Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Langt fra top til bund for bilproducenter

Der er stor forskel på hvor gode bilproducenterne er til at leve op til de krav som EU stiller til bilernes CO2 udslip.

I en status-rapport 090917 Car Company Co2 (448.28 kB), fra den europæiske paraplyorganisation Transport and Environment slås det fast, at målet om at nå ned på 130 g CO2/km i gennemsnit i 2015 - og 95 g i 2020 - stadig er langt væk for en række bilproducenter.

Bedst ser det ud for Peugeot-Citroën, Renault og Fiat, som alle har deres mål for CO2 udslip i 2015 inden for rækkevidde. Dette har dog fungeret som en sovepude for selskaberne, som ikke har formået at reducere udslippet fra deres nye biler nævneværdigt i 2008. Det skal ses på baggrund af, at målet på 130 g kun blev resultatet som følge af en voldsomt pression fra bilindustrien – hvor det oprindelige mål var 120 g – endda i 2012. Så set fra miljøets synspunkt har disse selskaber ingen grund til at hvile på laurbærrene.

I den anden ende af skalaen finder vi BMW og Mazda som har opnået reduktioner på hhv. 10,2% og 8,2% i 2008. Begge producenter ligger dog også i den tunge ende, så der er meget at indhente.

De helt store syndere er General Motors og Volkswagen, som kun har formået at reducere deres bilers udslip i 2008 med hhv. 2,3 % og 3,3 %, og som samtidig er milevidt fra deres endelige mål om reduktion.

”Vi kan se at EU’s regulering får langt de fleste bilproducenter til at agere, hvilket er positivt. Men bilfabrikkerne kunne have rykket langt mere, hvis de havde viljen til det, og hvis EU havde fastholdt de oprindelige og højere mål”, udtaler Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd.

I rapporten fremgår det også, at Danmark er det land i EU, der har forbedret sine resultater mest – med over 8% fra 2007 til 2008. Dermed har Danmark bevæget sig fra nummer 12 til nummer 4 på listen over de lande der køber de mest miljøvenlige biler. Det viser, hvor vigtigt det er at bruge afgiftsinstrumentet – Danmark ændrede bilernes registreringsafgift i 2007, så den nu afhænger af bilens brændstofforbrug og dermed CO2-udslippet.

Mens vi således har set visse fremskridt med personbilerne, er udviklingen gået næsten i stå for varevogne – som udgør en stadigt stigende andel af bilparken. Derfor er det glædeligt, at der nu også er EU-regulering på vej for varebilerne.

Christian Ege, formand
Det Økologiske Råd
Yderligere oplysninger
Christian Ege på tlf. 33 18 19 33/28 58 06 98.


Transport & Environment har sekretariat i Bruxelles er paraply for en lang række europæiske organisationer og har Det Økologiske Råd, Danmarks naturfredningsforening og NOAH som danske medlemmer.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis