Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Europæisk kampagne vil gøre firmabilen grønnere

Grønne organisationer i Europa går sammen i et fremstød der i samarbejde med virksomheder, leasingselskaber og kommuner skal sørge for at firmabilerne i fremtiden udleder mindre CO2.

”Cleaner Car Contracts” kampagnen vil give virksomheder, leasingselskaber og kommuner mulighed for at vise deres kunder at de indkøber brændstoføkonomiske personbiler. Deltagere i kampagnen vil blive præmieret med guld, sølv eller bronzemærker alt efter ambitionsniveau. Dermed viser deltagerne omverdenen, at de er med til at gå forrest i klimakampen, og at det er en god forretning at købe miljøvenlige biler.

”Det er i høj grad virksomheders efterspørgsel på miljøvenlige biler, der kan drive udviklingen fremad. Vi vil gerne hjælpe med at fremhæve dem der går forrest”, udtaler formand for det Økologiske Råd, Christian Ege og fortsætter, ”hidtil har der manglet et enkelt system, som de der ejer eller leaser biler kan henvise til, hvis de ønsker at vise at de reducerer deres CO2-udslip.”

Dette bakkes op af leasingselskabet SIXT der som en del af deres fokus på CO2 deltager i Cleaner Car Contracts projektet. For SIXT er det vigtigt at signalere til deres kunder, at virksomheden aktivt sænker CO2 udslippet fra deres biler ved at købe mere energieffektive biler. SIXT er det første leasing selskab i Europa der deltager i Cleaner Car Contracts, og udover at sænke CO2 udslippet fra deres benzin- og diesel biler tilbyder SIXT også leasing af el-biler.

Leasingselskaberne står for 30 % af nyindkøbte biler i EU, og derfor kan denne branche i høj grad være med til at nedsætte CO2 udslippet. Stadig flere kunder efterspørger grønnere bil-løsninger hos leasing selskaberne. Dette skyldes både virksomhedernes ønske om et grønt image og behovet for at spare på udgifterne til brændstof.

Københavns Delebiler er en anden partner i Cleaner Car Contracts. De har forpligtet sig til at nå 120 g CO2 i 2012, men de forventer at nå helt ned på 103 g/km. Delebiler er i det hele taget en god måde at reducere forbruget af biler og transport. Samtidig signalerer Københavns Delebiler gennem deres deltagelse, at de fremover vil satse endnu mere på at reducere deres bilers CO2 udslip.

EU har forpligtet sig til at nye biler i 2015, i gennemsnit skal udlede mindre end 130 gram CO2/km. Det svarer til 18 km/l for benzinbiler og 20 km/l for dieselbiler. I 2008 lå gennemsnittet i Danmark på 146 g CO2/km. For at opnå, guld sølv eller bronze forpligter en virksomhed sig til at deres biler som gennemsnit højst udleder 120, 130 eller 140 g CO2 pr. kilometer i 2012.

Miljøorganisationer fra Danmark, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Holland står sammen bag Cleaner Car Contracts kampagnen. Konceptet er derudover støttet af flere europæiske organisationer, herunder brancheforeningen LeaseEurope. Projektet finansieres bl.a. af Hollands Miljøministerium. Læs mere om initiativet på:
www.cleanercarcontracts.eu

Aslak Kjærulf, Asbjørn Weidling og Christian Ege, Det Økologiske Råd
Yderligere kommentarer: Christian Ege på 33 18 19 33/28 58 06 98.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis