Pressemeddelse fra Global Økologi

Anderledes! Mindre! Bedre!
Vi har brug for en nyvurdering af vores livskvalitet, hvis vi skal nå et bæredygtigt samfund.

Hvornår er nok nok? På grund af de sociale og økonomiske problemer kommer vi ikke længere udenom dette spørgsmål. Er målet velfærd til alle, har vi ikke kun brug for en samfundsøkonomi med et langt mindre økologisk fodaftryk, men også en model der vender ryggen til vækstlogikken, skriver den anerkendte tyske miljøforsker professor Wolfgang Sachs fra Wuppertal Instituttet i det seneste nummer af Global Økologi.
De fleste mennesker forbinder opbremsning af væksten med arbejdsløshed og depression. Sådan behøver det ikke at være. Wolfgang Sachs er fortaler for ”sustainable degrowth”, dvs. en styret opbremsning, hvor der skelnes mellem materiel vækst og økonomisk vækst.
Det Økologiske Råd bakker op om Sachs’ tilgang til en bæredygtig udvikling. Kloden kan ikke tåle en fortsat materiel vækst i de rige lande, men derfor er økonomisk vækst ikke udelukket, blot vi er smarte!
”Vi har været vant til, at materiel og økonomisk vækst følges ad, men fremover skal vi have dem skilt ad. F.eks. vil en overgang fra gamle kulværker til vindkraft i sig selv være udtryk for økonomisk vækst, idet vindkraft koster mere end at køre det gamle kulværk. På samme måde vil overgang fra konventionel til økologisk kost alt andet lige være udtryk for økonomisk vækst, idet øko-maden er dyrere at producere. Men i begge tilfælde mindskes belastningen af miljøet, ” siger Christian Ege formand for Det Økologiske Råd.
Hvordan vi skaber en ”styret opbremsning” og om bæredygtig udvikling kan forenes med økonomisk vækst er til debat, når netop Wolfgang Sachs gæster Danmark på initiativ af Det Økologiske Råd onsdag d.28 april 2010 – i en diskussion med prof. Jesper Jespersen fra Roskilde Universitetscenter.
Global Økologis seneste nummer ”Sceneskift i Miljøkampen” sætter fokus på, hvordan vi kommer videre efter COP15. Kan miljøbevægelsens nye succesfulde brug af web 2.0 bringe nyt håb? Hvordan kan globale og lokale klimainitiativer mødes? Og ikke mindst, konkrete råd til hvordan du tackler dit overforbrug. Bladet kan downloades her (4.92 MB) eller læses nedenfor:

 

Kontaktinformation:
Redaktør Global Økologi
Tina Læbel                                         
30257932

Formand for Det Økologiske Råd
Christian Ege                          
33150977


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis