceevne. For en stor del af afgiftsbetalingen faldt bort, uden at regeringen fjernede de skattelettelser, der var givet som kompensation. Tilsvarende gælder for fedt- og sukkerafgifterne, som også blev fjernet ved samme lejlighed. Andre tiltag kunne også have styrket konkurrenceevnen, f.eks. løntilpasnin-ger og nye investeringer, der kan højne produktiviteten. Men sådanne løsninger kræver tid, og resultaterne ser man først på længere sigt.

Handel og service
Det virker fuldkommen meningsløst, at forretninger, andre handelsvirksomhe- der samt servicevirksomheder fik nedsat deres afgifter lige så meget som indu-strien. Inden for handel og service udgør afgifterne en minimal andel af de samlede omkostninger, og kun få virksomheder arbejder i direkte international konkur- rence. Afgiftsnedsættelsen har således ingen effekt af betydning på konkurren-ceevnen inden for handel- og servicesek-toren, og nedsættelsen efterlader et vold-somt stort hul i statskassen. I forhold til klima, miljø og ressourcesituationen gør afgiftsnedsættelsen det bare sværere at motivere handel- og servicevirksomheder til at vælge energibesparende løsninger til belysningen og til at være energibevidste, både når de køber og bruger IT-udstyr mv. Denne del af afgiftsnedsættelserne rulles forhåbentlig tilbage, første gang der mangler penge i statskassen.

Hvad nu?
Aktuelt venter vi på, at regeringen fremsætter forslag om at øge energiafgif-terne på energi, der bruges til opvarm-ning og køling af bygninger og boliger. Denne stigning kaldes 3. fase af forsy-ningssikkerhedsafgiften, og der er indgået bred politisk aftale herom i forbindelse med Energiaftale 2012. Afgiften vil stige knap 20 % fra 2014 til 2020 ifølge det første udkast til lovforslag. Afgifts-stigningen skal kompensere for, at skat- teprovenuet fra kul- og olieafgifter bliver mindre, når brugen af fossile brændsler reduceres. Men afgiftsstigningen trækker også udviklingen i grøn retning, fordi den giver en stærkere tilskyndelse til at isolere boliger og erhvervsbygninger bedre, hvilket er stærkt tiltrængt. En stor del af landets energiforbrug går til opvarmning, og potentialet for energiforbedringer i bygningsmassen er enormt. Stigende afgifter på energi til opvarmning kan også være et plaster på såret i forhold til det tilbageskridt, vi har oplevet i forhold til de ovenfor omtalte afgiftsnedsættelser. Men forsyningssikkerheds- afgiften lader desværre vente på sig, fordi der er uro om et delelement, nemlig afgiften på brænde. Det Økologiske Råd har for nyligt præsenteret et løsningsforslag for Skatteministeriet og centrale politikere. Forslaget imødegår en stor del af den kritik, der har været af brændeafgiften og vil samtidig gøre det muligt at nedbringe den sundhedsskadelige partikelforurening fra brændeovnene gennem en målrettet partikelafgift, der er indrettet, så den fremmer udbredelsen af brændeovne med mindre partikeludslip. Afslutningsvis kan nævnes, at der er nedsat et udvalg under Skatteministeriet, der skal se kritisk på afgiftssystemet og tænke nyt. Her vil Det Økologiske Råd yde sit bidrag til, at der ikke endnu en gang bliver foreslået løsninger, der samlet set er til skade for miljø og klima. Samtidigt er Det Økologiske Råd fortaler for mere intelligente afgiftsløsninger, som kan give øget dynamik og åbne for nye muligheder.

Vibeke Andersen er fagmedarbejder i Det Økologiske Råd med skat, afgifter og energirenovering som arbejdsområde.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Smart Grid seminar
Tid: 23. aug 2017, kl 9.30-16
Sted: DTU, 2800 Kgs. Lyngby
Oplæg ved bl.a. Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
pdf Læs mere (843 KB)
Tilmelding via ISGAN her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17