Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Mere asfalt og flere fossil-biler er gift for klimaet

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd kalder det uansvarligt og et klart skridt i den forkerte retning når et flertal i folketinget i dag har besluttet at mindske bilafgifterne, og øge CO2-udledningen.

Som en del af finanslovsaftalen for 2017 har Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti besluttet at udvide motorvejsnettet og mindske registreringsafgiften på biler. En beslutning som vil øge antallet af biler og biltrafikken på vejene.

”Der er brug for at sænke CO2-udledningen fra transport. I dag har et flertal i folketinget i stedet besluttet at øge den. Der er tale om em en komplet mangel på rettidig omhu”, siger Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd

Han forklarer, at en ny bil med forbrændingsmotor i gennemsnit holder i 16 år. Det betyder at en bil købt i morgen stadigvæk primært vil køre på fossile brændstoffer i 2032 og udlede CO2 i hele perioden.

”Med aftalen beslutter man samtidig at indbygge et fremtidigt øget CO2-udslip. Det er dybt uansvarligt i en situation hvor udledningen fra transport i Danmark i forvejen stiger, og det gør det sværere at nå vores CO2-reduktionsmål for 2030”, siger Jeppe Juul.

Danmark forventes at skulle reducere sin CO2-udledning fra boliger, landbrug og transport i 2030 med 39 % i forhold til 2005.

”Vi har brug for at antallet af biler med en brændstofmotor går ned og antallet af elbiler går op. Regeringen har valgt at gøre det billigere at gøre det forkerte og dyrere at gøre det rigtige. Det er en højst besynderlig prioritering”, slutter Jeppe Juul.

Salget af nye biler er steget med 9,5 % det seneste år. Salget af elbiler er gået i stå.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis