"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Regeringens luftpakke er utilstrækkelig

ren luft Det Økologiske Råd hilser regeringens luftpakke velkommen, men konstaterer at de initiativer, den lægger op til, hverken kan beskytte befolkningen mod sundhedsskader eller sikre, at Danmark overholder til EU's grænseværdier.

Regeringen har i dag fremlagt en ”luftpakke”, som skal bekæmpe den stærkt sundhedsskadelige luftforurening og sikre, at Danmark lever op til EU’s basale grænseværdi for luftforurening, der har været overskredet, siden grænseværdien trådte i kraft i 2010.  Det er glædeligt, for ifølge Miljøstyrelsen koster luftforurening det danske samfund ca. 30 mia. kr. årligt i form af 3,4 mio. sygedage, 3.400 for tidlige dødsfald og titusinder af luftvejs- og hjertelidelser, men desværre er pakken ikke tilstrækkelig.

”I Det Økologiske Råd er vi glade for, at der endelig sker noget. Men de foreslåede initiativer er ikke nok til at opfylde EU’s grænseværdi og beskytte danskernes sundhed”, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.

Luftpakken afsætter 149 mio. kr. over 3 år, hvoraf 74 mio. skal bruges til bekæmpelse af kvælstofoxider fra busser og 75 mio. til bekæmpelse af partikelforurening fra brændeovne og skibe samt til udvikling af miljøteknologi. Ind til videre er kun de 74 mio. kr. til busserne udmøntet. EU's grænseværdi for den sundhedsskadelige gas kvælstofdioxid overskrides på de mest forurenede gader i København med 30-40 pct. Men da busserne kun står for omkring 10 pct. af forureningen, så er en indsats alene overfor busserne ikke tilstrækkelig.

”Det er ikke nok at sænke bussernes forurening alene. Vi er nødt til også at sænke forureningen fra lastbiler, varebiler og personbiler for at opfylde grænseværdien. Det kræver en skærpelse af de eksisterende miljøzoner”, påpeger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Brændeovne og skibe er sammen med trafikken og landbruget de største udledere af partikler. Undersøgelser viser, at det ikke er nok at fyre korrekt, hvis man skal løse problemet med forurening fra brændefyring. Det hjælper – men også korrekt fyring giver en luftforurening, som er langt højere end fra andre former for opvarmning.

”Brændefyring er et af landets største miljøproblemer. Det mest oplagte er at nedbringe forurening fra brændefyring via grønne afgifter, der motiverer fyrbøderne til at fyre mindre og kun anvende de bedste brændeovne på markedet”, siger Kåre Press Kristensen fra Det Økologiske Råd.

I februar fremlagde Det Økologiske Råd et forslag om en simpel temperaturmåler, som kan sættes i skorstenen, så man måler hvor mange timer man har ild i sin brændeovn – og betaler afgift derefter:

”Vi har sendt et konkret forslag til regeringen om en afgift på antal timer man har ild i sin brændeovn. Forslaget vil minimere forureningsproblemerne specielt i byerne. Samtidig undgås de praktiske problemer, som regeringens forslag til brændeafgift faldt på tidligere på året”, siger Christian Ege, Det Økologiske Råd.

Yderligere oplysninger:
Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen: 22811027,
Sekretariatsleder Christian Ege: 33181933.

Om trafikforurening:


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17