Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

EU-direktiv om luftforurening med ammoniak bør strammes

EU-kommissionen har fremsat forslag til et nyt såkaldt NEC-direktiv om luftforurening. Forslaget forhandles nu i EU-Parlamentet og i Ministerrådet. Mandag d. 13.4.15 præsenterer Parlamentets ordfører, Julie Girling, sit udkast til Parlamentets rapport om forslaget, men forslaget er ikke ambitiøst nok.  

Det tidligere NEC-direktiv har været et af EU's mest succesfulde værktøjer til at nedbringe den grænseoverskridende luftforurening i EU, der i langt de fleste medlemslande – herunder Danmark – er skyld i 75-80 % af alle sundhedsskader. 

I EU som helhed dør ca. 400.000 europæere af luftforurening hvert eneste år, mens mange millioner bliver alvorligt syge. Samtidig lider økosystemerne under luftforurening. I Danmark dør ca. 3.300 danskere årligt for tidligt grundet luftforurening og titusinder bliver alvorligt syge.  

Reduktion af luftforurening er en af de bedste samfundsøkonomiske investeringer 
Luftforureningen koster ifølge Kommissionen mellem 2.500 og 7.000 mia. kr. årligt svarende til 3-9 % af EU's BNP. Alle kommissionens cost-benefit analyser viser, at reduktion af luftforurening er en af de bedste samfundsøkonomiske investeringer, fordi skadeomkostningerne er mange gange større end reduktionsomkostningerne, dvs. hver krone investeret i reduktion af luftforurening kommer mange gange igen i form af sparede sundhedsskader.

Det er derfor vigtigt med et nyt ambitiøst NEC-direktiv. Men forslaget er ikke ambitiøst, heller ikke det danske ammoniakkrav – selv om dansk landbrug hævder det modsatte. En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at det danske krav kan nås næsten uden nye tiltag . Det er korrekt, at de øvrige lande slipper endnu lettere – men der er også særligt behov for en indsats i Danmark med vores store husdyrhold og belastede natur. Et ambitiøst direktiv vil samtidig skabe mange job i den danske cleantech-industri, der er rig på både katalysator- og filterproducenter og mange andre miljøteknologier. 

Forslaget bør strammes op
Det Økologiske Råd finder, at direktivforslaget slet ikke er stramt nok. De fleste mål nås helt uden medlemsstaterne skal gøre en ekstra indsats og er alt for svage til markant at reducere luftforureningen. Derfor bør forslaget strammes gevaldigt op bl.a. ved at:

1. Stille skrappere krav end de, der er foreslået – både for 2020, 2025 og 2030.

2. Indføre et bindende mål for 2025, så det kan kontrolleres, at medlemsstaterne er på rette vej, og det ikke lige før lukketid i 2030 viser sig, at de er milevidt fra at nå målet.

Det opfordrer vi regeringen samt de danske MEP’er til at arbejde for.

For mere information:

Kåre Press Kristensen, PHD, seniorkonsulent, Det Økologiske Råd, tel. 22811027 eller

Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd, tel. 33181933/28580698.

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis