"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Vedr. forslag til afgiftslempelse for plug-in hybrid biler

Det Økologiske Råd foreslår en afgiftslempelse på plug-in hybrid biler – det er dem der både kan oplades og køre på el, men også har en benzin- eller dieselmotor som reserve

Til skatteministeren, energi- og klimaministeren, transportministeren samt Folketingets skatte-, energi- samt transportudvalg

Vi vil hermed foreslå regering og Folketing, at der vedtages en afgiftsordning for plug-in hybrid biler – dem der har både el- og benzin/diesel-motor. Der er jo vedtaget afgiftsfritagelse for elbiler frem til 2015, og i Det Økologiske Råd støtter vi i høj grad overgang til elbiler. Men der er behov for drastiske skridt væk fra brug af fossile brændstoffer i transportsektoren, og her vil der være behov for supplement til elbilerne. Således sagde Energistyrelsen i forsommeren, at de ikke troede på, at der kom mere end 80.000 elbiler på markedet inden 2020 - http://ing.dk/artikel/110503-kaempe-dansk-elbilprojekt-skruer-ned-for-ambitionerne. Vi håber fortsat, at dette er for pessimistisk, men på den anden side er det klart, at elbilerne bliver ikke markedsdominerende foreløbig. Også den centrale aktør Project Better Place har nedjusteret forventningerne til antallet af elbiler på det seneste.

Derfor kan vi ikke nøjes med at satse på elbiler alene. Her er det oplagt at satse på plug-in hybridbiler. Disse kan bruges til alle turformål og er ikke afhængige af, om der kommer et tæt net af batteriskiftestationer, som kan håndtere alle typer af elbiler. Hvis man laver plug-in hybrid bilerne med tilstrækkeligt kraftige batterier, vil langt de fleste bilejere kunne køre 80-90% af deres kørsel på el – ved at lade op hjemme og evt. på arbejdspladsen.

Men politikerne har endnu ikke forberedt introduktion af plug-in hybrid, og som afgiftssystemet ser ud nu, kommer de ikke til Danmark, fordi de bliver for dyre. Vi har noteret, at vi i denne sag er delvist enige med FDM: http://ing.dk/artikel/106745-harme-bilejere-grotesk-at-vi-skal-betale-for-elbil-eventyr. De er dog i modsætning til os meget kritiske over for de rene elbiler: http://www.fdm.dk/nyheder/groen-fremtid-testes-danmark.

En afgiftslempelse på plug-in hybrid er vigtig at få på plads. Samtidig er det vigtigt at en særordning formuleres præcist, så den ikke lige kan omgås. Der er to slags plug-in hybrid. De såkaldt serielle er de mest miljøvenlige. Her er det kun elmotoren, der trækker bilen, mens benzin/diesel-motoren kun ”fodrer” elmotoren. Derimod i de parallelle plug-in hybrider er det begge motorer der trækker bilen –  ikke samtidig, men benzin-diesel motoren tager over, når batteriet er fladt. De parallelle har indtil videre en kort aktionsradius på batteridelen – dvs. man slår over på benzin-/dieselmotor efter f.eks. 15-20 km’s kørsel. De serielle kan derimod have en aktionsradius på 50 km eller mere på batteriet.

Vi foreslår en afgiftslempelse i første omgang på de serielle plug-in hybridbiler. Lempelsens omfang skal afhænge af batteriets aktionsradius/rækkevidde, idet denne vil bestemme hvor stor en del af kørslen, der sker på el. Vi foreslår f.eks., at hvis aktionsradius er 100 km, får bilen 80% afgiftsreduktion, ved 50 km får den 40%. Da eldrift vil være billigere end benzin/diesel, regner vi med, at bilisterne faktisk vil udnytte batteriet inden for dets aktionsradius.

Det er vigtigt, at man ikke giver afgiftslettelser til biler, bare fordi de har mulighed for at være meget CO2-effektive, men kun fordi de er det i praksis. En parallel plug-in hybrid bil kan dog også opnå et meget lavt CO2-udslip. Vi er åbne over for, at hvis man på en eller anden måde kan dokumentere at man rent faktisk har kørt meget brændstofeffektivt skal man også kunne få afgiftslempelse på de parallelle plug-in hybrid-biler.

Det haster med en afgiftsordning, da plug-in hybriderne snart kommer på markedet. Opel Ampera - en familiebil, som er en seriel plug-in hybrid - er varslet til at på gaden sidst i 2011: http://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article1265185.ece.

Toyota siger deres plug-in hybrid kommer i år, men deres er en parallel: http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&cd=3&ved=0CDIQFjAC&url=http%3A%2F%2Fing.dk%2Fartikel%2F84686-toyota-vores-plugin-hybrid-klar-i-2010&ei=5ISPTK2lMMzvOcDgpdUM&usg=AFQjCNGb6_5-GeDGkvP5KxTMg1Hsidw2gA&sig2=E7q1RWXrvuUnsFs-9gI-fQ

Vi vil opfordre regering og Folketing til snarest at tage stilling til en afgiftslempelse ud fra ovennævnte principper.

 

venlig hilsen

Christian Ege

Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Smart Grid seminar
Tid: 23. aug 2017, kl 9.30-16
Sted: DTU, 2800 Kgs. Lyngby
Oplæg ved bl.a. Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
pdf Læs mere (843 KB)
Tilmelding via ISGAN her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17