Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Kommentarer til Diskussionsoplæg fra Det Miljøøkonomiske Råd 2016

  Forbrugerrådet Tænks kommentarer til Diskussionsoplæg fra Det Miljøøkonomiske Råd 2016 – Christian Ege, Det Økologiske Råd repræsenterer Forbrugerrådet Tænk i Rådet.

Hent kommentarer som PDF >> 

Værdi af statistisk liv
Det Miljøøkonomiske Råd finder, at værdien af et statistisk liv bør hæves fra de nuværende ca. 17 mio. kr. til 31 mio. kr. for at give et retvisende billede. Sammenholdt med værdisætningen i andre lande finder Rådet, at værdien af et statistisk liv i Danmark burde være på 38-45 mio. kr. Ligeledes foreslår Rådet, at værdien af et tabt leveår øges fra de nuværende ca. 1 mio. kr. til ca. 1,3 mio. kr. for fremover at give et retvisende billede i samfundsøkonomiske analyser.

Konsekvensen af den forøgede værdisætning af et statistisk liv er, at det derved bliver endnu mere favorabelt rent samfundsøkonomisk at forebygge for tidlige dødsfald ved at reducere fx den stærkt sundhedsskadelige luftforurening, der hvert år koster flere tusinde danskere livet.

Forbrugerrådet Tænk bakker op om den foreslåede forøgede værdisætning af et statistisk liv og opfordrer politikerne til at igangsætte en fornyet analyse af luftforureningens omkostninger for samfundet i lyset heraf. Baseret på denne analyse bør straks tages initiativer til at nedbringe luftforureningen fra de mest oplagte sektorer: Privat brændefyring, landbrug, transport m.v.


Luftforurening
Det Miljøøkonomiske Råd finder, at Danmark bør arbejde for at indgå mere ambitiøse aftaler om at reducere luftforureningen i EU. Ligeledes finder Rådet, at både afgiften på svovl og NOx bør øges for at få en samfundsøkonomisk optimal regulering af luftforureningen.
Imidlertid antages, at ambitionsniveauet i internationale aftaler om at reducere luftforurening er samfundsøkonomisk optimalt, og at de danske miljøafgifter på luftforurening derfor alene skal fastsættes, så de primært dækker forureningens omkostninger til skader i Danmark. Antagelsen er forkert. Det afspejles ved, at reduktionsomkostningerne for f.eks. ammoniak er 10 gange mindre end de internationale skadesomkostninger, mens reduktionsomkostningerne for NOx er 5-7 gange mindre end de internationale skadesomkostninger. Det samme gælder andre typer luftforurening. Denne markante forskel skyldes netop, at de internationale aftaler underregulerer luftforureningen i forhold til den samfundsøkonomisk optimale regulering, hvor skadesomkostningerne er lig reduktionsomkostningerne.
Et optimalt afgiftsniveau i Danmark bør derfor fastsættes, så afgifterne dækker forureningens omkostninger til skader i både Danmark og udlandet. Danmark burde dernæst (ideelt set) kompensere de skader vores luftforurening forårsager i udlandet – ligesom udlandet burde kompensere Danmark for de skader deres luftforurening forvolder i Danmark.
Ved at reducere luftforureningen kan der høstes enorme helbreds- og samfundsøkonomiske gevinster. Alene afgifter på privat brændefyring kan redde 300 danske liv årligt og indbringe 3 mia. kr./år til statskassen (se også nedenfor).
Forbrugerrådet Tænk er enigt i, at Danmark bør arbejde for meget strammere internationale aftaler for at reducere luftforureningen, og at der bør indføres højere afgifter på svovl og NOx. Men afgifternes størrelse bør afspejle de samfundsøkonomiske omkostninger på internationalt plan og ikke kun de skader luftforureningen gør i Danmark.

Brændefyring
Kapitlet er udtryk for et stort epokegørende arbejde med brændefyring. Baseret på dette anbefaler rådet yderligere regulering af brændefyring. Den mest optimale regulering opnås ifølge Rådet ved at indføre differentierede afgifter baseret på en temperaturmåler i skorstenen, som anbefalet af Det Økologiske Råd for to år siden. Dette vil spare 300-400 for tidlige dødsfald årligt i Danmark og give en samfundsøkonomisk gevinst på 3-4 mia. kr. årligt.
Rådet har fået landets førende forskere til at genberegne helbredseffekter af brændefyring på en ny måde, hvor der i detaljer medregnes helbredseffekter i byer med stor populationstæthed. Disse beregninger viser, at partikelforureningen har markant større helbredsomkostninger end tidligere beregnet. Helbredsomkostningerne løber nu op i 5,7 mia. kr. årligt.
Ud over differentierede afgifter undersøger vismændene regulering af privat brændefyring via forbud mod ældre ovne, forbud mod brændefyring i byer, total forbud m.v. Alt sammen giver en mia. gevinst for samfundet årligt.
Forbrugerrådet Tænk støtter alle elementer af den nye analyse vedr. brændefyring og håber, at de detaljerede beregninger, der viser endnu større helbredseffekter og samfundsøkonomiske omkostninger end hidtil antaget, får politikerne til at handle, så luftforureningen kan reduceres til gavn for folkesundheden og samfundet. Forurening fra privat brændefyring er ansvarlig for 70 % af landets partikeludledning og for helbredsomkostninger for 5,7 mia. kr. årligt, selv om brændefyring kun dækker sølle 3 % af landets energiforbrug. Det skal der gøres noget ved.

Danmark fossilfri 2050
Den globale klimamålsætning blev strammet på Paris-topmødet, hvilket vismændene ikke forholder dig til. Før var målet, at verden med omkring 50 % sandsynlighed kunne holde sig under 2 grader. Nu skal temperaturstigningen derimod holdes ”betydeligt under 2 grader”, og man skal stræbe efter 1,5 grad. Men vismændene hænger fast i at kalde 2 grader for ”et passende kompromis” mellem økonomiske hensyn og hensynet til at begrænse skadevirkninger. Hermed negligeres de senere års klimaforskning, som netop peger på de alvorlige effekter af en 2 graders stigning.
Paris-målet betyder, at EU’s 80 – 95 % reduktion stadig gælder, men at man flytter fra den lave til den høje ende af intervallet. Derfor skal alle udledninger fra energiproduktion og –forbrug i form af CO2 helt væk, for at give plads til en mindre udledning af andre drivhusgasser – især metan og lattergas – som det ikke er muligt at fjerne.
Vismændene går ud fra, at Danmark skal vælge politik efter om man tror, at EU vil holde sine løfter eller ej. Men Danmark er nødt til at tilrettelægge sin politik efter at EU vil holde løfterne, ellers skaber det alt for stor uforudsigelighed, og dermed bliver den danske omstilling for dyr.
EU’s kvotesystem har udbudt alt for mange kvoter på markedet. Disse kan ikke styres efter efterspørgslen. Derfor kan EU's kvotesystem ikke fungere efter hensigten. Den lave kvotepris afspejler, at industrien ikke kan udlede så meget, som de har kvoter til. Her til kommer de såkaldte CDM-projekter, som er ikke-additionelle, dvs. de ville være blevet gennemført også uden tilskud via CDM. Prisen på kvoterne afspejler ikke CO2-reduktionsomkostninger, men er derimod udtryk for normal aktietænkning: Sker der et indgreb, som kan gøre kvoterne noget værd i fremtiden, ja så har de en form for spekulationsværdi.

Dette system er ikke genoprettet (hvad vi gerne så) så det kan bruges som instrument i den europæiske omstilling til fossilfrihed. Vismændene skriver da også, at de foreslår at der udstedes færre kvoter. Men det ændrer ikke på, at kvotesystemet i dag ikke har nogen styrende funktion. Alligevel skriver vismændene, at danske tiltag i kvotesektoren ”som udgangspunkt ingen effekt (har) på klimaet”. Men det ville netop kun gælde, hvis kvotesystemet virkede.
Danmark går ikke enegang i dag. Danmark har udnyttet sit naturgivne store potentiale for vindkraft, hvilket også Sverige og Nordtyskland er i gang med. Og Portugal fik i januar 2016 84 % af sin strøm fra vedvarende energi.
Feed-in tariffen for VE kan især for vind på land ses som en kompensation for, at der ikke indregnes eksterne omkostninger i prisen på fossile brændsler.

Desuden bygger el-prismodellen på marginale omkostninger. Denne prismodel presser prisen ned, hvilket betyder, at hvis Danmark fremover skal have national el-produktion, så kan det kun ske med støtte til ny produktion. Ingen energiproduktion – hverken fossil eller VE-baseret - kan etableres med det etablerede el-pris niveau. Ny produktion sker med mindst muligt tilskud som landvind. I dag som 25 øre i tilskud de første 12 år, og derefter uden tilskud resten af møllens levetid, som sættes til op mod 30 år. Det giver en gennemsnitlig støtte på omkring 10 øre pr. kWh. Det er langt billigere end etablering af ny naturgas- eller kulkraftbaseret produktion.
Det anføres at de nødvendige reduktioner af drivhusgasudslip skal finde sted der hvor de er billigst globalt set – og det er oftest i mellem- og lavindkomstlande (s. 185). Men her ses bort fra, at udviklingslandene aldrig vil acceptere en situation, hvor de rige lande blot kan fortsætte som hidtil, mens de selv skal skære i udledningerne. Samtidig er de rige lande en model for mange udviklingslande. Hvis de rige lande fortsætter med både et højt forbrug og en ineffektiv anvendelse af energi, vil ulandene også søge at kopiere denne model.
Vismændene demonstrerer også en meget forsimplet tilgang til energiprisens betydning. ”Højere energiomkostninger reducerer reallønnen … og virksomhederne vil forsøge at spare på energien, bl.a. ved at bruge mere kapital og arbejdskraft … (så) produktiviteten og den samlede produktion vil falde” (s. 195). Tværtimod har vi set den teknologiske udvikling gå langsomt i en række ulande – og i den tidligere østblok, hvor man havde så lave energipriser, at der intet incitament var til at spare på energien. Vismændene erkender da også senere (s. 201), at faldende pris på fossile brændsler vanskeliggør overgang til vedvarende energi.
Det er korrekt, at demonstrationsværdien af en dansk omkostningseffektiv energiomstilling afhænger af, om den samlede omstilling virkelig kan gøres omkostningseffektivt. Her er klare retningslinjer og sigtemål for investeringer helt afgørende. Et ”frit” marked, hvor der til enhver tid blot satses på de her og nu billigste VE-teknologier garanterer på ingen måde det rigtige miks for at nå omkostningseffektivt i mål i 2050.

Et eksempel på dette er varmepumper til boligopvarmning. EA Energianalyse skriver i rapporten ”Den samfundsøkonomiske meromkostning ved en fossilfri energiforsyning” (som ligger til grund for en del af vismændenes rapport), i kapitel 5: ”Individuel opvarmning forsynes i begge scenarier fra en kombination af eldrevne varmepumper og træpillefyr. I det fossile scenarie dækker træpillefyrene en større andel af opvarmningsbehovet end i vindscenariet, men analysen viser, at det vil give lavere omkostninger, også i det fossile scenarie, at erstatte flere træpillefyr med eldrevne varmepumper.” Men da træpiller ikke er afgiftspålagt er det privatøkonomisk mere fordelagtigt at vælge et pillefyr frem for en varmepumpe. Denne vigtige konstatering har vismændene udeladt.
Vismændenes omkostningsberegninger bygger oftest på et ”alt andet lige” scenarie, hvor alle ændringer regnes at skulle ”påtvinges” andre sektorer og derfor medfører unødige omkostning i form af ”strandede” investeringer, som skal laves om. Men hvis der som i Danmark lægges klare retningslinjer frem, så vil fremtidige investeringer tage højde for en forventet udvikling, og derfor vil behovet for at lave allerede foretagne investeringer om, minimeres ganske betydeligt. Samtidig vil der være sundhedseffekter af omstillingen, som beregnet af Klimakommissionen i 2010. Hvis begge disse forhold inddrages reduceres ”regningen” for den grønne omstilling voldsomt – formentlig helt til under 0.
Det er klart det billigste og mest eksportfremmende at omstille energiforsyningen i kvotesektoren i Danmark. Det er her vores store markedspotentialer ligger, både på grund af gratis brændsel i form af vind og efterspørgsel på teknologi og integrationsviden fra mange andre lande. Derfor ville det være dumt at neddrosle den danske indsats i kvotesektoren.
Men udfordringen ligger i de ikke-kvote omfattede sektorer: Landbrug, transport og bygninger forsynet med olie og gas. Af forskellige grunde - landbrugets overinvesteringer og medfølgende krise, samt frygt for at lægge sig ud med bilejerne som vælgergruppe - har danske regeringer ikke rigtigt taget fat på klimaomstilling af disse to sektorer.
Umiddelbart er det dyrere at omstille, specielt i transportsektoren. Man er nødt til at kombinere de nødvendige omstillinger med de positive sideeffekter, som miljøbeskyttelse, natur, turisme m.v. på landbrugssiden og på transportsiden med reduceret luftforurening, forbedret folkesundhed (pga. øget motion ved cykling og gang), energieffektivisering ved skift til el-biler, fordele for det danske el-system med fleksibelt forbrug samt eksport af produktionsteknologi til avancerede brændstoffer til tunge køretøjer m.v.
Der kan forventes klare krav fra EU i form af den såkaldte byrdefordelingsaftale frem mod 2030, som forventes i 2016, og som Danmark bliver omfattet af. Og så skal vi i gang med omstillingen på dette område. Men på grund af Danmarks rigelige forsyning med vind, gode udlandsforbindelser og den norske vandkraft, så er reduktioner i kvotesektoren billigere end i ikke-kvotesektoren, hvis ikke øvrige fordele regnes med.
Så der er behov for en langsigtet strategi for ikke-kvotesektoren, for at billiggøre omstillingen og virkemidlerne – og på samme måde som der er lagt en langsigtet strategi i form af brede flertal for energiaftaler i kvotesektoren.
Vi er enige med vismændene i at prioritere afgifter som virkemiddel. Men de foreslår en afgift på ikke-beskattede udledninger af drivhusgasser - som desværre ikke er realisabel. Det afhænger af forhold som målbarhed, konkurrenceevne, administrerbarhed, forsyningssikkerhed m.v.
Skattekommissionen forsøgte det samme i 2009 med forslag om en metanafgift. Men det bliver en afgift på dansk husdyrhold, som friholder importerede animalske produkter. Så ville der være langt mere perspektiv i en kødafgift, som blev lagt på alt kød, uanset om det produceres i Danmark eller importeres. En sådan afgift ville løbe ind i nogle af de samme tekniske vanskeligheder som fedtafgiften, men den ville være langt mere enkel, hvor problemet med fedtafgiften var, at den dels ramte vegetabilsk fedt, som oftest er sundere, dels ikke var i stand til at skelne mellem forskellige kødudskæringer med forskelig fedtprocent. Disse problemer ville en kødafgift ikke have.
Vismændene kritiserer den såkaldte PSO-afgift, som i dag stimulerer udbygningen med vedvarende energi. De mener, at den hæmmer overgang fra fossile energikilder til el. Men alternativet – at støtte vedvarende energi over finansloven – vil bringe en ny usikkerhed ind, idet politikerne så hvert år skal afveje udbygning af vedvarende energi over for udgifter til sundhed, ældre osv. Denne usikkerhed vil også fordyre den vedvarende energi. Vi er enige i, at vi skal have en større del af energiforbruget over på el, men det må ske ved at støtte f.eks. varmepumper og elbiler målrettet – frem for ved at billiggøre el som sådan, idet dette blot vil forringe motivationen til elbesparelser og dermed føre til øget spild.

Christian Ege, Det Økologiske Råd - på vegne af Forbrugerrådet Tænk



     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis