Skår i hyggen

Selvom brændeovne er hyggelige, er de også sundhedsfarlige forurenere. Brændeovnene bør derfor pålægges grønne afgifter for at mindske udslippet af farlige partikler. På sigt bør brændeovne til opvarmning udfases i byerne, hvor der er bedre varmekilder til rådighed.

Af Tina Læbel, informationsmedarbejder Det Økologiske Råd

Brug af brændeovne deler vandene. Tilhængere lægger vægt på, at energieffektiviteten på en brændeovn kan være helt op til 90 pct. At brændeovne generelt i dag, bl.a. med de svanemærkede ovne, er langt bedre end for ti år siden. Modstandere derimod siger, at svanemærkede ovne er et skridt på vejen, men langt fra nok. At partikler fra brændeovne hvert år slår mellem 200 og 500 mennesker ihjel, og at det fra et energimæssigt synspunkt er langt bedre at brænde biomasse af i kraft- og kraftvarmeværker.

Partikler i miljøet
Brænderøg er farligt. Det indeholder kræftfremkaldende stoffer, og stoffer som kan påvirke vores arveanlæg.  Derudover og ikke mindst, indeholder brænderøg meget fine partikler, som kan trænge dybt ned i lungerne og påvirke luftvejene. Partiklerne udøver ofte dobbelt ødelæggende effekt, fordi de medbringer sundhedsskadelige stoffer som fx dioxin eller tjærestoffer. Miljøstyrelsen angiver, at brænderøg hvert år fører til 160 ekstra indlæggelser pga. luftvejslidelser, at der opstår 60 ny tilfælde af kronisk bronkitis, og at 200 personer dør som følge af partikler fra røgen.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i de senere år kigget nærmere på luftforureningen fra brændeovne. En af anledningerne var, at man i et rækkehuskvarter i Gundsømagle nord for Roskilde på vinterdage målte samme høje partikelforurening som på stærkt trafikerede gader i København.
I tre forskellige småbyer, hvor opvarmning med brændeovn er udbredt, har DMU således målt gennemsnitlige vinterværdier for fine partikler på henholdsvis 1,2  µg/m3  4,5 µg/m3  og 2,0 µg/m3. I Gundsømagle (4.5 µg/m3)  ligger niveauet en fjerdedel over baggrundsmålingerne og svarer altså til det bidrag, der kan være fra trafikken på en stærkt trafikeret vej.

Det er stadig uklart, hvor store koncentrationer af partikler fra brænderøg vi generelt udsættes for, men der er konsensus blandt forskere herhjemme om, at selv relativt lave doser er sundhedsskadelige. Institut for Folkesundhed ved Århus Universitet udfører pt. et omfattende sundhedsforsøg med 20 personer, der udsættes for forskellige doser af brænderøg. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort.

Energiregnskabet
Træ er en CO2-netral ressource, forudsat at skovdriften er bæredygtig. Det vil sige, at den mængde CO2 der frigives, når træet afbrændes, er den samme, som træet har optaget under væksten. Men selvom brændeovne ikke bidrager til drivhuseffekten, er det så en effektiv måde at udnytte brændslet på, dvs. kan man opnå en større CO2-reduktion ved at bruge brændet på en anden måde?  
Over 60 pct. af de danske husstande forsynes i dag med fjernvarme, fra fjern- og kraftvarmeværker samt fra affaldsforbrænding. Effektiviteten på et kraftvarmeværk kan komme helt op på over 90 pct. Ældre brændeovne har en effektivitet på 60-70 pct., mens de nyeste kan komme højere op, hvis de betjenes optimalt.  I dårlige fjernvarmenet kan der være et varmetab på op til 30 pct. i nettet. Derfor kan nye brændeovne ved korrekt fyring visse steder umiddelbart konkurrere med varme produceret på biomasseværker.
Dog skal det bemærkes, at fyring med træ på kraftvarmeværker sammenlignet med brændeovne altid har en højere udnyttelsesgrad. Det sker fordi den el, der produceres på et kraftvarmeværk mængdemæssigt tæller mere end den strøm, der produceres på et rent elværk med lav udnyttelse. Den producerede el på kraftvarmeværker skal derfor ganges med en faktor 2½.

Biomasse i fremtiden
Biomasse i form af flis, træpiller og brændsel er den vedvarende energiform, hvis forbrug er vokset mest i løbet af de sidste år, og andelen af vedvarende energi skal fortsat forøges. Det må derfor forventes, at priserne på biomasse stiger, og at vi herhjemme skal øge importen. Men hvordan stiller brændeovnen sig i et fremtidigt energiscenarium?
De højeffektive varmepumper må forventes at blive mere udbredte i fremtiden, også i forbindelse med kraftvarmeværker – det vil stille brændeovnenes energiregnskab i et noget dårligere lys.  Ved at afbrænde træ i en brændeovn, der fyres ideelt, kan man muligvis opnå en energieffektivitet på op til 85 pct. I et kraftvarmeværk produceres 50 pct. varme og 40 pct. el, men hvis den producerede el sendes igennem en varmepumpe, kan man få fire-fem gange så meget varme ud. Hertil skal trækkes et spild i fjernvarmenettet på 25 pct. - i alt opnås altså den dobbelte varmegevinst ved at afbrænde træet på kraftvarmeværker med varmepumper fremfor at brænde træet af i brændeovne. Samme resultat nås, hvis der anvendes varmepumper ved private husstande udenfor fjernvarmenettet.

Energistyrelsen påpeger dog, at der ikke på nuværende tidspunkt er konkurrence mellem det træ der bruges lokalt til brændefyring, og det der bruges på kraftvarmeværker, idet lokale også benytter sig af træ fra haver og sankning i skove. Dvs. træ, som det ikke med den nuværende afgiftsstruktur (hvor privat brændefyring er fritaget fra afgifter) er rentabelt at anvende i kraftvarmeværker.

Afgifter på brændeovne
Så tidligt som i 1997 stillede Det Økologiske Råd krav om filtre på dieselkøretøjer. På tilsvarende vis kræver vi nu partikelfiltre på brændeovne. Miljøstyrelsen afprøver pt. forskellige typer af filtre, men der er endnu ingen filtre i handelen.
For at fremme udviklingen af filtre og for at reducere forureningen, foreslår Det Økologiske Råd her og nu en årlig afgift på brændeovne. Svanemærkede ovne, træpillefyr og masseovne undtages, da de forurener henholdsvis ca. halvt så meget og meget mindre end som traditionelle ovne. For masseovne foreligger der kun meget få data, men forureningen herfra skønnes at være meget lav.
Når der foreligger et typegodkendt dansk filter, ønsker vi en afgift på alle ovne uden filter – i størrelsesordenen 6000-7000 kr./år. Afgiften skal dog gradueres så svanemærkede ovne betaler den halve pris, masseovne og træpillefyr eventuelt endnu mindre (data afventes).
På lang sigt ønsker vi, at privat træfyring i brændeovne i byerne udfases og at træet i stedet anvendes i et kraftvarmeværk.
tina@ecocouncil.dk

Mere at vide?
På www.ecocouncil.dk/arkiv/2009/oplaeg_braendeovnseminar.html  ses oplæg fra seminaret ”Har brændeovne en fremtid” februar 2009.
Danmarks Miljøundersøgelser: www.dmu.dk
Miljøstyrelsen: www.mst.dk

Faktaboks
Der findes cirka 600.000 brændeovne og brændefyr installeret i danske hjem i dag. Heraf skønnes det, at 500.000 bruges regelmæssigt i vinterhalvåret (DMU).
Udslippet af sundhedsskadelige stoffer – som partikler, kulilte, kvælstofoxider og dioxin varierer i forhold til ovntype, brændsel og brugervaner.
Svanemærkede ovne udleder færre partikler end gamle ovne, men de udleder stadig flere end oliefyr (50 gange så mange) og over 100 gange flere end ved fjernvarme og varmepumper – målt pr. produceret energienhed.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis