"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Fremtidens grønne jernbane – også for bilisternes skyld

Hvis regeringen gennemfører de bebuddede besparelser på togtrafikken, vil det øge trængslen på vejene, CO2-udledningen og dermed klimapåvirkningen. Lad os i stedet sammen skabe fremtidens grønne transport – for klimaets, men også for bilisternes skyld!

I regeringens finanslovsforslag for 2018 foreslås DSB-besparelser på flere hundrede millioner. Resultatet bliver dårligere togtrafik. Det øger brugen af bil og fly, hvilket igen medfører stigende trængsel på vejene og øget klimapåvirkning. Transportsektoren udgør allerede en af de allerstørste enkeltfaktorer, når det handler om CO2 -udledning, og transportsektorens andel vil kun stige i takt med den voksende trafik.

Samtidig har regeringen nedsat registreringsafgiften på biler og prisen for at køre over Storebæltsbroen. De 25 procent billigere storebæltstakster gælder dog ikke for godstransport på jernbane. Det vil gøre det mere attraktivt at køre i bil og lastbil og dermed øge CO2-udslippet. Beregninger foretaget af Copenhagen Economics viser, at regeringens særlige rabat for gods på lastbiler, vil betyde små 9 procent flere lastbiler på motorvejene i hverdagen, hvor der jo ellers er trængsel og CO2 udledning nok i forvejen.

Var besparelsen på DSB i stedet brugt målrettet til mere togkørsel, kunne den kollektive trafik være styrket. Det er værd at tænke over, at bare et enkelt godstog svarer til hele 50 lastbiler på vejene. Flere analyser bl.a. én fra DI Transport viser, at ulemperne for bilisterne vil være store, hvis den kollektive trafik indskrænkes, og mange af de kollektivt rejsende skifter til bil. Hvis hver tredje kollektivt rejsende i stedet tager bilen, øger det de samfundsøkonomiske omkostninger med omkring 2,7 mia. kr. Ingen lande har kunnet løse trængsels-, klima- og miljøproblemerne fra vejtrafikken ved alene at udbygge vejnettet. Skal vi begrænse trafikkens miljø- og klimapåvirkning, skal en større del af transporten ske med kollektiv trafik og cykel.  

Samtidig med regeringens millionbesparelse på togtrafikken, nægter regeringen at deltage i det brede folketingssamarbejde om Togfonden. Der er ellers brug for at stå sammen. Jernbaneområdet har store udfordringer lige nu: Bl.a. mangel på togmateriel, forsinkelser pga. signalsystemet mm. Det kræver store offentlige investeringer for at øge hastighed og rettidighed. Det stiller samtidig store krav til togpassagerernes tålmodighed.  De mange forsinkelser vil fortsætte i flere år, til signalprogrammet er gennemført, og det risikerer at jage togpassagerer væk. Skal passagererne vindes tilbage, kræver det forbedret togtrafik i form af hurtigere tog, flere siddepladser i myldretiden og større komfort.

Det bør også overvejes, hvor klogt det er, at landets stationer flere steder er uden billetsalg, kiosk og tryghed. Skal man have lyst til at tage toget, fremmer det ikke noget at sidde på en fodkold station med gennemtræk – uden anden service end et aflåst toilet. Det må kunne lade sig gøre for kommuner mm. at benytte nogle af de udmærkede lokaler, jernbanestationerne er. På samme måde med den lokale kiropraktor eller tandlæge. Den lokale pizzamand, restaurant eller cafe må også kunne etablere sig i den lokale station. Ved et samspil imellem offentlige og private, kan der skabes en synergi, der skaber liv, tryghed og varme i stationsbygningerne. Uden det koster samfundet en formue. Jernbanen skal kobles bedre sammen med andre former for trafik. Det skal være nemt at komme til og fra stationerne og at parkere der med cykel og bil.

Regeringen siger, at en billigere jernbane gennem udbud kan give lavere billetpriser og dermed komme passagererne til gode. Men regeringen vil bruge besparelserne til at sikre offentlige besparelser, og så bliver kvaliteten ikke bedre, og billetpriserne ikke lavere. Regeringens debatoplæg beskriver seks scenarier for organisering af jernbanedriften med udbud af DSB’s kørsel. I de fleste scenarier overdrages togkørslen i Danmark til private operatører. Disse aktører skal tilrettelægge kørslen ud fra en driftsøkonomisk optimering fremfor et offentligt servicehensyn. I nogle af scenarierne kan kørslen og antal siddepladser reduceres, og billetpriserne i myldretiden forhøjes. Men passagernes anke mod togtrafikken er jo netop for lange ventetider, manglende siddepladser i myldretiden samt for høje priser.

Heldigvis findes der et stærkt flertal uden om regeringen, der ønsker at styrke den kollektive trafik. Det har vi set med forligene om Togfonden og ”Bedre og Billigere kollektiv trafik”. Her er skabt visionære resultater for fremtiden. Dette arbejde skal fortsætte og udvikles. Ikke undermineres af regeringens tilbøjelighed til at tænke i kortsigtede besparelser og fortidig ideologi. Vi kan selvfølgelig ikke undvære bilerne - især ikke på landet. Men hvis vi skal yde vores bidrag til at undgå klimaforandringer, skal der være alternativer til bilen, og her står den kollektive transport centralt sammen med cyklerne (og elcyklerne); som vi skal gøre alt, hvad vi kan for at fremme også af hensyn til folkesundheden. Lad os sammen skabe fremtidens grønne transport – for klimaets, men også for bilisternes skyld!

Artikel bragt i Politiken lør. d. 4. nov 2017.
Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd, Dennis Alex Jørgensen, formand for HK Trafik og Jernbane og Rasmus Prehn, transportordfører for Socialdemokratiet


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Kommunalvalg 2017

 

valg  Fokusèr på 
Miljø og Klima
i valgkampen 


Forslag til emner ved 
Kommunalvalget 2017 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17