"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

De hellige biler

Bragt i forkortet form i Jyllands-Posten

JPs leder d. 10.10. ”EU's papirbil” kunne være skrevet af bilindustrien. Lederen påstår, at det er umuligt for bilindustrien at opfylde EU's krav til brændstofeffektivitet, og at de skal varsles i meget bedre tid. Realiteten er, at industrien blev varslet for mange år siden, og at de indgik i 1998 en frivillig aftale med EU-kommissionen om at forbedre brændstofeffektiviteten frem til 2008. Men de har stort set ignoreret aftalen indtil nu. Derfor er det særdeles velbegrundet, at Kommissionen nu har tabt tålmodigheden og vil indføre bindende regler. Ganske vist er motorernes effektivitet blevet forbedret, men denne forbedring er opvejet af, at bilerne er blevet tungere og har fået energiforbrugende ekstraudstyr. Her er det komisk, at lederen nøje opregner en række tiltag, som fremmer trafiksikkerheden, men som kun har ringe betydning for bilernes vægt og brændstofforbrug. Derimod forbigår lederen de vigtigste tiltag, som – udover den forøgede vægt - har forringet brændstoføkonomien: aircondition og automatgear.

Alle andre sektorer har fået reduceret deres energiforbrug, men transportsektorens fortsætter bare med at stige, fordi ingen tør gøre noget. Det minder mest om Indiens hellige køer.

Lederen har dog ret så langt, at bilindustrien ikke alene kan løse problemet med brændstoføkonomien. Der er også brug for at påvirke bilkøbernes valg af bil. Her er afgifter et virksomt middel. Regeringen tog et ganske lille skridt ad den vej, da man i foråret ændrede på registreringsafgiften, så den til dels er afhængig af bilens brændstofforbrug og dermed udledning af CO2. Men der er behov for en langt mere radikal omlægning, hvad der da også er ved at blive erkendt langt ind i regeringspartiernes rækker. F.eks. kan det stadig ikke betale sig at købe en hybridbil i Danmark. Og – modsat hvad lederen påstår – kører den hidtil eneste hybridbil på det danske marked, Toyota Prius, langt længere på literen, 23 km, end andre tilsvarende biler.

Derimod lavede Folketinget i 90’erne en særlig afgiftslettelse for biler, som kører over 30 km/l. Det gjorde, at VW-Lupo’en faktisk blev solgt i Danmark – som det eneste sted i verden. Nu er Lupoen desværre udgået af produktion. Det skyldes sådan set ikke bilindustrien, men derimod slappe lovgivere.

Indtil videre er det de enkelte lande, der skal sørge for at indrette deres afgiftssystem, så det fremmer energieffektive biler. EU er tandløst her, idet man har valgt at tolke traktaten sådan, at det kræver enstemmighed at indføre miljøafgifter på EU-plan.

Endelig benytter lederen lejligheden til endnu engang at kræve registreringsafgiften stærkt nedsat eller afskaffet. Påstanden er, at den danske bilpark er for gammel pga. at de nye biler er for dyre. Men den danske bilpark er ikke markant ældre end andre europæiske landes. Alligevel kunne der godt være en idé i at sænke registreringsafgiften noget. Men det forudsætter, at der i stedet indføres kørselsafgifter – en kilometerafgift og på sigt roadpricing. Gør man ikke det, vil en sænkning af registreringsafgiften blot føre til, at landet sander til i bilkøer.

Christian Ege
Formand for Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Smart Grid seminar
Tid: 23. aug 2017, kl 9.30-16
Sted: DTU, 2800 Kgs. Lyngby
Oplæg ved bl.a. Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
pdf Læs mere (843 KB)
Tilmelding via ISGAN her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17