Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Pressemeddelelse: 250 mio. partikler pr. åndedræt

Københavns Lufthavne har netop offentliggjort resultaterne fra en helt unik undersøgelse, hvor Danmarks Miljøundersøgelser har målt luftforureningen.

Københavns Lufthavne har netop offentliggjort resultaterne fra en helt unik undersøgelse, hvor Danmarks Miljøundersøgelser har målt luftforureningen. Resultaterne viser tydeligt, at medarbejdere ved flyene i lufthavnen udsættes for voldsom luftforurening. De indånder i perioder 250 mio. partikler pr. åndedræt. Det svarer til, at arbejdet foregik på en vej, der er over 10 gange så forurenet som H.C. Andersens Boulevard i myldretiden.

For første gang nogensinde er luftforureningen målt i detaljer i en lufthavn. Målingerne fra Københavns Lufthavne viser, at forureningen fra flyene og de terrængående maskiner, der anvendes til læsning og forsyning af fly, giver alvorlig luftforurening. Særligt forurening med stærkt sundhedsskadelige ultrafine partikler. Medarbejderne udsættes derved for en alvorlig sundhedsrisiko.

De ultrafine partikler anses for særligt skadelige pga. deres ringe størrelse. Dels fordi de derved har en stor overflade, hvorpå der ofte sidder toksiske stoffer. Dels fordi de finder vej ud i lungernes fineste forgreninger og derfra kan overføres til selve blodbanen. Ligeledes er mistanke om, at ultrafine partikler kan optages igennem næseslimhinden og vandre direkte ind i hjernen.

Det er velkendt, at ultrafine partikler fra vejtrafik kan forårsage kræft, hjertekarsygdomme, blodpropper, luftvejslidelser og dermed et højt sygefravær. Ligeledes er der mistanke om, at de ultrafine partikler er fosterskadelige og medvirker til hjernesygdomme som Parkinson og Alzheimers. Det samme forventes at gælde dieselpartiklerne fra de terrængående køretøjer i lufthavnen. Til gengæld hersker ikke meget viden om giftigheden af ultrafine partikler fra fly.

Paradoksalt nok eksisterer hverken danske eller EU-grænseværdier for de ultrafine partikler. Men arbejdsskadestyrelsen har allerede anerkendt det første arbejdsbetingede kræfttilfælde knyttet til luftforureningen i lufthavnen. Forhåbentlig kan dette fremskylde fastsættelsen af direkte grænseværdier.

”Det Økologiske Råd havde selvfølgelig gerne set, at undersøgelsen var foretaget tidligere, så problemet allerede var afhjulpet. Men på den anden side anerkender vi, at en dansk lufthavn som den første i verden kortlægger luftforureningen og derved et overset arbejdsmiljøproblem, der med garanti har globale dimensioner” siger Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D. ved Det Økologiske Råd.

Lufthavnens ledelse har klart givet udtryk for, at den tager problemet alvorligt og i samarbejde med de faglige organisationer, Danmarks Miljøundersøgelser og Det Økologiske Råd ønsker at spore kilderne til forureningen, så der kan findes en effektiv og tilfredsstillende løsning på problemet hurtigst muligt. Det Økologiske Råd bakker 100 procent op om denne løsningsorienterede strategi.

Yderligere oplysninger
Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D. ved Det Økologiske Råd, tlf. 22 81 10 27.
Læs mere og se billedmateriale på: www.projektcleanair.dk    


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis