"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Stor miljøpris til Det Økologiske Råd!

For første gang bliver Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris tildelt en NGO. Det Økologiske Råd får i år prisen på 250.000 kr for dybdeborende kritiske analyser og konstruktive forslag til en mere offensiv miljø- og klimapolitik.


Det Økologiske Råd fra højre mod venstre øverst:
Redaktør Tina Læbel, Studentermedhjælp Asbjørn Weidling, fagmedarbejder energi og miljømærkning Jeppe Juul, Energi- og klimamedarbejder Søren Dyck-Madsen, Sekretær og fagmedarbejder Leif Bach Jørgensen, Formand Christian Ege. Nederst fra højre mod venstre: Fagmedarbejder landbrug og energi Vibeke Ærø Hansen, Fagmedarbejder grøn skat og trafik Anne Mette Wehmüller, Fagmedarbejder kemikalier Susanne Bruun Jakobsen.
Ikke med på billedet Fotografen, Fagmedarbejder landbrug og bæredygtighed Jette Hagensen. Fagmedarbejder landbrug Hans Nielsen. Studentermedhjælp Aslak Kjærulf og Eline Crossland

Aase&Ejnar Danielsens Fond stiftede i 1994 en miljøpris med det formål at belønne mennesker og virksomheder, der arbejder for en forbedring af miljøet, og som udbreder kendskabet til og anvendelsen af miljøforbedrende løsninger. I år går miljøprisen til Det Økologiske Råd for at være miljøets konstruktive vagthund, der ikke kun går efter de populære sager, men også engagerer sig i komplicerede og kontroversielle områder.

Professor Thomas H. Christensen, der er formand for indstillingskomiteen bag miljøprisen siger om valget:
“Det Økologiske Råd har på differentieret og fremragende vis forstået at formidle komplicerede miljøspørgsmål til en bred skare af aktører. Det gælder for eksempel rådets aktive rolle mellem de grønne organisationer og erhvervslivet, det gælder en lang række samarbejder på europæisk og globalt plan - rådet har tilmed også en imponerende række af publikationer bag sig.”

Det Økologiske Råd blev grundlagt i 1991 og har siden da koncentreret sit arbejde indenfor områderne energi&klima, kemikalier, landbrugets miljøeffekter samt trafik/klima/luftforurening.

”Det Økologiske Råd har vist sig som en troværdig og seriøs medspiller, også når det gælder mere kontroversielle emner som begrænsning af biltrafikken, indførsel af en grøn skattereform og brug af brændeovne. Det er vigtigt med frivillige organisationer, som tør tage nye ikke populære sager op, og som kan fastholde et vedholdende fokus på området. Her har Det Økologiske Råd vist stort mod og faglig styrke”, fortæller Thomas H. Christensen videre.

Blandt Det Økologiske Råds grønne fodaftryk og miljøsejre kan nævnes:

  • arbejdet på at bringe dieselkøretøjernes partikelforurening ind på den politiske dagsorden – det er lykkedes.
  • utrætteligt prioriteret energibesparelser – også selv om det ikke er så spektakulært som vedvarende energi.
  • fastholdt et fokus på kemikaliepolitik, uanset om det var oppe i tiden eller stod i skyggen af andre emner.
  • påpeget behovet for en grøn skattereform, uanset om det var på den politiske dagsorden eller ej.
  • via meget velbegrundede klager til Miljøklagenævnet været med til at stramme kommunernes godkendelser af husdyrbrug. Det Økologiske Råd har hidtil fået afgjort 22 af sine klager og har fået medhold i samtlige

Formand for Det Økologiske Råd Christian Ege ser især prisen som en anerkendelse af rådets vedholdenhed og evne til at skabe alliancer og bredt samarbejde til fordel for bæredygtige løsninger. Prisen på de 250.000 kr er da også en kærkommen gave:

”Ganske vist formår vi at få projekter hjem, men som mange andre lignende organisationer har vi stort behov for frie midler til at kunne tage hurtige initiativer uden at skulle søge fonde først,” siger Christian Ege og fortsætter,

”Vi er naturligvis rigtigt glade for pengene. Vi regner med at bruge nogle af dem til noget af det vi sjældent har råd til at prioritere – nemlig at skaffe flere medlemmer. Vi tror, at vi med vores faglige troværdighed og indflydelse kan få betydeligt flere medlemmer. I dag er der mange der ikke ved, at vi er en medlemsforening! Den indsats går vi gang med i de nye år. Derudover vil vi også bruge nogle af pengene på at skabe bedre arbejdsvilkår for de ansatte, som gør en kæmpe indsats for Det Økologiske Råd.”

Prisoverrækkelsen finder sted torsdag d. 26. november kl. 13 hos Aase&Ejnar Danielsens Fond i Lyngby.

Yderligere oplysninger
Formand Christian Ege på tlf. 33 18 19 33/28 58 06 98.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference: Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17