"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2004

Det Økologiske Råds høringssvar til ”Forslag til lov om CO2-kvoter”.

Vi finder, at der bør foretages en række ændringer og tilføjelser i det endelige lovforslag, således at det får den forventede klimamæssige effekt i forhold til Danmarks forpligtelse til at reducere udslippet af drivhusgasser med 21% i 2008-2012 i forhold til situationen i 1990.

Det drejer sig om:

1. Det faktisk tildelte antal CO2 kvoter på 33,5 mio. tons CO2 er en stigning på 2,1 mio. tons i forhold til det gennemsnitlige faktiske udslip i årene 1998 – 2002. Herved er det svært at se, at denne stigning på 7% vil opfylde EU-direktivets krav om, at prøveperioden 2005-7 skal ”flugte” med Danmarks reduktionsmål på 21%.

2. Denne rigelige tildeling af kvoter til de omfattede danske virksomheder og til produktion af det indenlandske energiforbrug skaber risiko for, at der ikke vil udvikle sig et reelt handelssystem for CO2 kvoter, såfremt alle andre EU-lande også vil give rigelige kvoter til deres omfattende industri og energiproduktion. For uden en mangel på kvoter ingen handel. Den danske motor i kvotehandelen er herved udelukkende baseret på en ret usikker forventning om stadig el-eksport, som vil kræve at energisektoren omstiller eller køber kvoter svarende til el-eksporten. I tørre år i Norge og Sverige vil motoren fungere fint, i våde år vil det være særdeles tvivlsomt om den danske ”handelsmotor” fungerer. Størrelsen af energisektorens tildelte kvoter må derfor i 2005-7 sikre at ”handelsmotoren” virker alle tre år, og således være lavere.

3. Drivkraften til CO2 reduktioner i perioden 2005-7 er imidlertid ikke kvotetildelingen, men kvoteprisen. Den gratis kvotetildeling må derfor ses som en (over)kompensation for det indtjeningstab, som kvotereguleringen medfører. Herudover må og skal der indarbejdes yderligere drivkræfter for CO2 reduktioner ved at fastlægge holdbare og lavere kriterier også for tildeling af kvoter i 2008-12. Men også her svigtet lovforslaget, idet denne væsentlige drivkraft til CO2 reduktioner for både virksomheder og energisektor mangler. Lovforslaget røber intet om mængden af kvoter eller tildelingskriterier for perioden 2008-12. Lovforslaget må klart tilkendegive, at den nødvendige stramning i perioden 2008-12 vil berøre både energisektorens og virksomhedernes kvotetildeling i nedadgående retning – og at kvoterne uddeles efter benchmarking mellem sammenlignelige virksomheder og ved uvildig vurdering af ikke-indhøstede faktiske reduktionsmuligheder. Herved belønnes ”Early action” i perioden 2008-12 som anbefalet i EU-direktivet, hvilket ikke sker med den foreslåede tildeling for 2005-7. Der må således ikke levnes håb for sektoren for, at man igen vil få tildelt fuld kvote efter, hvad man har udledt i 2005-7, da dette kan føre til en voldsomt uhensigtsmæssig adfærd, hvor virksomheder ved en kombination af kvotekøb og overudledning i 2005-7 kan skaffe sig højere kvoter i 2008-12 og frem. Uklarhed om regeringens planer for årene efter 2007 medfører således øget usikkerhed for de berørte virksomheder og dermed unødige omkostninger.

4. Regeringens udspil peger selv på, at kvotetildelingen indebærer en omfordeling på netto 400 mio. kr. til elselskaberne fra resten af samfundet. Det må endvidere forventes, at også olieselskaberne bliver tilgodeset med et stort ukendt beløb ved den fremlagte kvotetildeling.
Denne kvoterente er en sideeffekt, som ikke er påvirker CO2-udledningen, men kun aktiekurserne for de pågældende selskaber og som belaster husholdningsbudgetterne unødigt. Havde man lagt en afgift med samme virkning som kvotesystemet på CO2-udslip, var disse penge gået i statskassen i stedet og kunne have været brugt til en skattenedsættelse. Det samme ville være tilfældet, hvis staten havde bortauktioneret alle kvoterne. Dette er desværre ikke tilladt ifølge EU-direktivet.
Hvis man tildelte kvoterne til eldistributionsselskaberne i stedet for elværkerne vil man også kunne undgå denne omfordeling.
Den gratis kvotetildeling er altså en slags skjult statsstøtte til selskaberne. Den kan højst forsvares med at de andre EU-landes energiintensive virksomheder får samme statsstøtte, men ikke med nationale prioriteringer.
EU-direktivet giver imidlertid ingen adgang for medlemsstaterne til at undgå denne statsstøtte, idet kun 5% af kvoterne må bortauktioneres i perioden. I den følgende periode kan der bortauktioneres 10%, men da vil kvoterne måske have dobbelt så stor værdi.
Retningslinierne fra EU-kommissionen om kvoteuddeling åbner imidlertid mulighed for at kvoterne kan fordeles under hensyntagen til omkostningerne ved at reducere de enkelte energianlægs CO2-udslip, så eksempelvis cementproduktion, der ikke kan lade sig gøre uden stor energianvendelse, kan kompenseres med en større mængde kvoter. For olieselskaberne, hvis rigelige kvotetildeling delvist er begrundet i gasudlip ved et uheld for nogle år siden, er det ret oplagt at bruge denne bestemmelse til at nedsætte tildelingen af kvoter.
For el-producenterne vil det være bedst, hvis de 400 mio. kr. bliver brugt til at finansiere CO2-reduktioner, som husholdningerne/skatteborgerne alligevel skal finansiere i den efterfølgende periode.

5. Kvotedirektivet og kommissionens retningslinier giver desværre ikke gode muligheder for at benytte kvotetildelingen til at give ekstra incitamenter til nedbringelse af kvotetildelingen.
Retningslinierne åbner kun mulighed for at belønne anlæg, der tidligere har gjort en ekstraordinær indsats for at reducere sine CO2-udslip eller som er gået foran med indførelse af rene og energieffektive teknologier. Der er således ikke åbnet mulighed for at belønne virksomheder, der gør det i perioden 2005-2007. På den anden side er der lagt op til at de kriterier, kvoterne fordeles efter også vil gælde for fremtidige uddelinger af kvoter. Hvis kvoterne således allerede i 2005-7 i højere grad bliver uddelt, så de belønner tidlig indsats og rene og energieffektive teknologier, vil virksomhederne kunne forvente at blive belønnet for en ekstraordinær indsats i 2005-2007 ved fremtidige kvotetildelinger. Derfor bør Danmarks kvoteallokering i langt højere grad udnytte mulighederne for at tildele gratis kvoter som belønning for tidlig indsats og indførelse af rene og energieffektive teknologier.

6. Af hensyn til både virksomhedernes og energisektorens langsigtede planlægning må der derfor fastlægges et pejlepunkt for perioden efter 2012. Vi har i dag et pejlepunkt med 50% reduktion af drivhusgasser i 2030 set i forhold til 1990 – indskrevet i både SR-regeringens og VK-regeringens bæredygtighedsstrategier, men sjældent omtalt af den nuværende regering. Dette tentative mål bør indføres i kvoteloven, samt udmøntes i et delmål for 2020.

7. Der mangler en plan for, hvilke initiativer der skal sættes i gang for at indhøste CO2-besparelser i de sektorer, der ikke omfattet af kvotesystemet. Hverken lovforslaget eller det medfølgende notat og beregninger berører de ikke-handlende sektorer, idet det fremlagte pejlepunkt for 2008-12 angiver, at der kan tildeles kvoter til udledning af 20 mio. tons CO2 til den handlende sektor i 2008-12 forudsat der ikke sker nye initiativer i de ikke-handlende sektorer, hvis Danmark forpligtelse skal overholdes. skabes mindst tilsvarende økonomiske incitamenter i de ikke-handlende sektorer til at indhøste de mange fornuftige CO2-besparelser, der findes i sektorerne landbrug, husholdninger, mindre virksomheder og service samt i transporten. Dette kunne være tilskud til energibesparelser, omlægning af registreringsafgiften i en mere miljøvenlig retning, ændringer i beskatningssystemet, indførelse af road-pricing m.v. Ved at skabe CO2-reduktioner i de ikke-handlende sektorer kan besparelseskravet til de ofte konkurrenceudsatte energiproducenter og energitunge virksomheder, som er omfattet af denne lov, slippe for en del af den meget drastiske reduktion fra 2007 til 2008. Hvis de ikke-handlende sektorer ikke mødes med mindst samme økonomiske incitamenter som de sektorer, der er underlagt kvotesystemet, vil mange billige CO2 reduktioner i disse sektorer ikke blive foretaget og klimastrategien vil ikke være omkostningseffektiv.

Vi vil rose lovforslaget for dets ærlighed med de fremlagte tal (lige bortset fra fremskrivningen af el-eksporten), for anvendelsen af produceret energi som grundlag for tildelingen af kvoter i energisektoren, for maksimal anvendelse af den begrænsede mulighed for auktionering og at varmesiden gennem et tillæg til varmeloven angiveligt skulle blive friholdt for urimelige prisstigninger.

Sluttelig skal vi opfordre til, at den endelige lov om tildeling af CO2-kvoter i perioden 2005-7 samt kriterier m.v. for perioden 2008-12 og derefter forhandles og vedtages af et meget bredt flertal i Folketinget, da kun et meget bedt flertal kan sikre den stabilitet i klima-indsatsen i dansk politik, som giver de energitunge virksomheder og energisektoren den forudsigelighed for langsigtede betingelser, som vil udløse langsigtede investeringer i en klima- og miljømæssig, virksomhedsøkonomisk og energiforsyningssikker optimal retning.


Opsummering:

1. Den tildelte kvotemængde pr. år i 2005-7 er 2,1 mio. tons større end gennemsnittet for den faktisk udledning i 1998-2002. Det ”flugter” ikke med reduktionsmålet på –21%.

2. Kvotetildelingen må ikke være så stor, at alle har overskud af kvoter, for så sker der ingen handel og ingen reduktioner.

3. Der skal udmeldes strammere mål for 2008-12 og fastlægges at kvotetildelingen for 2008-12 ved anvendelse af benchmarking på grundlag af ”early action”, branchesammenligninger og tekniske muligheder.

4. Statsstøtten til energiproducenter og offshore selskaber gennem rigelig kvotetildeling er ikke rimelig, giver ingen klimaforbedringer og må undgås.

5. Det skal sikres, at virksomheder, som gør en indsats i 2005-7, belønnes for dette i kvotetildelingen for 2008-12.

6. Der skal fastlægges et reduktionsmål for 2020 og 2030.

7. Det skal sikres, at reduktioner i CO2 udledning også sker i de sektorer, som ikke er omfattet af EU’s kvotedirektiv.

Med venlig hilsen

Søren Dyck-Madsen
Det Økologiske Råds sekretariat


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Smart Grid seminar
Tid: 23. aug 2017, kl 9.30-16
Sted: DTU, 2800 Kgs. Lyngby
Oplæg ved bl.a. Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
pdf Læs mere (843 KB)
Tilmelding via ISGAN her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17