"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Cykling – en bragende god investering!

Cykling er en af de mest oplagte muligheder for at få den motion, som kan forebygge en lang række sygdomme. Fremover får kommunerne både ansvaret for det forebyggende arbejde og for at anlægge cykelstier m.v. Det kan forhåbentlig fremme en helhedstænkning

Som moderne mennesker vil vi gerne være effektive. Det går hurtigt at køre børnene i bil til skole og så fortsætte videre i bil til arbejde. Vi ved godt, at vi skal have motion – og vi går skam også til fitness eller tennis, og børnene går til fodbold eller ridning. Men det er måske kun én eller to gange om ugen – og så kører vi også lige i bil derhen – så går det hurtigere alt sammen. Men er det nu også så smart?

 

Stillesiddende livsstil er en trussel mod vores sundhed. Vi sidder stadig mere og kigger på en skærm – om det så er TV eller PC, Playstation eller mobil-display – og så kører vi ellers i bil. Talrige undersøgelser viser, at daglig motion gør en stor forskel. Det er afgørende for at undgå at blive overvægtig. De, der får mindst en halv times motion hver dag, får halveret deres risiko for en række alvorlige sygdomme. Især risikoen for blodpropper, sukkersyge, knogleskørhed, brystkræft og tyktarmskræft nedsættes. Men også ryglidelser og visse psykiske lidelser ser ud til at kunne reduceres betydeligt gennem motion.

 

Motion øger vores smidighed, koordination og balance, ligesom det psykiske velbefindende øges. Vi lever længere – og det er vel at mærke flere sunde leveår. Men motion har også betydning for syge personer og er ganske effektivt i genoptræningen af hjertepatienter og andre med kroniske sygdomme. Alt i alt har motion afgørende betydning for kommunernes sundhedsudgifter. Med strukturreformen får kommunerne ansvaret for hele det forebyggende arbejde. Samtidig skal de betale 10% af  sygehusudgifterne, relateret til antal indlæggelser fra den pågældende kommune. Det kan nok give øget motivation til at fremme motion. I Danmark såvel som i andre lande har sundhedsmyndighederne startet kampagner for at få os til at motionere mere. Men en af de mest oplagte muligheder – at cykle – prioriteres underligt nok ikke særlig højt i Danmark.

 

Vi danskere cykler mere, end man gør i de fleste vestlige lande. Og det gør faktisk en forskel på folkesundheden, som grafen viser. Men vi kunne komme meget længere. Regeringen fjernede, da den tiltrådte i 2001, de statslige puljer, hvor kommuner før kunne søge støtte til fremme af cykling. Og der er ikke sat noget andet i stedet. Nu har energi- og transportminister Flemming Hansen netop offentliggjort, at regeringen er på vej med en cykelstrategi. Men spørgsmålet er, om den kommer til at indeholde handling og økonomi – eller bare vil tilkendegive god vilje.

 

Hvis vi cykler mere, forbedrer det på én gang miljøet og folkesundheden. Så får vi motion, mens vi løser vores daglige transportbehov, det være sig vejen til arbejde, til institution, indkøb og andre hyppige gøremål. Er der for langt til arbejde, er det ofte muligt at kombinere cyklen med kollektiv trafik. Samtidig er det en motionsform, som de fleste kan dyrke – også de overvægtige. Man kan cykle alene eller sammen, og man kan følge sit eget tempo.

 

Men hvorfor cykler vi ikke mere, end vi gør? Hvis man ikke cykler, har man tit et skævt billede af det at cykle - at det tager længere tid og er mere anstrengende, end det faktisk er. Man tror, at det regner langt oftere, end det gør, og at man som cyklist er mere udsat for luftforurening end bilisterne. De færreste ved, at luftforureningen er værre inde i bilerne end ude i gadeluften. Mange forældre tror også, at det er farligere for deres børn at cykle, end det faktisk er. Skolevejene ved de fleste skoler er ret sikre – og hvis de ikke er det, kan der gøres noget ved det. Ofte skyldes usikre skoleveje, at så mange forældre kører deres børn i bil til skole – fordi de mener at vejene er for usikre! Samtidig ved vi, at jo flere der cykler – både voksne og børn – jo færre ulykker sker der. Det ses af de to grafer. I Europa er der færrest cyklistulykker i de lande, hvor man cykler mest. I København de sidste 20 år er der blevet stadig flere cykler og stadig færre ulykker. Bilisterne bliver nemlig mere opmærksomme på, at der er cykler – og bringes dermed til at sætte farten ned.

 

Generelt er det gået svagt tilbage med cyklingen i Danmark de sidste 20 år. Stadig flere får bil, og i husstande med bil cykler man betydeligt mindre end i husstande uden bil. I husstande med mere end én bil cykler man stort set ikke (se graf). Når bilen nu lige står der, hvorfor så ikke bruge den? Men tendensen til tilbagegang i cykling kan brydes. I kommuner som København og Odense, der har gjort en særlig indsats, er cyklingen i fremgang.

 

Der er meget stor forskel på, hvor meget vi cykler i forskellige dele af landet. I København og Frederiksberg kommuner cykler man, ifølge Trafikministeriets undersøgelser, relativt meget – 2,5 km/dag – ca. dobbelt så meget som i Århus, Aalborg og en række andre større byer. I landkommunerne cykler man under 1 km/dag. Tallene dækker gennemsnit for alle mellem 10 og 84 år. Det skal dog bemærkes, at der er en del usikkerhed forbundet med ministeriets tal.

 

Mange kommuner kunne ved at gøre en indsats komme langt højere op – hvis de gennemførte både kampagner og investeringer i bedre forhold for cyklister. På landet er det sværere, fordi afstandene ofte er længere, bilerne kører stærkere, og vejene ikke er oplyst. Men også her er der mulighed for at forbedre forholdene – hvis viljen er til stede. Faktisk kan vi se en sammenhæng - der cykles meget mindre på landet, og der er også relativt flere overvægtige – i hvert fald blandt de unge

 

Også i de kommuner, der ligger i toppen, kan indsatsen øges. De 2,5 km er bestemt ikke noget maximum. Der er fortsat brug for en indsats, også i København, f.eks. med flere og bredere cykelstier og bedre cykelparkerings-forhold. Der er brug for en særlig indsats for at få børn til at cykle mere. Sundhedsmyndighederne anbefaler, at børn får 1 times motion pr. dag.. En norsk undersøgelse har vist, at børn, der køres til skole, lider betydeligt mere af rygsmerter, end børn der cykler eller går til skole. Andre undersøgelser tyder på, at mange børn faktisk er utilfredse med at blive kørt i skole og hellere ville cykle.

 

Det Økologiske Råd har regnet på samfundsøkonomien i at investere i øget gang og cykling. Vi har brugt samme metode, som Trafikministeriet normalt bruger, når investeringer i trafiksektoren prioriteres ved hjælp af samfundsøkonomiske analyser. Men sådanne analyser inddrager ikke virkningerne af de aktive transportformer gang og cykling, herunder effekter på folkesundheden. Dette har vi medtaget i vores beregninger. En investering i cykelfremme vil være særdeles rentabel for samfundet, især fordi sundhedsgevinsterne vil være langt større end investeringerne i infrastruktur og kampagner. Det er faktisk mere rentabelt for samfundet end de fleste andre investeringer i trafik, som man kunne foretage.

 

Desuden viser udenlandske undersøgelser, at det fremmer produktiviteten, hvis de ansatte dyrker motion. Det har en del virksomheder da også opdaget og har investeret i fitness-rum m.v. Men en langt enklere løsning kan være at stimulere ansatte til at cykle til og fra arbejde – samt i arbejdstiden. Man kan anskaffe tjenestecykler, evt. stille cykler til rådighed til at cykle fra nærmeste station til arbejdspladsen – eller tilbyde vedligeholdelse af de ansattes egne cykler. Det koster jo penge. Men i dag betaler mange virksomheder for at stille gratis P-pladser til rådighed for ansatte. Her var pengene måske bedre givet ud på at stimulere til cykling.

 

Der er behov for at investere langt mere i udbygning af cykelstier, cykelparkering og i kampagner for øget cykling. Det kunne skabe en sammenhæng i sundheds-, miljø- og transportpolitikken. Det har kommunerne en interesse i, men det har staten i høj grad også. Derfor er der behov for, at staten understøtter kommunerne i cykelsatsning.

 

Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd

 

 

Rapport: Cykling, motion, miljø og sundhed. Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole&Samfund og Dansk Cyklist Forbund, 2005 (finansieret af Sundhedsstyrelsen og Rockwoolfonden).

 

Bragt i Politiken 20. januar 2007

 

 

Andele af overvægtige børn omkring 10-års alderen sammenholdt med andelen af børn, der cykler i de samme lande. Figuren findes i House of Commons Health Committee: Obesity, 2004, oprindeligt lavet af Sustrans (Sustainable Transport Charity)[i]. Kilder, andel overvægtige: International Obesity task force, 2002. Andel cyklende børn: Department for Transport, 1996[CE1] .

 

 

 

 

Cykeltrafik og cyklist-risiko 1994. Risikoen er mindst i de lande, hvor der cykles mest[ii].

 

 

 

Figur 3.9. København 1990-2000. Cykeltrafik er steget, og antallet af alvorligt skadede cyklister er faldet[iii].

 

 

 

 

Jo mere husstanden har adgang til bil, jo mindre cykler man. TU 1999, 10-84 årige.

 

 

 


[i] Sustrans (Sustainable Transport Charity) er en engelsk organisation, der arbejder med praktiske projekter, der skal motivere folk til at gå cykle og bruge kollektiv trafik, se www.sustransorg.

[ii] Præsentation af 1994-data fra "Transport Demand of Modes not covered in International Transport Statistics", UITP/ European Cyclists’ Federation (ECF), December 1997.

[iii] Cykelpolitik 2002-2012. Københavns Kommune, Vej & Park, 2002.


[CE1]Formentlig er første 1-1½ linie nok


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17