Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Bemærkninger til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg marts 2009

Kvælstofafgift (Side 57)

Det er tvivlsomt, om kvælstofudledning egner sig til afgiftsregulering, da den ikke lever op til kriteriet, at det skal være næsten ligegyldigt, hvor udledningen sker geografisk – et kriterium som også nævnes på side 230. En national kvælstofafgift vil alt andet lige betyde, at kvælstof flyttes fra sandjorde til lerjorde, fordi kvælstoftabet er mindst på lerjorde. Udvaskningen til fjorde og kystvande er imidlertid størst fra lerjorde, fordi en stor del af afstrømningen sker meget hurtigt enten overfladisk eller gennem dræn, så næsten 100% af nitratudvaskningen ender i fjorde og kystvande. På sandjorde derimod sker næsten hele afstrømningen via grundvandsmagasinet, hvorved størstedelen af nitraten bliver denitrificeret, så kun 0-25% af nitraten ender i fjorde og kystvande.
Denne kendsgerning indgår slet ikke i oplægget, selv om den er det vigtigste argument imod at erstatte kvælstofnormerne med en national kvælstofafgift. Vi ser større perspektiver i en stramning af de gældende kvælstofnormer, samt i krav om langt flere efterafgrøder, som er langt bedre end vintersæd til at tilbageholde kvælstof om efteråret. Også øget bioforgasning vil hjælpe, idet det gør kvælstof i gyllen mere plantetilgængeligt og dermed sikrer hurtigere optagelse i vækstsæsonen og reducerer udvaskning om efteråret. Bioforgasning kunne fremmes via en afgift på udbringning af ikke-bioforgasset gylle.

Frivillige aftaler og dyrkningsafgift (Side 68).
Frivillige aftaler og en dyrkningsafgift på miljøfølsomme arealer for at motivere landmændene til at udtage dem vil medføre, at der ikke bliver nogen sammenhæng i indsatsen, fordi det er op til den enkelte landmand selv at bestemme, om han vil foretage en indsats, hvor længe han vil foretage den, og hvor han vil foretage den.
Det betyder, at de naturgevinster, der opnås ved f.eks. udtagning af arealer, når som helst kan forsvinde igen ved at arealerne inddrages i drift igen.
Det er af helt afgørende betydning for opnåelse af en høj naturkvalitet, at udtagne arealer ikke kan inddrages til landbrugsproduktion igen, og at der sker en koordineret udtagning, så der ikke kommer til at ligge øer med stærkt forurenende produktion i de udtagne arealer. Udtagning af arealer bør derfor hovedsagelig ske i særligt miljøfølsomme områder og i spredningskorridorer for at få den størst mulige naturkvalitet for pengene, og den skal være irreversibel.
Der bør udarbejdes en naturplan for Danmark, hvor der udpeges de arealer, der skal overgå fra landbrugsdrift til natur, og som samlet set vil give de største naturmæssige og miljømæssige gevinster - 1/3 af Danmark skal være natur incl. skov.
Det er nødvendigt at vælge den dyre løsning med ekspropriation, hvor samfundet betaler for permanent udtagning ligesom i Skjern Å projektet. Det kan ske ved opkøb og jordfordeling. Ved den billige løsning er det landmanden, der bestemmer hvor, der skal etableres natur, hvornår, der skal etableres natur, og hvor længe den etablerede naturen skal eksistere, idet den lave pris er betinget af, at han har fuld råderet over arealet og når som helst kan inddrage naturen til landbrug igen – og så går får vi både en ringere natur, en mere fragmenteret natur og større konflikter med landbruget.

Ekspropriation og landbrugsstøtte (Side 86-87)
Når ekspropriation er meget dyrere end anvendelse af de eksisterende ordninger såsom braklægning, etablering og drift af vådområder m.m., så skyldes det, at disse ordninger kan opsiges når som helst med det resultat, at de opnåede natur- og miljøgevinster går tabt. Ved ekspropriation betales omkostningerne en gang for alle, mens de ved ordninger som braklægning og etablering og drift af vådområder skal betales i al evig fremtid, og uden at de samme natur- og miljøgevinster kan opnås, fordi ordningerne kan opsiges af landmanden.
Anvendelse af EU’s landbrugsstøtte via landdistriktsprogrammet bør begrænses til pleje af eksisterende naturområder og ikke til braklægning o. lign., der ikke forhindrer, at de skabte naturværdier bliver ødelagt igen.

 

Grønne afgifter
DØRS stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor man har en energispare-målsætning (side 21). Men det er netop vigtigt at have, hvis vi skal udfase brugen af fossile brændstoffer og nedbringe CO2. Energibesparelser betyder bl.a. at en given produktion af vedvarende energi vil udgøre en større andel af det samlede energiforbrug. Eller omvendt hvis der ikke spares på energien, skal der ske en urealistisk stor udbygning med VE-anlæg. Derfor er vi heller ikke enige i betragtningen om, at energiafgifter inden for kvotesektoren blot er ”provenubetingede” og at de kun bør pålægges husholdninger (f.eks. side 22 og 23). Afgifterne har også et vigtigt formål ved at fremme energibesparelser.

Opfattelsen af at energiafgifter inden for kvotesektoren ikke har klimaeffekt bygger på et på én gang statisk og idealiseret billede af EU's kvoteregulering – et billede af at når der er et kvoteloft, behøver man intet andet at foretage sig. Men i realiteten er EU's kvotesystem ikke et lukket system. Der kan købes kvoter, især i form af såkaldte CDM-kreditter i udviklingslande – langtovervejende i Kina. Vi ved at klimaeffekten af disse er langt mindre end af hjemlig CO2-reduktion, idet de fleste projekter ikke er additionelle, dvs. de ville være blevet lavet også uden CDM-tilskud. Desuden viser den aktuelle situation med en meget lav kvotepris, at kvotesystemet ikke kan stå alene. I så fald får man et stop-go system, hvor investeringer og udviklingsarbejde går i stå i perioder med lav kvotepris, og når så emissioner og kvotepris stiger igen, mangler man den teknologi, som skulle have været udviklet. Endelig kan man ikke nøjes med at se på situationen inden for én kvoteperiode. Når næste kvoteloft skal fastlægges, gældende fra 2013, er det afgørende, at der er foregået hjemlige reduktioner i den foregående periode, og at der er udviklet vækstindustrier på basis af energibesparende og vedvarende energi teknologi. Hvis man blot har købt sig til CO2-kreditter uden for EU, vil det være meget svært at få opbakning til den nødvendige sænkning af kvoteloftet.

DØRS lægger op til, at Danmark kan købe en stor del af sin reduktionsforpligtelse i andre EU-lande – og at dette er fordelagtigt, blot reduktionerne er billigere i andre lande. Men her glemmer man den positive side af CO2-reduktion, nemlig at der udvikles renere teknologi, som giver danske virksomheder nye styrkepositioner. Jo mere man køber kvoter i andre lande, jo mere går man glip af denne effekt.

Vi er enige i forslaget om at øge CO2 afgiften uden for den kvoteomfattede sektor.

Landbrug
DØRS foreslår en afgift på dyrehold i landbruget, med rabat for tiltag til reduktion af udledning af metan og lattergas fra gylle (side 236) – det vil typisk sige, hvis man bioforgasser gyllen. Dette forslag er bedre end Skattekommissionens forslag, som blot var en skat på dyrehold. Men vi mener kun man bør lægge afgift på gylle, som ikke bioforgasses. Denne kan evt. suppleres med en afgift på kød – såvel importeret som danskproduceret. Begge dele vil begrænse udledning af drivhusgasser, frem for blot at være en skat på dansk dyrehold, som vil tilskynde til at flytte produktionen ud af landet, uden positive miljøeffekter.

Biobrændsler
Der foreslås en partikelafgift på biobrændsler i husholdningerne (brænde, træpiller m.v.) (s. 238). Det er en principielt rigtig tanke, men i praksis dur det ikke at lægge afgift på brænde, da det vil føre til at flere fyrer med affald (træaffald, aviser m.v.) med stærkt øget forurening til følge. Derfor skal en afgift lægges på det at eje en brændeovn. Her foreslår vi en differentieret afgift, så man fremmer de mindst forurenende brændeovne – og indtil videre en afgiftsfritagelse, hvis der er partikelfiltre. Disse er endnu ikke på markedet, men ventes snart typegodkendt. En sådan afgift vil fremme anskaffelse af partikelfiltre.

Trafik
DØRS støtter indførelse af kørselsafgifter, hvilket vi er enige i. Det vurderes at 25 øre pr. km kan reducere udledninger fra transport med 20 %. Her medtages en række fordele som mindre trængsel.
Men der mangler en påpegning af, at satellitbaseret roadpricing tidligst kan indføres fra 2015, og at der derfor bør indføres en midlertidig ordning indtil da. Man kan godt afskaffe ejerafgiften, når der indføres kørselsafgifter. Men det er en dårlig idé at afskaffe registreringsafgiften, da det vil føre til kraftig stigning i bilsalget. Der er erfaring for, at køberne ikke laver en ti-års kalkulation af driftsomkostninger, når de køber et varigt forbrugsgode som en bil. Derfor vil meget lave bilpriser også få mange købere til at købe større biler med højere brændstofforbrug – også selv om de senere opdager, at det koster meget i kørselsafgift. Der er netop gode erfaringer med at differentiere registreringsafgiften efter brændstofforbrug, og dette styringsredskab bør bevares.

Rapporten anfører, at reduktion i transportens udledninger forringer mobiliteten. Hvis reduktionen sker ved brug af energieffektive biler og el-biler vil mobiliteten ikke forringes. Hvis den kollektive trafik udbygges og forholdene for cykling forbedres, og en del bilister bringes til at cykle eller køre kollektivt ved hjælp af pisk og gulerod – så vil nogle bilister ganske vist få forringet deres mobilitet. Men der vil også være brugere af kollektiv trafik og cyklister, som får forbedret deres mobilitet. Rapportens konstatering ser ud til at bygge på, at alle forbrugernes nuværende valg er optimale, mens enhver påtvungen ændring er en forringelse.

Den sparede vejudbygning og -vedligeholdelse ved mindre biltransport, eller hvis der er flere i hver bil, bør også medtages i den økonomiske beregning.

 

Energifremskrivninger
Vi stiller os uforstående over for, at der accepteres en fremskrivning, hvorved reduktionskravet bliver mindre, da udledninger ”af sig selv” reduceres fra 37,5 mio. tons i 2005 til 35,7 i 2020 (side 258). Vi kan ikke se nogen begrundelse herfor med den nuværende mangel på effektive virkemidler.

Klimapolitik uden for kvotesektoren.

DØRS finder, at klimagasreduktion i den ikke-kvotebelagte sektor er dyrere end i kvotesektoren (side 14). Men det siges samtidig, at det vil blive dyrt for det øvrige samfund, hvis landbruget friholdes for reduktionsmål (side 17). Her er det vigtigt at inddrage positive sideeffekter ved reduktioner. F.eks. i transporten kan man opnå mindre trængsel, støj og luftforurening samtidig med CO2-reduktion. Og i landbruget kan man kombinere drivhusgasreduktion med indsatsen for at beskytte vandmiljøet og få større naturarealer.

DØRS argumenterer for, at der skal kunne ske udveksling af kvoter mellem den kvoteomfattede og den ikke-kvoteomfattede sektor for at gøre det mest omkostningseffektivt. Men sådan er situationen allerede nu - og det virker ikke. Det tillades derimod ikke efter 2012 - hvilket vi støtter. Vi ved, at det isoleret set er dyrere at reducere CO2 i transportsektoren. Medmindre man fastholder to adskilte sektorer, som ikke økonomisk kan udveksle kvoter, vil der overhovedet ikke blive taget hul på at reducere transportens udledninger.

Det er vigtigt at se bredt på omkostningerne og de mål, som skal opfyldes. Man skal ikke kun se på den indeværende kvoteperiode. Fordelene ved at bringe sig i en optimal position forud for næste periode med skrappere krav skal medregnes. Også innovationseffekten af virkemidlerne skal inddrages – det kan bringe danske virksomheder i front i en globaliseret verden med stigende energiefterspørgsel og energipriser. Også den langsigtede beskæftigelseseffekt af indenlandske indsatser contra køb af kvoter skal medregnes.

Vi er enige i, at øgede afgifter er en væsentlig og billig drivkraft for opnåelse af målsætninger om reduktion. Derimod er vi ikke enige i kritikken af, at der også anvendes teknologi- eller indsatsspecifikke krav, som skal sikre et fremtidigt samfund mod mangel på fossile brændsler eller skal øge eksportmulighederne for dansk teknologi, som vind og biogasanlæg.

Vi ser mange eksempler på, at tilsyneladende omkostningseffektive energibesparelser i bygninger ikke gennemføres, fordi der er mangel på incitamenter og der er andre barrierer end de rent økonomiske. Dette kalder rapporten for et paradoks, mens vi anser det for logisk, netop på grund af de manglende incitamenter, usikkerhederne og andre barrierer end de rent økonomiske.

Rapporten mangler blik for fleksibilitetsfordele i energisystemet. Under varmepumper overses fordelene ved at kunne anvende overskydende el-produktion til opvarmning efter konvertering via varmepumpe til varmt vand, som kan lagres over døgnet eller over ugen. Vi er enige i forslaget om en revision i opdelingen mellem naturgas, fjernvarme og individuelle varmekilder (side 19). Og vi støtter omlægning fra naturgas til fjernvarme.  Vi vil hertil føje værdien af fjernvarmenettet som buffer for fleksibel produktion fra vedvarende energi.

Trafik
Vi deler rapportens positive syn på rene el-biler. Men da disse endnu ikke er helt færdigudviklede, så de både er konkurrencedygtige på pris og aktionsradius, er det nødvendigt også at inddrage plug-in hybridbiler, som kan gå lige ind på de danske veje uden udbygning af infrastruktur til opladning eller batteribytning.

Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd
Repræsentant for Forbrugerrådet i Det Miljøøkonomiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis