Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Hvordan får vi flere elbiler?

iStock 000013572628XSmall Elbiler har en lang række miljø- og klimafordele i forhold til benzin- og dieselbiler. Der er efterhånden mange gode brugererfaringer med elbiler og elbilerne er ikke dyrere. Så hvordan får vi flere elbiler på vejene i Danmark? Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen åbnede 15. september en stor konference om elbiler.

Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen åbnede en stor konference om elbiler, der blev afholdt af Det Økologiske Råd i tæt samarbejde med Odense Kommune. Moderne elbiler kan i dag dække 90-95 % af danskernes ture i personbiler, og resten kan stort set dækkes af de såkaldte plug-in hybridbiler, som overvejende kører på el. Elbiler har en lang række miljø- og klimafordele i forhold til benzin- og dieselbiler. Og elbilerne er ikke dyrere. Samtidig eksisterer efterhånden mange gode brugererfaringer med elbiler. Det helt store spørgsmål er derfor: Hvordan får vi flere elbiler på de danske veje?

En elbil udnytter ca. 70 % af energien på batteriet til fremdrift. Til sammenligning går over 70 % af energien i en benzin- og dieselbil tabt. Danskere med benzin- og dieselbiler accepterer altså, at over 70 % af alt deres brændstof forsvinder ud i den blå luft – helt uden at komme dem til gavn !

”Hvis det var synligt for danske bilister, at de spilder 7 ud af 10 kr på tankstationen, så tror jeg alle ville køre elbil. Hvem ville købe æg fra en leverandør, hvor der altid er 7 smadrede æg i bakken?” siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.

Elbiler udleder ingen skadelige udstødningspartikler eller gasser, og elbiler støjer meget mindre end konventionelle biler. I landets største byer er 30-50 % af boligerne og derved indbyggerne belastet af støj over den vejledende grænseværdi – det meste støj kommer fra vejtrafikken. Forureningen fra trafikken i København er så stor, at hovedstaden har overskredet EU's helt basale grænseværdi for sundhedsskadelige luftforurening siden grænseværdien trådte i kraft i 2010. Danmark står derfor overfor en Åbningsskrivelse fra EU, der er første skridt før en egentlig traktatkrænkelsessag.

En elbil udleder under halvt så meget CO2 som en ny benzin- eller dieselbil. Men da der sker en hurtig indfasning af vedvarende energi på landets kraftværker, så vil en ny elbil i dag udlede over 4 gange mindre CO2 i bilens levetid sammenholdt med en god ny konventionel benzin- eller dieselbil.

”Elbiler batter virkelig i forhold til klimaet. Hvis man vælger en elbil kan man køre en gang rundt om jorden hvert eneste år i hele elbilens levetid og forsat udlede markant mindre CO2 end ejeren af en benzinbil.” fremhæver seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.

Elbiler koster mere end almindelige biler. Driftsomkostningerne er til gengæld lavere. Samlet set er prisen på elbiler og konventionelle biler derfor på samme niveau pr. kørt km. Men hos forhandleren har folk alene fokus på købsprisen, hvilket måske kan forklare de lave salgstal. Men der kan også være andre grunde. Konferencen stillede skarpt på hvordan vi får flere elbiler på de danske veje.

Yderligere oplysninger:

Seniorrådgiver (civilingeniør, Ph.D., HD(A)) Kåre Press-Kristensen, tlf. 22 81 10 27

Programmet for konferencen kan ses her >>
Konferencen blev gennemført med støtte fra Energistyrelsen og Energifonden
Fakta om elbiler og trafikkens forurening:
Publikation: Elbiler - en vej til grønnere transport >>

 

Publikation: Trafikkens forurening >>


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke EU-lande

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis