Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Pressemeddelelse: Slappe krav til varebiler på vej

Europaparlamentets miljøudvalg besluttede i dag i en tæt afstemning, at slække på kravet til CO2-udledning fra varebiler i forhold til det forslag Kommissionen er kommet med.

Dermed ser det ud til at kravene til varebiler bliver endnu mere lempelige end kravene til personbilers CO2-udledning.

Desværre har et flertal i parlamentets miljøudvalg hellere ville skåne især de tyske bilproducenter fra et ellers overkommeligt besvær, frem for at sikre en kosteffektiv og mere miljøvenlig transportsektor. Vi havde forventet mere af dem”, siger Jeppe Juul, energimedarbejder i Det Økologiske Råd

Mere energieffektive varebiler betyder at europæiske virksomheder kan sænke deres samlede transportomkostninger, og derfor bliver strenge effektivitetskrav bakket op af store dele af bil-leasing sektoren og af foreninger for små og mellemstore virksomheder.

En energieffektiv transportsektor er en afgørende nødvendighed både for Europas fremtidige konkurrenceevne og for at vi kan mindske vores klimabelastning til et acceptabelt niveau. Samtidig er det et af de områder hvor Europa samlet set tjener mest på at skabe energieffektiviseringer, hvilket gør beslutningen endnu mere ubegribelig”, siger Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd.

I 2007 udledte varebiler i gennemsnit 203 g/km. Bliver miljøudvalgets forslag til virkelighed må varebiler i 2016 i gennemsnit højst udlede 175 g/km og i 2020 140 g/km – hvor Kommissionen havde foreslået 135 g/km. Miljøudvalget har også valgt at gøre det billigere ikke at overholde reglerne ved at sænke Kommissionens forslag til ”bøde” fra 120 euro til 95 euro pr. gram CO2 over målet pr. bil.

I forhold til potentialet, Kommissionens forslag og den udvikling der har været på personbiler, er miljøudvalgets forslag til varebiler voldsomt uambitiøst. De eneste vindere i denne sag er bilindustrien. Alle andre taber – også miljøet”, slutter Jeppe Juul.

Klimakommisær Connie Hedegaard har i et brev til medlemmerne af parlamentets miljøudvalg gjort opmærksom på, at EU i 2030 vil have sparet hvad der svarer til ca. 400 mia. kr hvis Kommissionens effektivitetskrav bliver vedtaget. Køberen af en varebil vil spare ca. 15.000 kr i bilens levetid.

 

Yderligere oplysninger

Jeppe Juul Tlf. 33181948


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis