Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Nye CO2-regler for varebiler

Europaparlamentet har idag godkendt uambitiøse krav til varebilers energieffektivitet og CO2-udledning.

Europaparlamentet godkendte tirsdag nye krav til varebiler, der begrænser hvor meget CO2 de må udlede. Mens varebiler i EU i 2007 i gennemsnit udledte 203 g CO2/km må nye varebiler nu højst udlede 175 g CO2/km i 2017 og 147g CO2/km i 2020.

“Det er vigtigt at reglerne kommer, og at de kommer hurtigt, men set i forhold til potentialet for kontante besparelser i form af sparet brændstof og CO2-udledning, er de nye regler ikke særlig ambitiøse”, siger Jeppe Juul trafikmedarbejder i Det Økologiske Råd og understreger, at der allerede i dag varebiler på markedet, som er tæt på at opfylde kravene for 2017.

Europaparlamentets godkendelse kommer efter, at der i december blev lavet et kompromis mellem medlemsstaterne og Parlamentet.

“Selvom de nye regler ikke bliver den store udfordring for bilindustrien, kan det forhåbentlig medføre at energieffektivitet og et lavt brændstofforbrug bliver et mere væsentligt konkurrenceparameter ved køb af varebiler”, siger Jeppe Juul og fortsætter “Der er dog stadig lang vej til en energieffektiv og mere miljøvenlig transportsektor. Derfor må Danmark følge op med tiltag, der fremmer varebiler med lavere CO2-udslip. Det kan ske via afgiftspolitikken og ved at det offentlige stiller krav til egne indkøb og til deres leverandører”.

Selvom Kommissionen foreslog en max. udledning på 135 g CO2/km i 2020, endte det med en grænse på 147 g. Den grønne gruppe i EU-parlamentet valgte derfor at stemme imod, i protest mod at reglerne blev for slappe.

Der er en direkte forbindelse mellem CO2-udslippet og brændstofforbruget på en varebil. Derfor er CO2-kravene samtidig krav til hvor energieffektive varebilerne skal være.

Mere energieffektive varebiler betyder at europæiske virksomheder kan sænke deres samlede

transportomkostninger, og derfor bliver strenge effektivitetskrav også bakket op af store dele af bil-leasing sektoren og af den europæiske forening for små og mellemstore virksomheder.

 

Yderligere oplysninger:

Jeppe Juul

Tlf. 33181948


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis