Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Det Økologiske Råd fremlægger banebrydende undersøgelse af partikelforurening i lufthavne

Luftforurening med ultrafine partikler i lufthavne er et overset arbejdsmiljøproblem. I dag offentliggør Det Økologiske Råd og 3F Kastrup verdens første publikation, der dokumenterer medarbejdernes eksponering for luftforurening i lufthavne.

Luftforureningen i lufthavne skal reduceres
Luftforurening med ultrafine partikler i lufthavne er et overset arbejdsmiljøproblem. Endnu et kræfttilfælde er nu anerkendt i Københavns Lufthavn. På globalt plan kan forureningen påvirke op mod en million ansatte. I dag offentliggør Det Økologiske Råd og 3F Kastrup verdens første publikation, der dokumenterer medarbejdernes eksponering for luftforurening i lufthavne.

Målingerne fra danske lufthavne udgør et helt unikt studie i international særklasse. De dokumenterer, at en stor gruppe ansatte i Københavns Lufthavn i gennemsnit indånder 2-3 gange så mange skadelige ultrafine udstødningspartikler over en arbejdsdag, som hvis de arbejdede på H.C. Andersens Boulevard i myldretiden. De ultrafine partikler afsættes i de yderste forgreninger af lungerne og overføres til blodet.

Da der forsat ikke eksisterer luftkvalitetskrav eller arbejdsmiljøgrænseværdier for ultrafine partikler er der ingen lufthavne (eller andre arbejdspladser), der rutinemæssigt måler forureningen. Målingerne fra publikationen dokumenterer med al tydelighed, at et væsentligt arbejdsmiljøproblem derved overses. Derfor skal snarest etableres grænseværdier, der tager højde for skadelige ultrafine udstødningspartikler.

”Jeg vidste godt, at forureningen i lufthavnen var høj, men jeg blev godt nok overrasket over, hvor højt niveauet rent faktisk er” siger Kåre Press-Kristensen, luftforureningsekspert ved Det Økologiske Råd.

De primære kilder til forureningen med ultrafine partikler er udstødning fra dieselmotorer til handling (læsning og aflæsning af fly), flyenes hjælpemotorer (APUer) og flyenes hovedmotorer. Der er ingen krav vedr. ultrafine udstødningspartikler fra disse motortyper. Det er der til gengæld til nye dieselbiler, som i modsætning til de andre motorer skal opfylde EU's euro-normer.

Publikationen anviser ligeledes en række løsningsmuligheder på flere forskellige niveauer. De enkelte medarbejdere skal f.eks. huske at slukke motorer når muligt. En lufthavn kan stille krav om filtre på dieselmotorer, krav om flere elmotorer og indføre forureningsbegrænsende logistik. De internationale organisationer (ICAO, EU m.v.) kan beslutte svovlstandarder for jetfuel, der i dag kan indeholde 100 gange mere svovl end diesel - selv om svovlen ikke har gavnlig effekt men blot øger forureningen.

Undersøgelsen har fået stor opmærksomhed i de europæiske lufthavnens organisation (ACI Europe).

Publikationen er baseret på flere års detaljerede målinger i danske lufthavne foretaget af DCE  ved Aarhus Universitet, Københavns Lufthavn og Det Økologiske Råd. Publikationen er udarbejdet af Det Økologiske Råd i tæt samarbejde med 3F Kastrup og Københavns Lufthavn. Publikationen er finansieret af Københavns Lufthavn, Brancheforeningen for Dansk Luftfart og EU. Det er det første studie af sin slags.
Publikationen er gratis og kan frit downloades fra www.ecocouncil.dk (kun på engelsk).

Yderligere oplysninger
Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D., HD(A) ved Det Økologiske Råd: tlf. 22811027
(Uddybning, billeder og grafer, der frit kan anvendes, findes på vedlagte PP-præsentation).


1)  Tidligere DMU – Danmarks Miljø Undersøgelser


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis