Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Lad os nu få de kameraer i miljøzonerne!

Bilernes luftforurening i byerne kræver mange dødsofre og øget sygelighed. Forskere har skønnet, at den medfører omkring 500 ekstra dødsfald om året på landsplan, især som følge af de ultrafine partikler.

Bilernes luftforurening i byerne kræver mange dødsofre og øget sygelighed. Forskere har skønnet, at den medfører omkring 500 ekstra dødsfald om året på landsplan, især som følge af de ultrafine partikler. Der er nu taget et lille skridt til at reducere dette i form af miljøzoner i de største byer. Her stilles krav om, at lastbiler og busser enten skal være nyere end 2006 og leve op til EU's seneste krav eller være forsynet med partikelfilter. Desværre gælder det endnu ikke for de mindre varebiler, ligesom der ikke stilles krav til kvælstofoxider fra lastbiler og busser. Nu er det oven i købet kommet frem, at politiet kun i ringe omfang fører kontrol med miljøzonerne. Politiet i København har ifølge ugebladet Ingeniøren kun udskrevet 7 bøder til vognmænd, som ikke overholdt kravene. Og det skyldes ikke, at kravene overholdes, men at der er ringe kontrol. I flere af vores nabolande har man en langt mere effektiv kontrol, idet der sker en automatisk kamerakontrol. Køretøjerne – også de udenlandske - skal have en attest siddende synligt, så man kan se, at de lever op til kravene. Desværre bliver dette indtil videre afvist af regeringen og Dansk Folkeparti. De hiver en gammel hest af stalden: vi ønsker ikke et overvågningssamfund. Men det eneste man overvåger er, om lastbiler og busser overholder forureningskravene.

Denne automatreaktion giver mindelser om historien om stærekasserne. Tilbage i 2001 blev de afvist af de borgerlige, som sagde de ikke ønskede et overvågningssamfund. Først nu, 9 år senere, har de skiftet holdning. Det har kostet dyrt i menneskeliv. I Danmark blev der f.eks. i 2008 dræbt, hvad der svarer til 72 personer pr. million indbyggere ved trafikulykker. De tilsvarende tal for Tyskland, Sverige og Storbritannien var 54, 43 og 44. Forskellen skyldes i høj grad brug af stærekasser i de andre lande. Det betyder, at vi i Danmark alene i 2008 kunne have undgået 160 dødsfald, hvis vi havde ligget på svensk niveau. I dag bliver den præventive effekt af stærekasserne så undergravet af, at man tillader, at bilisterne advares mod dem via deres GPS – men det er en anden historie. Det problem vil ikke eksistere ved forurenings-kameraer, da man jo ikke bare kan sætte partikelfilter på, når man nærmer sig et kamera!

Hvis det skal tage regeringspartierne ligeså lang tid at acceptere kameraer i forhold til luftforureningskravene, vil det koste uhyggeligt mange menneskeliv.

Christian Ege
Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd


Bragt i Politiken d. 24. august 2010


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis