Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Ny klimaaftale for skibsfarten

FNs søfartsorganisation, IMO har i dag besluttet at CO2-udledningen som minimum skal halveres frem mod 2050. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er glad for at der er indgået en aftale, men ked af ambitionsniveauet.  
Efter længere tids forhandlinger har FNs søfartsorganisation IMO i dag besluttet, hurtigst muligt at nedbringe CO2-udledningen fra skibe og som minimum halvere udledningen i 2050.

”Det er utrolig vigtigt at vi har fået en aftale, men det er klart at den er alt for uambitiøs i forhold til hvad der er brug for”, siger Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd.

Ifølge Det Økologiske Råd bør CO2-udledningen fra skibe nedbringes til nul i 2050, mens EU har ønsket en reduktion mellem 70-100%, hvilket er nødvendigt for at holde den globale opvarmning under 1,5 grad.

Fra mål til handling
”Aftalen ligger en grundsten, som der nu skal arbejdes videre på. Det er vigtigt at IMO hurtigt sætter handling bag målet, og får igangsat konkrete tiltag, der kan skabe resultater både på kort og mellemlang sigt”, siger Jeppe Juul.

Nogle af de tiltag, som IMO hurtigt skal tage stilling til, er revision af energi-krav til nye skibe og hastighedsbegrænsninger for fx gamle skibe.

Landene ikke enige
Mens Danmark ifølge Det Økologiske Råd har spillet rigtig positiv rolle i forhold til at nå et godt resultat i IMO, har lande som Saudi Arabien, USA og Brasilien trukket den anden vej. 

Det er ikke let at lave en aftale som denne her. Det kræver vilje og samarbejde. Og så har opbakning fra en stor del af branchen også været afgørende”, siger Jeppe Juul.

Det Økologiske Råd har deltaget som observatører i forhandlingerne som en del af NGO-gruppen Clean Shipping Coalition.
 
 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small