Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Brændeovne: Problemer og løsninger

Røgen fra brændeovne gør os syge. Det er især de små fine partikler, der er skadelige. Problemet er voksende, men der er flere løsninger at vælge imellem.

Af Ryan Lund, miljøtekniker og Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D., Det Økologiske Råd

Forureningen med små partikler fra brændeovne er hvert år skyld i, at mange danskeres levetid nedsættes – det gælder særligt den halve million danskere, der lider af hjerte- og luftvejssygdomme. Partikelforureningen fra brændeovne vurderes samlet at have samme indflydelse på dødeligheden som passiv rygning, der dræber et sted mellem 200 og 2.000 danskere årligt – hvor dødstallet som følge af brændeovnsforurening sandsynligvis ligger i den lave ende af dette interval. Dertil kommer tusindvis af astma- og bronkitisanfald samt titusinder af dage med nedsat erhvervsevne grundet sygdom knyttet til forurening fra brændeovne. Alt sammen, fordi der i dag ingen krav stilles til rensning af røg fra brændeovne.

Forureningens omfang
Som det nævnes i Solveig & Rolf Czeskleba-Duponts indlæg i Global Økologi fra december 2007, så viser tal fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Force Technology, at landets brændeovne o.l. er ansvarlige for ca. 60 pct. af den samlede partikelforurening (fine partikler, PM2,5), og ca. 90 pct. af forureningen med tjærestoffer samt står for over halvdelen af dioxinforureningen. Alle disse stoffer er stærkt sundhedsskadelige og udledes i høje koncentrationer i boligområder, hvor de fleste mennesker opholder sig en stor del af døgnet. Der er dog stor variation i luftforureningen fra brændeovne, idet forureningen afhænger af en lang række faktorer som: ovnmodel, installation, skorsten, lufttilførsel, brændselstype og –mængde mv. Det gør det vanskeligt for brugerne at regulere den sundhedsskadelige luftforurening.
Selv en svanemærket brændeovn, hvori der fyres ’lige efter bogen’ (dvs. med rent tørt træ, små portioner, god lufttilførsel, optimal skorstensaftræk mv.), forurener meget mere end en række alternative varmekilder (se tabel 1).

Partikler i vækst
Ifølge Steffen Loft, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er der intet, som tyder på, at brænderøgspartikler ikke skulle være mindst lige så sundhedsskadelige, som de noget bedre undersøgte dieselpartikler. Alligevel er der i dag ingen krav til rensning af røgen fra brændeovne, selv om der er udviklet filtre. Og problemet er voksende.

Der er pt. godt 600.000 brændeovne og brændekedler i Danmark, og siden 1990 er Danmarks forbrug af træ til individuel opvarmning ifølge DMU næsten fordoblet. Da meget tyder på, at energipriserne også fremover vil stige, forudser DMU, at husholdningernes træforbrug vil øges med omkring 35 pct.  i løbet af de næste ca. 20 år.
Træ udgør i dag godt 20 pct. af brændselsforbruget i husholdningernes egne forbrændingsanlæg, men bidrager med ca. 93 pct. af forureningen med de farlige fine partikler fra disse anlæg. Knap ¼ af alle danske husstande benytter en eller flere træbaserede varmeanlæg i hjemmet eller sommerhuset, og ca. 13 pct. af Danmarks samlede energiforbrug til rumopvarmning stammer fra privat træfyring (Energistyrelsen og Force Technology, 2006).
Den udbredte brug af træbaserede varmeanlæg er sandsynligvis hovedårsagen til, at politikerne tøver med at gribe ind over for forureningen, selv om der eksisterer filtre og miljørigtige alternativer, hvoraf en række er vist i tabel 1.

Tjærestoffer og dioxiner
Tjærestofferne (PAH’er) i brænderøgsforureningen er giftige, giver skader på arveanlæggene og påvirker evnen til at få børn (misdannelser og nedsat fødselsvægt). PAH’erne kan også give forskellige former for kræft og forstyrre immunsystemet og hormonbalancen.
Dioxin har næsten alle uønskede sundhedseffekter: Hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, bioakkumulerende, sværtnedbrydelig mv. Dioxin tilhører desuden ’the dirty dozen’ også kaldet POP-stofferne (sværtnedbrydelige organiske forbindelser) som regeringen ifølge Stockholmkonventionen skal reducere til et absolut minimum.

Også brugerne rammes
Det er dog ikke ’blot’ naboens luft, der forurenes, også indeklimaet i boliger med brændeovne er mere sundhedsskadeligt. Det er eksempelvis en kendsgerning, at i boliger, hvor brugen af brændeovn giver høj rumtemperatur nær brændeovnen og langt lavere temperaturer i mere perifert placerede rum, herunder soverum, vil der være en forøget risiko for skimmelsvampevækst i de kolde rum. Desuden mener professor Steffen Loft, at risikoen for hjertesygdomme som åreforkalkning og blodpropper forøges i boliger, hvor brændeovne o.l. benyttes, idet de små partikler herfra også siver ud i stuen og videre ud i resten af boligen.
Endelig fremgår det af en artikel i Ugeskrift for Læger fra 2007, at risikoen for lungekræft blandt kvinder (ikke rygere) fordobles i hjem med brændeovn.

Befolkningens holdning
Ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra 2007, rekvireret af Miljøstyrelsen, føler 11-22 pct. af danskerne sig generet af lugten af brænderøg. Enten fordi de ved, at brænderøgen er sundhedsskadelig, og/eller fordi de simpelthen synes, at brænderøg lugter grimt. Det tal vil sandsynligvis stige markant, når befolkningen bliver opmærksom på forureningens alvor. Hvad angår de akutte symptomer, så døjer brænderøgsgenerede typisk med svie og hævelser ved øjne og næse, vejrtrækningsproblemer, hoste, hovedpine, hjertebanken og søvnbesvær.
Ovennævnte undersøgelse viser også, at de to dominerende årsager til at fyre i en brændeovn er ’hygge’ og privatøkonomi. Der er således ingen vitale årsager til at udsætte naboer og medmennesker for sundhedsskadelig forurening. Når forureningen fra brændeovne alligevel har fået det betydelige omfang, det har, så skyldes det manglende viden hos brugerne og myndighederne samt mangelfuld miljøregulering, idet brugen af brændeovne er fritaget fra miljøafgifter og røggasrensning.

Løsninger
-Vi gennemgår her fem oplagte muligheder.

1) Forbud i byerne
Et landsdækkende forbud i bymæssig bebyggelse vil i sagens natur være en effektiv løsning på brænderøgsforureningen, da der i byerne ofte findes gode alternativer til brændeovne, og da forbuddet desuden vil være relativt nemt at implementere, administrere og håndhæve. Pt. eksisterer der i dele af Norge og i det sydlige Californien et forbud mod træbaseret individuel opvarmning - for Californiens vedkommende har forbuddet været gældende siden 1970’erne.

2) Røggasrensning
Indtænkt i en årlig grøn ejerafgift bør politikerne gøre det økonomisk attraktivt at påmontere partikelfiltre, katalysatorer og tilsvarende på private træfyrende enheder eller simpelthen vedtage et påbud om dette. Et sådant krav vil kunne sætte betydelig skub i udviklingen og markedsproduktionen af effektiv røgrensningsteknologi.
Ifølge Miljøstyrelsen vil montering af elektrostatiske filtre på samtlige private træfyrende enheder i Danmark kunne reducere den samlede udledning af de farlige fine partikler fra træbaseret individuel opvarmning med ca. 95 pct., og samtidig give et velfærdsøkonomisk overskud på et tocifret milliardbeløb frem til 2020. Miljøstyrelsen har givet grønt lys for testforsøg med partikelfiltre, men vha. afgifter eller påbud kan der sættes yderligere gang i udviklingen.

3) Information
En postomdelt folder fra Miljøstyrelsen til samtlige husstande kunne også i løbet af relativ kort tid få stor effekt, hvis det af folderen fremgår, at al træbaseret individuel opvarmning i byerne frarådes grundet sundhedseffekterne. Folderen kunne derudover komme med gode råd om efterisolering af boligen, indlægning af fjernvarme eller naturgas i byerne samt investering i alternative energianlæg baseret på eksempelvis sol, vind og/eller varmepumper på landet.

4) Nye grænseværdier
En halvering af de nuværende ti g totalpartikler pr. kg træ til fem g/kg (krav til de nye svanemærkede ovne) vil ligeledes gøre en markant forskel, da det så bliver ulovligt at sælge de mest forurenende brændeovne. Det er dog muligt, at dette ikke er foreneligt med EU-lovgivningen, da det kan opfattes som en teknisk handelshindring. Men så kan grænseværdien indføres via højere afgifter på de mest forurenende brændeovne. Ligeledes er der behov for en grænseværdi knyttet til forureningen med ultrafine partikler, der hidtil har været et overset problem ved brændeovne.

5) Brænderøgsfrie boligområder

Regeringen kan også vælge at gennemføre en lovændring, der pålægger alle kommuner - via lokalplaner og på jord ejet af kommunen – at udstykke arealer af en betydelig samlet størrelse, hvor det bliver forbudt at anvende træbaseret individuel opvarmning. Der vil være gode chancer for, at disse bydele med renere luft vil være særdeles eftertragtede.
ryanlund28@yahoo.dk og kpk@env.dtu.dk

Tabel 1: Luftforurening fra forskellige måder at holde varmen på

Tabel 1:    
Viser forurening med fine partikler (PM2,5), kuldioxid (CO2), kvælstofoxider (NOx'er) og svovldioxid (SO2) fra forskellige måder at holde varmen på. PM 2,5 samt NOx og SO2 er miljø og sundhedsskadelige, mens CO2 fra fossile energikilder bidrager til drivhuseffekten.
Værdierne i tabellen skal udelukkende ses som skønnede størrelsesordener, da der er stor variation.
Luftforurening fra kraftværker (fjernevarme) udledes i stor højde udenfor byerne, dvs. at skadevirkningerne er relativt mindre sammenholdt med forurening fra individuel opvarmning, hvilket skal holdes in mente ved sammenligning af tallene.
For al træbaseret opvarmning i tabellen er brugt samme NOx- og SO2-emission baseret på gennemsnitstal. For filtre er antaget 95 pct. Reduktion, selv om nye undersøgelser viser op til 98 pct. reduktion af fine partikler.
Grundet manglende data har det ikke været muligt at medtage forurening med ultrafine partikler (PM0,1).

*Set over en 60-100 årig periode er træafbrænding klima-neutralt, under forudsætning af at træet stammer fra bæredygtig skovdrift. Se dog Boks 1.

Værdierne er beregnet ud fra tal fra DMU, grønne regnskaber for DONGs kraftværker og nøgletal fra Key2green.


Er brændeovne CO2-neutrale?
Det miljømæssige hovedargument for brændeovne er, at de anses for CO2-neutrale, men det kommer helt an på de aktuelle systembetragtninger.
Lad os antage, at der er et varmebehov på 140 kJ hos en given bruger i et givet tidsrum, og at der er træ med et energiindhold på 100 kJ. Hvis brugeren brænder træet af i sin brændeovn, opnås 70 kJ varme, og forbrugeren må så hente 70 kJ fra en anden energikilde, der typisk vil udlede CO2.
Hvis træet i stedet brændes af på et kraftvarmeværk og giver 50 kJ varme og 40 kJ el, som via en varmepumpe placeret på værket laves til 120 kJ varme, så opnås i alt 170 kJ fjernvarme. Med et tab på 20 pct. i fjernvarmenettet opnås derved 140 kJ varme ude hos forbrugeren uden CO2-udledning. Næsten samme regnestykke kunne opstilles ved brug af en varmepumpe hos forbrugeren.
Ved at afbrænde træet på et stort kraftvarmeværk kan altså opnås dobbelt så meget varmeenergi, som via brændeovnen, og derved spares fossil energi og CO2 et andet sted i systemet.
Derfor kan det diskuteres, om brændeovne er CO2-neutrale, men de er i hvert tilfælde ikke en effektiv metode til at spare CO2.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis